Defenders: indefensible

Defenders: indefensibleKeith Giffen er en bitter mand, det ved enhver der har fulgt hans klumme “As if I care” på Wizards hjemmeside. Men hans bitterhed og vrede er af den slags man ikke kan lade være med at grine over eller holde af, ligesom for eksempel Dennis Leary, Henry Rollins eller Wolverine. Kort sagt, han er en mand efter mit hjerte.

På det seneste har vi mest hørt fra Giffen i forbindelse med Marvel og DC’s stort anlagte kosmiske sagaer som “52” og “Anihilation”, og måske er det netop for at bevare jordforbindelsen at Giffen sammen med J.M. DeMatteis og Kevin Maguire kastede sig over dette Defenders projekt, der giver os et noget anderledes bud på nogen af Marvels mest klassiske, men også mest pompøse og selvsmagende figurer.

Defenders opstod egentlig som en form for anti-Avengers der håndterede de mere mystiske/kosmiske eventyr. Modsat Avengers, som havde et regelsæt, anerkendelse fra FN, jævnlige møder og en masse andre forsøg på at skabe ordnede forhold, så var Defenders en gruppe uden fast medlemsskab der blev samlet efter de forhåndenværende søms princip når en ny fare truede jorden eller et andet sted i universet hvor medlemmerne befandt sig.

Giant Size DefendersTrods det at der ikke var noget fast krav til medlemsskab var der fire helte som ofte gik igen i historierne, troldmanden Dr. Strange, herskeren over Atlantis Namor/The Submariner, den grønne kæmpe og tidligere Avenger Hulk samt den sølvklædte herold for Galactus Silver Surfer. Det er disse fire figurer som Giffen og kompagni har valgt som hovedfigurer i “indefensible” hvor de står overfor en klassisk skurk i Marvels mystiske univers, den frygtede Dormammu som denne gang har dannet en alliance med sin søster og tidligere rival Umar for at sprede rædsel og underkaste sig universet, som det nu er tradition i den slags familier.

Jeg tog fat på “indefensible” efter en weekend som især var blevet tilbragt i solen med at nyde en kold vildtgæret belgisk Geuze, lytte til gamle albums med Yes og læse Jim Starlins “Infinity gauntlet” og “Infinity war”. Kort sagt højdepunktet af oppustet kosmisk storladenhed, hvorefter “indefensible” er som at komme tilbage efter at have fyldt sit glas op og finde ud af at nogen har lagt en pruttepude på ens havestol mens man var væk.

Det lader til at der på det seneste har været en tendens til at tage lidt let på figurerne i Defenders, Ultimate udgaven af dem, som jeg desværre ikke har læst andet end omtalen af, ser ud til at vise dem som en gruppe wannabe helte uden egentlig kræfter, og Giffen og DeMatteis behandler vore helte på en tilsvarende respektløs måde. Men i dette tilfælde er der tale om respektløshed med en stor portion humor som gør at selv efter en overdosis Starlin kan man ikke lade være med at more sig, og inden man er nået igennem det første af de fem numre som samles i trade paperback udgaven smiler man fra øre til øre.

Fra begyndelsen af er der dømt tyk selvironi da Dr. Strange først af Nightmare og senere af The Submariner får at vide at hans måde at tale på er lige pompøs nok. Silver Surfer som jo heller aldrig har holdt sig tilbage fra store enetaler har slået sig ned i en australsk koloni af surfere, så selv om Strange med stort besvær har fået Hulk og Namor i samme rum, dog uden at kunne få dem til at holde op med at skændes, så lykkes det ikke for ham at få Silver Surfer til at hjælpe til i kampen mod Dormammu og Umar.

Heldigvis for vore helte er deres modstandere også optaget af deres egne problemer, Dormammu og Umar rivaliserer og udveksler spydigheder der er Niles og Frasier Crane værdige mens de hele tiden er ved at falde hinanden i ryggen på vej gennem udførelsen af deres skumle planer. Nedenstående dialog er et udmærket eksempel på hvad der venter

Dormammu: … a stroke of genius if I must say so myself
Umar: *sigh* I suppose you must.
Dormammu: a problem Umar … ?
Umar: I do hae a small question Dormammu — regarding the wisdom of drawing your greatest enemy here.
Dormammu: I draw him here sister — to die
Umar: Oh. I see. You plan to utterly destroy him —
Dormammu: Exactly
Umar: — just as you’ve destroyed him so many times before.
Dormammu: Sarcasm, dear?
Umar: Why, yes. How perceptive of you to notice. Considering how many times Srange
has defeated and humiliated you — one would think that you’d want to take him
by surprise.
Dormammu: He has beaten me in the past through trickery!
Umar: And who would ever expect a magician to use tricks?

Som man kan fornemme, så er tonen nærmest lagt til en “Hitchikers guide to the Marvel galaxy” som lykkes forbløffende godt for det kreative team bag serien. Man skal ikke tage sine helte alt for seriøst hvis man går igang med den her historie, men kan man komme ud over det er man til gengæld også fremragende underholdt. Til en pris på 139,50 i min lokale Faraos Cigarer betragter jeg den som en ganske glimrende investering.