Det er en gammel tanke – måske så gammel som mennesket selv – hvad hvis nu man kunne blive usynlig?
Vi finder det overalt – i folkloren, hvor bregnefrø efter sigende kunne gøre en usynlig, Perseus usynlighedshjælm, Herskerringen i Ringenes Herre, Cheshire-katten i Alice i Eventyrland, Harry Potters magiske kappe, Troldepus hvide tryllestav, erotiske versioner hos bl.a. Milo Manara, Sue Storm fra Fantastic Four, Klingon-skibenes cloakingdevice i Star Trek – listen er næsten uendelig.
Den historie der dog står centralt er H. G. Wells Den Usynlige Mand, om videnskabsmanden Griffin, der gør sig selv usynlig. Han kan dog ikke kan gøre sig synlig igen, hvilket gør ham sindssyg. Historien udspiller sig i Victoriatidens seksuelt undertrykte London, og det seksuelle element er – som i flere af Wells historier – tydeligt mellem linjerne historien igennem.
Alan Moore brugte Griffin i sin The League of Extraordinary Gentlemen.
Det nyeste nummer af Dylan Dog tager også historien om den usynlige mand under behandling, og ligesom hos Wells foregår historien i London, men det seksuelle element er dog lidt mere tydeligt – der er nemlig en morder, der er gået i gang med at dræbe byens prostituerede.
De prostituerede har dog ikke tænkt sig at lade stå til mens politiet sylter sagen, så de slår deres økonomiske midler sammen og lader en af deres egne, Bree Daniels, kontakte Dylan Dog, så han kan løse problemet for dem. Naturligvis forelsker Dylan sig i den smukke Bree, hvilket ikke er helt ukompliceret med hendes metier i mente.
Imens skifter fortællingen så til en usynlig mand, der søger hævn over mordet på den prostituerede Aileen, som han var forelsket i. Tiziano Sclavi lader det i lang tid stå uvist hen hvorvidt denne person virkeligt er usynlig eller bare så ubetydelig at folk ikke lægger mærke til ham, hvilket fungerer virkeligt godt. Tegneren Giampiero Casertano skildrer Londons regnvåde gader, så det føles som om man var der selv. Hans streg er især stærk i skildringen af det lidt groteske, hvilket gør ham til den måske bedste Dylan Dog-tegner vi har set endnu.
Der er flere tråde i historien – og flere overraskelser undervejs – end vi har set i de tidligere numre i serien (måske med første nummer, En Knæler gik at Jage, som mulig undtagelse), og det fungerer godt og gribende undervejs, selv om jeg ikke er helt overbevist om historiens slutning. Det ændrer dog ikke på at dette er det måske bedste numre af Dylan Dog hidtil og kan anbefales både til faste og nye læsere – har du brug for et godt, solidt gys fås det på det danske marked ikke bedre end Dylan Dog.
Fakta om serien
Dylan Dog #4: Erindringer fra usynlighedens verden
Bedømmelse: Anbefales
Forfatter: Tiziano Sclavi
Tegner: Giampiero Casertano
Oversætter: Cecilia Jakobsen
Udgiver: Shadow Zone Media
Husk også at besøge seriens hjemmeside, www.dylandog.dk
Jeg synes også at Buffy-afsnittet "Out of sight, out of mind" skal med i listen over usynligheds-historier, det har faktisk samme tema som denne måneds DD historie – en pige bliver ignoreret så kraftigt af sine klassekammerater at hun bliver usynlig :-)
Men ellers er jeg enig – et godt nummer :-)
Nu har jeg med skam at melde ikke set det afsnit af Buffy – jeg ved det, en brist i min opdragelse! – men der er utroligt mange gode historier der bygger på usynlighedstemae. Jeg husker også et afsnit af Twilight Zone (mener jeg) der minder en del om dette nummer af DD.
Er der andre referencer jeg har overset?