Immigrant Song – Northlanders af Brian Wood

Tegneseriehistorien har i nyere tid budt på tegneserier om ninjaer, samuraier, riddere og spartanske krigere, og nu har vi med Northlanders fået en serie om vikinger.

Det var med tilbageholdt åndedræt at jeg som skandinavier gik i gang med en serie om mine forfædre skrevet af en amerikaner – det kan potentielt gå meget galt!

Heldigvis er Brian Wood ikke nogen Mr. Hvemsomhelst, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse første nummer online hos Vertigo– her er ingen behornede hjelme, ingen RAAAGHHH BERSÆRK!!!, ingen højtidelige “FOR THOR OG ODIN!” uden nogen som helst baggrund. Heldigvis.

I stedet er det en fundamentalt spændende og meget velfortalt historie om Sven, som er blevet frarøvet sin trone af sin onkel og vender hjem for at tage den – og den betragtelige formue der hører med – tilbage. Og nej, det er naturligvis ikke på nogen måde nemt …

Sven the returned er første samling fra Northlanders – den anden samling, The Cross + the Hammer handler om andre personer og andre hændelser.

Northlanders er særdeles velresearchet, hvilket skinner igennem lige fra de første sider, og som heldigvis ikke kun begrænser sig til klædedragter, men også omfatter f.eks. kultur, religion og politik. Er Northlanders så en historiebog i fåreklæder, der bare venter på et en gymnasielærer tager fat i den og tæver sine elever igennem den? Nej, slet ikke. Researchen er – som den slags skal være – ikke på nogen måde det bærende element, men den stikker sin næse frem, når der er brug for det og ellers bliver den bare i baggrunden som det usædvanligt solide fundament serien er bygget på.

Northlanders handler nemlig om mennesker – der er ikke en person i serien, som ikke er troværdig og fængslende, og der er heller ikke nogle sort/hvide fremstillinger af tingene, uden at alting af den grund bliver gråt.

Tegningerne er også fremragende – serien tegnes af én ny tegner per sammenhængende historie (dvs. 2-5 numre med samme tegner), hvilket er en fremgangsmåde jeg har det blandet med – det går endnu rigtigt godt med Northlanders, hvor især Davide Gianfelice, der har tegnet den første samling står frem.

Brian Wood har med Northlanders skabt en velfortalt, velresearchet og frem for alt spændende serie, som fortjener et endnu større publikum – man snyder sig selv for en fremragende læseoplevelse hvis ikke man springer på!

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

9 tanker om “Immigrant Song – Northlanders af Brian Wood”

  1. Det eneste der halter er når en eller anden siger ”fuck” eller når de siger noget hvor i der indgår opfindelser der ikke eksistere, det river mig ud af historien hver gang, men jeg har svært ved at finde en undskyldning for ikke at samle den første trade op, personligt er jeg ikke vild med brian wood, men den her serie fangede mig.

    1. Det med “fuck” faldt også mig lidt for brystet første gang – men så kom jeg til at tænke på at der altid har fandtes den slags udbrud, og hvis man skulle have brugt tidstypiske bandeord / udtryk, så ville de alle sammen hurtigt lyde som Marvels Thor – “Have at thee!” :) – så hellere et moderne fuck i ny og næ!

      Jeg har ikke bemærket noget der endnu ikke er opfundet? Hvad er det?

  2. Mobiltelefonen på side … hmmm … husker ikke lige. Kig efter den!

    Og så var der selvfølgelig også lige heltens udseende, der mest af alt ligner en ganske nutidig Amerikansk ungersvend … men man SKAL jo gøre ét eller andet for at få amerikanerne til at købe.

  3. Fuck virker bare for nutidigt, det bliver brugt for meget i musik, i film og ja i alt til at jeg ikke kan undgå at blive revet ud af historien. Selvfølgelig fandtes der den slags udtryk den gang, men jeg kan godt li’ den måde folk taler på, det er kun fuck der får mig til at stoppe op og at skifte det ud med tidstypiske udtryk ville slet ikke virke, derfor syns jeg stadig fuck nemt kunne byttes ud, jeg tvivler på at det er det ord der er det bærende element i deres dialog :P
    Radar og kloaker, er nogle af de ord der optræder, jeg kan ikke huske hvem det er der bruger ordet kloak, men jeg mener det er en fra svens landsby og radar er først med langt senere i en anden historie.

  4. Hvis man skal beklage sig over moderne sprog, skal man også til at beklage sig over at hele teksten ikke er på oldnordisk. Deadwood will heller have ligeså fantastisk sprog og dialog, hvis det hele var blasfemier, der virker milde og åndssvage for et moderne publikum.

    Fantastisk serie. Cross + Hammer ramte mig dog først i den allersidste side. Men det fik mig til at reevaluere hele historien. Glæder mig til det næste nummer, Sven The Immortal.

Der er lukket for kommentarer.