iPad: fremtidens tegneseriekiosk?

Rygterne har længe huseret, men forleden fik vi syn for sagen, da Apple lancerede deres tablet, kaldet en iPad. Blandt de mange ting, som man bl.a. får med i købet af den lille gadget er adgang til en særlig butik på nettet, kaldet iBookstore – tænk iTunes, bare for e-bøger. Fra starten er der nogle forholdsvis store forlag involveret (Penguin BooksHarperCollinsSimon & SchusterMacmillan Publishers og Hachette Book Group USA), men ingen deciderede tegneserieforlag. Men mon ikke både Apple og adskillige tegneserieforlag er interesserede i at få noget op at stå, for iPad’en kan meget vel blive den redningsplanke, som branchen har råbt på i årevis.

Det er værd at bemærke at resten af artiklen er ren spekulation fra min side – ingen ved noget om tegneserieplaner for iPad’en, iBookstore vil sandsynligvis ikke engang være tilgængelig i Danmark (endnu) når iPad kommer til landet og der er meget få hands-on-beretninger om den.


(Apples reklame-introduktion til iPad – frarådes hvis man er allergisk overfor gentagen brug af frasen “The BEST”)

Den digitale kiosk

Et alvorligt slag mod tegneseriebranchen – både her hjemme og i udlandet – er tegneseriens tilbagetog fra kiosker og boghandler (selv om boghandel-problemet ikke er helt så stort i f.eks. USA som herhjemme). Probelmstillingen er åbenlys: hvis ikke læserne kan få fingre i serierne, kan de ikke købe og læse dem – et problem, som forværres yderligere når man ser på “nye læsere”-problematikken: hvorfra skal der komme nye læsere, hvis ikke de har mulighed for at se titlerne på hylderne?

Hvis man køber det teoretiske scenarie at  iBookstore til iPad bliver bare en tiendedel så udbredt som iTunes Store (11 millioner sange, 6 milliarder downloads) og AppStore (140.000 programmer, 3 milliarder downloads) er til iPod Touch / iPhone, er det et realistisk bud at sige at vi her ser på en endog meget attraktiv distributionskanal, som f.eks. Marvel og DC skal se at få sikret sig en del af hurtigst muligt.

Med en rimelig prissætning bliver det igen nemt at følge med i månedlige titler, prøve sig frem blandt ukendte titler – og bagefter gå ud og købe fysiske TPBs / luksusudgaver af de bedste. Bonus for forlagene, som får solgt flere eksemplarer, bonus for læseren, som får flere valgmuligheder og naturligvis bonus for Apple. Men er der kun fordele for de store selskaber?

AppStore-effekten

For bare få år siden var spil-verdenen opdelt i de store, ofte multinationale selskaber, som lavede spil med teams på mindst 20-30 udviklere og internationale markedføringskampagner i ryggen – og på den anden side en lille flok ihærdige indie-spiludviklere uden nogen distributionsmulighed ud over netsalg. Ofte var der her tale om måske 2-3 folk, der lavede spil i deres fritid uden reel udsigt til at det nogensinde blev andet end en hobby. På den anden side er indie-spillene ofte blevet rost for deres originale indhold og tilgang til mediet.

Denne situation har nu ændret sig i nogen grad – vi har stadig de store selskaber, men grundet AppStore (og f.eks. Steam til PC, Wii Marketplace til Nintendo Wii og lignende muligheder til andre platforme) er der nu en opblomstring i indie-verdenen, sandsynligvis forårsaget af en større mulighed for at tjene mere end de almisser indie-udviklere har måttet nøjes med tidligere.

Parallellen til indie-tegneserier bør være åbenlys – optagelse i iBookstore betyder mulighed for distribution til de – sandsynligvis – millioner af iPads, som Apple kommer til at sælge. Et scenarie hvor en tegner udgiver en tegneserie på iBookstore og ender blandt bestsellerne i kategorien “tegneserier” er ikke fuldstændigt urealistisk. Naturligvis vil de kræve noget benarbejde – sandsynligvis primært i de sociale medier – at nå dertil, men det er ikke meget anderledes end nu, hvor udgivelseskontrakter heller ikke bare har for vane at dumpe ned i skødet på fremadstræbende tegnere.

“Men den mulighed ligger der allerede i form af webcomics – der er flere millionærer på den konto”.
Tjoeh “flere”? Nuvel, webcomics lever ofte af merchandise og / eller trykte udgaver af striberne – og har ingen indtægt fra selv striben. Den mulighed foreligger nu. Desuden vil man have én publiceringsplatform med en fast skærmstørrelse og opløsning, hvilket kun kan være en fordel – man skal ikke tænke forskellige operativsystemer og skærmopløsninger.

Et andet element er naturligvis muligheden for at udforske de muligheder en berøringsfølsom skærm byder på – der er naturligvis masser af faldgruber at ryge i, men samtidig er der en masse spændende veje man kunne gå. Jeg håber på forgangsmænd m/k, der driver mediet fremad på denne nye platform – for har jeg lært én ting, er det at den menneskelige kreativitet i praksis er ubegrænset. Måske dette er en god og givende platform for leg med mediet?

Ikke kun dans på roser

Naturligvis er det ikke et rosenrødt scenarie – for det første er det ingen der rigtigt har prøvet iPad’en i længere tid, så hvorvidt den egentligt er egnet som tegneserielæseanordning, må bero på et gæt ud fra de tilgængelige informationer. Det vil naturligvis gøre hele indholdet af denne artikel uaktuelt, hvis den ikke duer til det – men det er så bare indtil der kommer et bedre bud.

Mere alvorligt er måske Apples noget moralske og restriktive holdning til hvad de tillader i deres AppStore (erotisk / pornografisk indhold er i al fald udelukket). Vi kan risikere nogle meget renskurede og ensrettede værker og det er klart en problemstilling, som man skal forholde sig til – i øvrigt ligemeget om udbyderen af indhold hedder Apple, Google eller Amazon.

Mange mennesker har også indvendinger mod ideen om digitale tegneserier, men det er en diskussion, der er mere følelsesladet end den er noget andet – “Jeg elsker duften og følelsen af mine tegneserier” “Jeg VIL eje mine tegneserier fysisk” “En digital tegneserie er ikke den samme oplevelse”.

Jeg tager naturligvis gerne en diskussion om dette, men det er i mine øjne ikke specielt interessant : folks meninger er oftest rimeligt låste i denne del af diskussionen, hvilket sjældent gør dem særligt sjove at drøfte tingene med. Det  er også ved siden af det, jeg ser som sagens kerne: en digital distributionskanal vil kunne give mediet ny luft under vingerne og måske endda være med til at udvikle det. Hvis man ikke kan lide tanken om at læse sine tegneserier på en skærm, kan man bare lade være … men jeg er overbevist om at fremtiden (eller i al fald en del af den) er lige dér, ved dine fingerspidser.

Der er mange argumenter for og imod iPad’en som tegneserielæser, men der skal ikke være tvivl om at det er et spændende perspektiv, som vi ikke er færdige med at udforske her på siden (der arbejdes pt. på at tilvejebringe et anmeldelseseksemplar) – i mellemtiden kan du jo passende byde ind: hvad synes du? Kan digitale tegneserier, distribueret gennem en globalt tilgængelig markedsplads, give mediet et boost eller er det bare en fis i en virtuel hornlygte?

Galskab med meningen – The Perry Bible Fellowship

Min engang store liste over webcomics jeg følger med i er svundet betragteligt i løbet af de sidste par år, men der er en side, der aldrig forsvinde fra listen: The Perry Bible Fellowship.

The Perry Bible Fellowship

Det er svært at finde et sted jeg kan gå i gang med at skrive om serien, for der er så meget man kan tage fat på.

Skal man starte med seriens tegner, Nicholas Gurewitch og hans særegne tegnestil? Her er der klare farver, glade dinoer, ansigtsløse mennesker og en generel vibe af fantastiske (børne)tegninger. Han laver nogle gange hints til bl.a. Edward Gorey, Shel Silverstein eller Robert Crumb, men oftest er det hans eget univers, vi bevæger os i. Og selv om han ofte tegner ansigtsløse mennesker, skal man ikke lade sig nare – hans tegneevner er helt i top og langt over gennemsnittet for webcomics. Her er ikke noget cut-and-paste-i-Photoshop.

Man kunne også tage fat på det syrede indhold, der ofte er en direkte modsætning til tegningerne – her behandles religion, sex, science fiction og mere voldsomme emner som selvmord, mord og dødsstraf – men altid med en skæv humor, som man nogle gange virkeligt hader sig selv for at grine af. Men sjovt, det er det (næsten) altid.

Humoren er blevet sammenlignet med Gary Larsons The Far Side, men i mine øjne har Gurewitch langt flere hits end missere i forhold til Larson … og så tegner han langt bedre. Ja, jeg sagde lige med andre ord at Perry Bible Fellowship er sjovere og bedre end Far Side. Har du brug for flere grunde til at checke den?

Afsted, afsted! Du kan altid takke mig (eller modsige mig!) bagefter.

(fik jeg sagt at der også er kommet en samling fra Dark Horse? Den hedder The Trial of Colonel Sweeto og fortjener at stå på din hylde)

FreakAngels – ny ugentlig webcomic fra Warren Ellis

I går, 15. februar, gik første afsnit af Warren Ellis webcomic FreakAngels i luften. Serien, der er illustreret af Paul Duffield, er en gratis ugentlig tegneserie, som har forlaget Avatar som udgiver (i den grad man kan tale om en udgiver af en webcomic – men mon ikke der kommer en samling i fysisk form en gang?).

FreakAngels teaser

Præsentationen er simpel og god – intet klumret flash-interface at klikke rundt i samtidig med at tegningerne står klart frem – og historien er efter seks sider forholdsvis lovende. Jeg får en klar steampunk-vibe fra afsnit et, men meget kan nå at ændre sig endnu.

Mig bekendt er der ikke rigtigt nogen fortilfælde hvor en etableret forfatter skriver en historie direkte til nettet, så på den måde er det også et spændende eksperiment: kan de sælge den i papirform bagefter?

I al fald en spændende side, som fortjener et bogmærke.

En ny fase for Webcomics? DCs Zuda er gået live!

For et halvt års tid siden annoncerede DC at de ville lave et underforlag som tog sig af Webcomics. Nu er Zuda, som projektet er kommet til at hedde, gået i luften, og det ser rigtigt spændende ud.

Fight Club for webcomics

Logo for ZudaZuda et tænkt som et selvstændigt forlag (et imprint) under DC, lidt på samme måde som Vertigo og Wildstorm – her er der så bare tale om digitale tegneserier i stedet for trykte. Forlaget ser ud til at ville profilere sig som et fremme-på-beatet-forlagt med nye, spændende talenter og et forholdsvis nyt udtryk for mediet.

Planen er, at der hver måned er ti serier der kæmper om læsernes gunst – den vindende serie tegner DC / Zuda så kontrakt med for et år af gangen. Alle kan læse serierne, men man skal registrere sig for at kunne stemme på sin favorit.

Man læser serierne online via et Flash-interface, og det fungerer rigtigt godt, synes jeg – dog kan det være svært at læse teksten i visse af serierne hvis ikke man bruger fuldskærmsvisningen. Gør man til gengæld det, får man en af de bedste læseoplevelser jeg har prøvet online. Serierne er tegnet i 4:3-format, altså samme format som en standard skærm, hvilket gør at der er ikke er nogen unødig scrolling – man ser hele siden på skærmen, hvilket fungerer rigtigt godt på medium- til store skærme.

Ulempen med flash-interfacet er at det ikke er muligt at linke direkte til en bestemt side i tegneserierne, hvilket bryder med hvad vi ellers er vandt til fra webcomics og nettet i det hele taget. Øv.
En anden ulempe er, at smagsprøverne fra serierne kun er på 6 sider, og jeg sidder ofte med en fornemmelse af at mangle lidt mere substans inden jeg kan foretage et ordentligt valg,

Mange forskellige serier

Men hvordan er serierne så?

Den første fortsatte seriee fra Zuda hedder Bayou, og den lover virkeligt godt. Serien foregår i sumpene omkring Mississippi-deltaet i 1930’erne og omhandler både overnaturlige væsner i sumpene og raceadskillelse. Den er godt fortalt og tegnet og klart et nærmere bekendtskab værd – jeg ser frem til det næste afsnit.

Her i november måned stemmer vi på

Alpha Monkey, om en menneskedreng der er superhelt i en verden af aber

Battlefield Babysitter, om en normal pige i en familie af superhelte, der får job som babysitter.

Black Swan, om en ung pige der bliver rodet ind i en 500 år gammel samurai-fejde, da hun får et gammelt sværd.

Dead in the Now, om en dreng og hans tamme zombie, Z-Rex.

High Moon, som fortæller en historie om varulve i det vilde vest.

Leprenomicon, om en ung mand som tager en Leprechaun (irsk nisse) til fange for at undgå at profetien om hans egen død går i opfyldelse.

Raining Cats and Dogs, om en flok overnaturlige piger i moderne kulisser.

The Dead Seas om en ung pirat som rejser verden rundt for at befri os for de onde Necromancers.

The Enders om en ung pige der får superkræfter da hendes forældre bliver dræbt af The Ender, et væsen fra en anden planet.

og endelig

This American Strife som er en næsten non-sequiteur-agtig række små humoristiske, halvt selvbiografiske scener.

Af de titler som jeg har læst, kunne jeg godt tænke mig at se mere til Battlefield Babysitter og især High Moon.

Zuda er ikke alene

Alternativt logo for ZudaDet er en spændende satsning fra DCs side, men der er naturligvis andre spillere på banen – i oktober begyndte siden ComicMix (bl.a. drevet af John Ostrander) at udgive tegneserier på deres hjemmeside og for nylig annoncerede onlinecomics.net og webcomicsnation.com at de ville fusionere under Comicspaces navn. Der er med andre ord tegn på, at Zuda får kamp til stregen om at blive den førende webcomic-udgiver, og det er jo også nok til det bedste. Det er også interessant at bemærke at DCs største konkurrent, Marvel, har været bemærkelsesværdigt tavse i forhold til Zuda – måske de har noget oppe i ærmet? De annoncerede i al fald for et halvt års tid siden at det var deres intention at udgive dele af deres nuværende serier online – spørgsmålet er så, om de vil tage originalt materiale med i samme ombæring.

OPDATERING: Her, 2 timer efter at have publiceret denne artikel, åbner Marvel for (en del af?) deres satsning, nemlig http://www.marvel.com/digitalcomics/ – her kan man for enten $10 om måneden eller $60 om året læse gamle udgivelser. Ikke noget spor af nyt materiale, men måske det kommer? Foreløbigt ikke nogen imponerende indsats fra Marvel …

Det skal i al fald blive spændende at følge udviklingen det næste års tid eller to – hvordan kommer det til at gå for Zuda og de andre aktører? Kommer Marvel med et udspil og hvilke andre uforudsete spillere kommer på banen? Vil publikum læse tegneserier på skærmen? Vil du?

Zuda og DC har i al fald en fordel i og med at de er kommet først – der skulle være alle mulige chancer for at få fingre i en stor del af talentmassen inden de andre for alvor kommer i gang. Omvendt kan det blive problemtisk for dem at have en klar redaktionel linje, a la Vertigo – spørgsmålet er også om det er så vigtigt i dag.

Vi går under alle omstændigheder en spændende tid i møde!

Dark Horse Presents genopstår på MySpace

Webcomics har været et voksende fænomen i en årrække nu, men man har sommetider haft på fornemmelsen, at forlagene ikke helt har vidst, hvad de skulle bruge dette forholdsvist nye medie til. Nu har Dark Horse comics vist sig at være helt fremme i skoene med en relancering af den hedengangne antologiserie Dark Horse Presents på MySpace.

Den oprindelige antologiserie blev udgivet i årene 1986 til 2000, og var den første titel, som det dengang dugfriske forlag udgav. I løbet af årene udgav tegneserieskabere som Ed Brubaker, Eddie Campbell, Frank Quitely og Charles Vess historier i serien, men det er nok Eric Powells The Goon og Frank Millers Sin City, der er de mest kendte og elskede resultater af Dark Horse Presents. Til sidst løb tiden dog fra serien, og den lukkede. Dark Horse var nu et særdeles etableret forlag.

Nu, syv år senere, er det så blevet annonceret, at antologien genopstår i digital form under navnet MySpace Dark Horse Presents. Der vil blive publiceret et nyt nummer i starten af hver måned, men den mest glædelige nyhed er nok, at det ikke vil koste læserne en krone! Det er helt og aldeles gratis. Dark Horse begrunder dette med, at formålet med antologien er at fremyngle nye talenter samt pleje tegneserieindustriens fremtid. Til dette formål vil hver måneds nummer af MySpace Dark Horse Presents indeholde mindst én historie af debuterende tegneserieskabere, som forlagets kritiske eksperter vil finde rundt omkring på MySpace. Så har man forhåbninger om at gøre karriere i den amerikanske tegneserieindustri, så er det altså med at få sine historier lagt på nettet i en fart. Politikken er dog, at du ikke kontakter dem, DE kontakter DIG.

Første nummer af MSDHP (som det allerede forkortes) indeholder dog ikke historier af debutanter, da Dark Horse gjorde sig meget umage med at holde projektet hemmeligt så længe som muligt. I stedet kan man læse en kort historie om The Umbrella Academy skrevet af forsangeren fra My Chemical Romance, Gerard Way, Samurai af Ron Marz, en kort affære ved navn Comic-Con Murder Mystery af Rick Geary og som det nok største trækplaser, Sugar Shock af Buffy, Angel, Firefly og Astonishing X-Men skaberen Joss Whedon. Netop denne historie fortsætter i næste nummer af MySpace Dark Horse Presents, der er på (net)gaden i starten af september.

Så klik ind på MySpace Dark Horse Presents og nyd godt af den teknologiske udvikling.

Superdrengestreger

– eller Justice League møder Animal House.

Superfrat er en webcomic, der nu også er kommet som samling i papirform fra forlaget Silent Devil. Ideen er simpel: et meteor har ramt et frat house på et amerikansk college og givet alle husets beboere superkræfter (strækkeevne, superfart, ildkraft, flyveevne), som de ikke altid bruger til de mest ædle formål i verden, men tværtimod til at drikke endnu flere øl, score endnu flere chicks og ryge endnu mere pot, alt i mens de kæmper mod de konservative kræfter, som vil husets undergang.

Superfrat #17

I sidste ende står og falder serien med hvorvidt man kan synes at den pænt infantile humor er sjov eller ej, og jeg må nok krybe til korset og indrømme at jeg flere gange under læsningen af serien sad og sagde et stille “hø-hø” for mig selv. Vel er det til tider meget plat – første historie handler om en superbæ, som ikke kan skylles ud – men det er gjort med overbevisning og endda kærlighed, og så går det hele endda. Og der er da også få der dyrker pruttejokes i den grad som der bliver gjort i serien.
Superfrat #6

Serien er skrevet af Tony Digerolamo og ganske udmærket tegnet af Chris Moreno. Det er ikke stor, banebrydende kunst, men et lille, dumt smil ved lejlighed, og det skal man da ikke kimse af.
Der er et interview med personerne bag serien på COMICON – The Pulse.

Superfrat
Bedømmelse: [rate 7]