Kung Fu med maksimal Chi

Coveret til Immortal Iron Fist #1
Coveret til Immortal Iron Fist #1

Jeg afslører nok rigtigt meget min alder nu, men jeg husker følelsen af et nummer af [[Kung Fu Magasinet]] gemt inden under min jakke, skærmet mod den stride efterårsregn.

Inden i bladet kunne jeg læse om Shan-Chi, kung fu-mesteren og ikke mindst Iron Fist eller Jernnæven som han også blev kaldt. Med kraften fra dragen Shou-Laos smeltede hjerte og store evner indenfor kung fu – ikke mindst på grund af hans indre kraft, hans Chi – bekæmpede han kriminelle, ofte sammen med Misty Knight, Colleen Wing og ikke mindst Luke Cage.

Her, mange år efter jeg jeg faldet i igen, og det er alt sammen Ed Brubaker og Matt Fractions skyld. De har nemlig begået den fremragende The Immortal Iron Fist, som efter min mening er noget af det bedste, som Marvel udgiver p.t.

Allerede i det første nummer bliver tæppet trukket væk i forhold til hvad man troede at vide om figuren: Danny Rand er bare den seneste Iron Fist i en lang række af forkæmpere for den mystiske by K’un L’un, og derfra bliver der bare skruet op for tempoet og udviklingen af historien uden at jeg skal afsløre mere af handlingen her.

Det hele er blændende flot tegnet af spanieren David Aja, som med ganske få penselstrøg formår at formidle både følelser og action – ham kan vi vente os meget af i de kommende år!

The Immortal Iron Fist har en masse til os gamle læsere, men som helt ny læser kan man også sagtens hoppe på, så det er bare med at komme i gang.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

2 tanker om “Kung Fu med maksimal Chi”

  1. Jeg var altid mere til Shang Chi end til Iron Fist, men da jeg så at det var Brubaker der skulle arbejde med figuren kunne jeg ikke lade være med at købe den. Det er faktisk blevet rigtigt godt. Jeg skal også have købt trade nummer to ved lejlighed.

  2. Det er trade nummer to der for alvor rykker, så det kan jeg kun anbefale at du gør. Og man skal ikke undervurdere Matt Fraction – hans The Order er også virkeligt fed.

Der er lukket for kommentarer.