Fantastic Four / Iron Man : Big in Japan #1

Big in Japan #1Titel: Fantastic Four / Iron Man : Big in Japan
Forfatter: Zeb Wells
Tegner: Seth Fischer
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 8]

Ugens sjoveste udgivelse! Der er panik i Tokyos gader … ikke fordi Godzilla er ved at jævne byen med jorden, men fordi de amerikanske superhelte Fantastic Four er kommet til byen i et mediecirkus, som ellers kun er de kongelige og rockstjernerne til del.
Serien er fortalt med tungen lige i munden og tegnet i en karikeret, lidt pudseløjerlig stil, som passer perfekt til indholdet, og de alt for få sider er spækket med små sjove detaljer, som man kan studere i timevis.

Ikke et dybt tænkt, genredefinerende værk, men en solid historie fra ende til anden. Jeg hænger med glæde på til #2.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.