Verden er min bitch – Sinfest

Persongalleriet i Sinfest
Persongalleriet i Sinfest

Ud over udsigten til flyvere fra frokostbordet og til stewardesser når man går til og fra kontoret er en af fordelene ved mit nuværende job de mange interessante personer man arbejder sammen med.

En af disse er Preben Pedersen, fra tegneserieværkstedet Sort som blæk. Preben holder til på den anden side af gangen, og da han ud over at kunne lave tegneserier også er fan af Lovecraft (hans “Væsenet fra S’kha’ht” bør læses ved selvangivelses-tid), Terry Pratchett og Douglas Adams så ender vi, oftere end vi sikkert burde, med at snakke om andet end databasedesign.

En af de mange online-tegneserier han har introduceret mig til er Sinfest af Tatsuya Ishida, som han sagde: “Den her er lige noget for dig, den starter med en der vil sælge sin sjæl til djævlen“. Lighederne med Trine fra Radiserne er ikke helt tilfældige.

Faktisk tager Sinfest ganske respektløst på andre serier og gør gerne grin med hvad der sker bag kulisserne hos Radisserne, Steen og Stoffer og andre kendte avisstriber. Så givet det, og så at man ikke holder sig tilbage for at gøre grin med både gud og djævlen, samt at flere af seriens hovedpersoner ikke holder sig tilbage fra at se porno eller læse Playboy, kan det ikke under at serien aldrig rigtig er havnet i syndikation.

2003-11-02

Seriens to hovedpersoner, Slick og Monique, har masser af referencer til den moderne hip-hop/gangsta-kultur. Men selv hvis man, som mig, får udslæt bare af at komme til at zappe forbi MTV, så er der stadigt noget at hente i Sinfest.

Slick er, ihvertfald i sine egne tanker, inkarnationen af en over-sexet blanding af street-pimp og Hugh Hefner. Hans modspil, baben Monique, er dog ganske uimponeret over hans usofistikerede, seksuelt meget eksplicitte forsøg på at lægge an på hende. Til gengæld benytter hun sig skruppelløst af hans interesse når hun har brug for opmærksomhed.

2003-09-08

Det fysiske størrelsesforhold mellem de to afspejler nok meget godt hvem der egentlig har det mentale overtag, eller som hun meget selvbevidst bemærker “the ‘nique shall inherit the earth”.

På mange måder minder Sinfest om den klassiske firser-serie Bloom County, men hvor Bloom County ligesom Doonesbury ofte kommenterede på den politiske situation, så er Sinfest mere i stil med den nuværende tidsånd hvor religion fylder meget i vores verdensbillede. Hovedpersonerne er måske nok både hedonistisk og anarkistisk indstillede, men i Tatsuya Ishidas verden kan man ikke helt slippe for gud, ikke engang selv om man ikke tror.

2003-10-25

Gud må dog også finde sig i nogen drøje hug undervejs. Djævelen er aldrig langt væk, og skal nok sørge for at minde ham om korruption, etnisk udrensning, folkedrab, børnemishandling og hvad kirken ellers har beriget os med gennem tiderne. Og så må han lide den tort det må være for en monoteistisk gud at jævnligt blive opsøgt af den asiatiske drage som repræsentant for den tro som en ikke ubetydelig del af vores verden har. En dejlig forfriskende ting i disse tider, hvor et blik på dagspressen gode kunne overbevise en om at det eneste vigtige er hvilken af de mellemøstlige religioner der har mest ret.

Så selv om gud må høre for lidt af hvert, så er der som regel en rest af respekt overfor ham som spirituelt begreb, mens der er fri jagt på hans jordiske repræsentanter. Farisæiske tilhængere og ulidelige missionærer bliver gjort grundigt til grin.

2003-08-24

Selv ikke djævelen slipper for en fanboy undervejs, der ganske som sit engleagtige modstykke, forsøger krampagtigt at tjene den onde sag. Djævlen derimod er en sofistikeret gentleman med sans for de finere ting her i livet, ikke en surmulende sortklædt teenager som lever i sin mors kælder og lytter til Dimmu Borgir dagen lang.

Men ud over livets store spørgsmål har Sinfest også masser af referencer til asiatisk populærkultur, som for eksempel når Slick som ninjaen Wasabi uden det store held kæmper mod Monique og hendes robot, eller når Uncle Sam pludseligt forvandler sig til en kæmpestor Gundam og smadrer løs på både huse og mennesker. Begge får dog deres bekomst, Slick bliver udsat for den specielle asiatiske tortur-metode “tøsefilms-marathon” og Uncle Sam opdager at Lady Liberty ikke er begejstret for hans handlinger, så han må se sig henvist til at sove på sofaen.

Sinfest kørte vist kortvarigt i et af de danske humør-blade fra Egmont for år tilbage, men hvilket og hvorvidt den stadig kører ved jeg ikke. Men for de engelsktalende kan Sinfest købes i trykt format, Dark Horse har for nyligt udgivet en samling, og ellers kan serien læses online via arkivet.

Preben Pedersen og Sort som blæk kan opleves på dette års Fantasticon hvor de står for en tegneserie-workshop søndag i tidsrummet 12 – 14. Tegneseriesidens redaktør deltager også i Fantasticon, hvor han blandt andet interviewer [[Peter Snejbjerg]].

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

Skriv et svar