Fantastic Four – The End

Fantastic Four The EndSom mangeårig læser af Marvels tegneserier har man lært at få et eget filosofisk forhold til døden. Da Jim Starlin i 70’erne slog Adam Warlock og Captain Marvel ihjel var det noget grænseoverskridende indenfor genren. Selv da Claremont og Byrne i 80’erne lod Jean Grey/Phoenix dø var det stadigt kontroversielt og man havde faktisk en alternativ slutning klar som for nogen år siden kunne læse i Wizards Masterpiece udgivelse. Men siden da begyndte der at gå inflation i tingene, helte døde og genopstod i en lind strøm og indgangen til dødsriget begyndte at ligne Nørreport station i myldretiden.

Måske er det derfor at striben af “The End” udgivelser fra Marvel ikke tager sin titel helt bogstaveligt og skildrer heltenes død, men snarere deres eventyr i en fjern fremtid nær noget der ligner slutningen af deres aktive karrirere. Men man må jo medgive at “The End” lyder bedre og mere dramatisk end “Stuff happenin’ in a far future”, og Marvel er jo om noget et forlag der er grundlagt på effektiv markedsføring.

At det er Alan Davis der både har tegnet og fortalt historien ville ellers for mig næsten være nok markedsføring. Jeg har altid holdt af hans streg lige siden han optrådte på Captain Britain, X-Men og Excalibur i 80’erne, og de billeder der blev frigivet som en del af markedsføringen, for eksempel af Reed Richards i den negative zone lovede godt. Den anden del af markedsføringen var en lille forsmag på historien som blandt andet kunne ses i Previews og på forskellige online sites. Her kunne man se fremtidens udgave af Fantastic Four i kamp med en fremtidig Dr. Doom, hvis rustning undervejs havde fået et par ekstra arme, kort sagt netop det man forestiller sig at den sidste historie med Fantastic Four må være, en sidste kamp mellem menneskehedens største intellekter Dr. Doom og Mr. Fantastic, den arrogante aristokrat mod den demokratiske tjener for videnskaben og menneskeheden.

Imidlertid må jeg skuffe med at slaget mod Dr. Doom kun er det der i min barndoms Jumbo-bøger hed “En lille forhistorie” som skal sætte resten af fortællingen i scene. Doom har stadig en rolle at spille, men det er en anden historie som Alan Davis er ude efter at fortælle. Den indledende historie varer kun fem sider inden vi igen springer frem i tid til det der er den egentlige historie, men hvilke fem sider, og hvilke konsekvenser! I konfrontationen med Doom er de oprindelige fire medlemmer blevet suppleret med Sue og Reeds to børn Franklin og Valeria.

Fantastic Four mod Dr. DoomSom en af de knapt så trofaste læsere af Fantastic Four kom det lidt bag på mig at der var to børn i familien Richards, normalt er det mest sønnen Franklin der får opmærksomheden, som det ofte sker med den førstefødte i familien. Vi har set ham som en vigtig figur i den klassiske crossover mellem FF og X-Men, som jeg har nævnt så mange gange at jeg næsten selv synes det er træls – men jeg holder meget af den historie, vi har set ham sammen med Phoenix/Rachel Summers i mutanternes dystre undergangsfremtid i “Days of Future Past” og som et af omdrejningspunkterne i historien “Onslaught”, der på dansk blev udgivet som en del af X-Men hvor Onslaught hed Ragnarok, hvor alle Marvel universets helte først forsvandt og senere genopstod som følge af hans kræfter.

Lillesøster Valeria er knapt så kendt, men hun blev i sin tid bragt til verden med assistance fra selveste Victor von Doom, på den betingelse at hun ville blive navngivet efter den eneste kvinde han nogensinde havde elsket. I nyere tid, under “Heroes Reborn” har hun også optrådt som valeria von Doom, en datter af Sue Richards og Victor von Doom fra en alternativ tidslinje. Ligesom Rachel Summers i den gamle X-Men klassiker “Days of Future Past” spekuleres der i om hendes fremtid, hvor de øvrige medlemmer af FF dør og Sue ender op som enkefru Doom, er noget der kan blive til virkelighed.

I “Fantastic Four The End” er virkeligheden en anden, hverken Franklin eller Valeria overlever konfrontationen med Dr. Doom, og efter et spring frem i tiden ser vi hvordan et nu fysisk omend ikke juridisk separeret ægtepar hver især har håndteret tabet af deres børn. Reed Richards har håndteret situationen ved at bruge sit intellekt i menneskehedens tjeneste. Takket være ham har jorden fået lov til at fortsætte sin udvikling i fred for de store intergalaktiske imperier som Kree, Skrull og Shi’ar ved frivilligt at acceptere en karantæne fra resten af galaksen. Isoleret på sin rumsation med sine eksperimenter har han helt mistet forbindelsen til Sue, der er optaget af arkæologiske ekspeditioner som også fører hende under havet til endnu et møde med sin mangeårige bejler Namor, herskeren over Atlantis.

The Thing har trukket sig tilbage til menneskekolonien på Mars, mens Johnny Storm har sluttet sig til Avengers og skiftet sin traditionelle FF uniform ud med en lidt mere ekstravagant Human Torch solo-udgave. Kort sagt så er Marvels førstefamilie vokset op og vokset fra hinanden, i hver fald på overfladen, for som det altid går i en historie med vore fire helte, så kan de aldrig være væk fra hinanden i længere tid uden at der opstår en krise som er stor nok til atter at tvinge dem sammen. De nærmere detaljer i dette eventyr vil jeg ikke komme ind på, blot nævne at selv om vi er ude i fremtiden, så er der stadig en god bid af de velkendte figurer fra FF universet som er aktive, og som man nok havde gættet sig til udfra billederne af Mr. Fantastic i den negative zone, så får vi som sædvanligt også nogen begivenheder der berører både jorden og galaksens skæbne.

Historien kan måske godt være ganske forvirrende hvis man aldrig har læst Fantastic Four tidligere eller kun lige har set filmen, i så fald kan det godt anbefales at man lige slår vejen forbi nogen af de mange glimrende genoptryk der netop er kommet ud, for eksempel kan de oprindelige Lee/Kirby historier findes som Essentials eller som Marvel Visionaries, en lidt flottere udgave af de tidlige historier kan også findes i FF Omnibus, som vist nok er udsolgt fra forlaget men som man stadigt kan finde på hylderne i større tegneserieforretninger. Gamle fans derimod behøver ikek at betænke sig, her er en udgivelse der viser at Alan Davis både kan lave fantastiske tegninger og skrive en god historie. Selv investerede jeg i hardcover udgaven til de sædvanlige par hundrede kroner, men mon ikke en trade paperback skulle være på vej til en lidt billigere penge.

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

2 tanker om “Fantastic Four – The End”

  1. Ok, det lyder rigtigt spændende! Den skal klart checkes ud ved lejlighed.

    Og dit manglende kendskab til Valeria tyder jo på at du ikke har læst Mark Waid / Mike Weringos FF.
    En skam, for det er efter min mening et af de bedste runs på serien nogensinde – bl.a. pga. skildingen af Doom.
    Den kan jeg klart anbefale.

Der er lukket for kommentarer.