Retro på den fede måde – 1985 af Mark Millar

Jeg har det ofte lidt anstrengt med retro-et-eller-andet indenfor tegneserieverdenen – man ser det ofte når en forfatter overtager en serie og straks vil bringe den tilbage til den måde den kørte på da han var barn eller ung. Resultatet er sjældent særligt godt, og samtidig får man ofte i processen ødelagt en masse ting som den forgående forfatter forsøgte at skabe. Bevares, det kan gå godt – Geoff Johns revitalisering af Green Lantern er et eksempel fra nyere tid – men oftest holder jeg mig væk fra serier, der lugter bare lidt af retro. Fremad!

Handlingen i Marvel 1985 er – som den kvikke læser nok kan gætte – henlagt til 1985, og må derfor være en retroserie, som jeg per default hader, ikke?

Mjo mja, på en måde og på en måde slet ikke.

Per definition er en serie, der foregår i en bestemt historisk periode, inklusive denne periodes kulturelle ikoner – i denne sammenhæng superhelte og -skurke – vel retro, men dels er der forskel på at skildre en periode og så det at dyrke den næsten religiøst.

Marvel 1985 foregår ikke i Marveluniverset, men i vores univers, som gradvist bliver invaderet af skurkene fra Marveluniverset – lige fra Batroc the Leaper over MODOK til Doctor Doom og endda selveste Galactus. I Hunger!!

Vidne til invasionen – og til at starte med den eneste der aner uråd – er drengen Toby Goodman, som serien igennem er vores primære hovedperson. Som situationen spidser til og militæret (naturligvis) er magtesløse, henter han hjælp det eneste mulige sted, nemlig i Marveluniverset.

Marvel 1985 er en miniserie på 6 numre fortalt af [[Mark Millar]], der dropper de store, provokerende armbevægelser, der karakteriserer en stor del af hans øvrige værker og koncentrerer sig om at fortælle historien med fokus på personerne i den og deres udvikling, og det lykkes over al forventning – men Millar har jo også i f.eks. Superman: Red Son vist at han sagtens kan fortælle gode, persondrevne historier uden at skulle svinge alt for meget med armene. Tegningerne er af Tommy Lee Edwards – som nogen måske kender fra den groft oversete Bullet Points skrevet af J. Michael Straczynski – og hans lidt skitseagtige streg passer perfekt til historien.

Hvad så med retroelementet? Som en der begyndte at læse superhelteserier i netop den periode, er det sjovt at se Toby være helt oppe at køre over f.eks. Secret Wars og bagefter se superheltene i samtidig mundering – Spiderman i sort dragt, Storm med mohawk – men samtidig er der heldigvis meget andet at komme efter i historien.

1985 er ikke en serie om superhelte som sådan – 1985 handler om selvopofrelse, tro på fantasiens kraft og i mere end én forstand om ikke at lade fortiden blive begravet. Og den gør det dæl’me godt.

Sidste nummer af Marvel 1985 er netop udkommet i USA, og dette tip er skrevet på baggrund af seriens første 5 numre.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

En tanke om “Retro på den fede måde – 1985 af Mark Millar”

Skriv et svar