Bryllup i Marvel-universet

Efter sigende kimer bryllupsklokkerne i år for Storm (fra X-Men) og Black Panther (som var den første sorte superhelt nogensinde). Der er egentligt blevet lagt op til forholdet for mange år siden i Marvel Team-Up #100, hvor Chris Claremont og John Byrne viste at de to havde mødt hinanden tidligere og antydede at de havde et forhold.
Nu tager Reginald Hudlin (som skriver Black Panther) og Eric Jerome Dickey (forfatter til miniserien “Storm”, der kommer i starten af 2006) tråden fra dengang op, og fortæller om Black Panthers – konge af Wakanda – søgen efter sin dronning. Historien kommer til at køre i Storm #1-#6 og Black Panther #14-#18.
Man kan læse mere her, hvor forfatterne bliver interviewet.

DC udnævnt som "Årets Udgiver"

Det er januar-udgaven af Wizard, som udnævner forlaget som årets udgiver, bl.a. baseret på Green Lantern: Rebirth og Infinite Crisis. I naturlig forlængelse heraf udnævnes Geoff Johns som “Man of the Year“, bl.a. for sit arbejde på ovennævnte titler.
All Star Superman #1 af Grant Morrison og Frank Quitely blev udnævnt til “Single Issue of the Year“, og fik betegnelsen “ikke kun det bedste enkeltnummer i år, men et af de bedste enkeltnumre om Superman, der nogensinde er udgivet”. Jeg er ikke uenig.
Morrison og Quitely fik også (berettiget) ros for WE3, som blev kaldt “Miniseries of the Year”. WE3 kommer snart på dansk fra forlaget G. Floy Studios.

Trailer til X-Men 3

Der er nu udgivet en teaser trailer til X-Men 3, og … man kan ikke rigtigt sige om de onde rygter har ret ud fra den.
Af nye figurer ser man Beast, Angel og Juggernaut, samt nogle bipersoner. Intet spor af Phoenix, selv om Jean Grey ses i traileren, endda på Magnetos side.
Bliver filmen lige så god som de to første? Sikkert ikke, men den bliver i al fald underholdende at dømme efter denne trailer.

Teaser trailer til den nye Superman-film

Warner Bros. har lige frigivet en prøvesmag på hvad vi kan vente os, når Bryan Singer (instruktør af Usual Suspects og X-Men 1 & 2) kommer med sin Superman film, og det ser godt ud! Umiddelbart ser det ud til at Singer har fat om hjertet af Superman-myten, men lad os nu se!
Se traileren her og vent derefter utålmodigt på at filmen får premiere engang i 2006!

Ny tegneseriedatabase

Der er kommet en ny database over tegneserier, der ligesom freedb (som dækker CD’er) er baseret på brugerindtastning, hvilket vil sige at den har potentiale til at blive et værdifuldt ressource for tegneseriefans verden over.
Der er endnu få europæiske, endsige danske serier, men det kan der jo rettes op på.
Besøg ComicBookDB.com og tast din yndlingsserie ind!

Essensen af Superman

All Star Superman #1“writing Superman has reignited my inner sun” – Grant Morrison

16. november.
Mærk dig datoen. Hvad er der særligt ved den, spørger du?
Den dag udkommer All Star Superman #1.
Nå, endnu en Superman-titel. Er det virkeligt noget at blive så begejstret over?
Og ja, det er det faktisk, for forfatteren hedder Grant Morrison og tegneren Frank Quietly.

Jeg må indrømme, at da jeg læste om Grant Morrison, Mark Waid, Mark Millar, og Tom Peyers forslag til en omarbejdelse af Superman fik jeg gåsehud (af den gode slags!) ved tanken – tænk engang, Superman omarbejdet til det nye årtusind af en så kreativ tænker som Morrison (og en så solid håndværker som Waid).
Nuvel, den serie blev ikke til noget, men her, fem år efter, giver DC os den gave som hedder All-Star Superman, som grundlæggende er Grant Morrison, der fremdrager essensen af Superman i en miniserie på 12 numre.

So Frank and I are keeping modern sensibilities in mind while trying to make sure that each of our stories addresses some basic human fear or need in a big, colorful, comic book way. We hope to produce a collection of science fiction folk tales with Superman at the heart of them. I like to think of these stories as ‘relevant’ to the human condition although not necessarily relevant to the current headlines, if you see what I mean. The All Star Superman is intended to appeal to a wide audience of diverse people for a long time, like the Greek myths. (kilde)

Tanken om gribe fat i det mytiske ved figuren, slår mig som den fuldstændigt oplagte ting at gøre med et så stort ikon som Superman – det har været gjort før, javist, men aldrig fuldt ud.

Man kunne så blive bange for de mere religiøse allegorier som det også er muligt at tilknytte en figur som Superman, men umiddelbart har vi intet at frygte:

Superman is very different from Christ in that here we have a powerful redeemer who doesn’t feel the need to sacrifice himself to get his point across. No-one has to die in Superman’s name. Superman is a much more progressive figure than Jesus, and as a science fiction savior rocketed to Earth from a world of wonder, I think the character has the potential to transcend his humble origins and say something quite profound to those of us living in the secular 21st century. (kilde)

Og det lyder umiddelbart til at historierne kommer til at vælte sig i originale ideer:

The first issue ‘”Faster…” starts with Superman attempting to rescue the first manned spaced mission to the sun! An overdose of solar radiation triggers a fatal chain reaction in his cell structure, P.R.O.J.E.C.T. specialists race to create a new Superman and…well, you’ll have to wait and see.
The Fortress appears in issue #2, stuffed with a ton of new toys and gets haunted by the bandaged ghost of the Unknown Superman of 4500 AD. The Kandorians finally get out of that bottle. Superman gets a new power. Clark Kent winds up sharing a prison cell with Lex Luthor in issue #5. The Bizarro Cube Earth invades our world in an epic 2-part adventure (no ‘decompression’ here!) and we’re recasting the Bizarros as a frightening, unstoppable zombie-plague style menace. […] We meet Earth’s replacement Superman and Clark Kent takes on a new superhero identity … (kilde)

Morrison er i dag måske kun overgået af Alan Moore, så der er al grund til at se frem til All-Star Superman, hvis man på nogen måde er interesseret i (amerikanske) tegneserier.
Jeg anmelder naturligvis serien, når udgivelsen starter. Og jeg glæder mig.
Det er snart juleaften, folkens!

Tilføjelse, 10. november 2005: Man kan få en forsmag på serien her.