Rushkoffs bibelhackere – Testament

Nogen vælger at hacke deres eget liv
Nogen vælger at hacke deres eget liv

Der er dem som selv i vore dage mener at biblens gamle testamente er guds ufejlbarlige sandhed. Der er dem der mener at have fundet så mange interne modsigelser i den og imellem ordene i den og den praksis som tilhængerne står for at den er blevet irrelevant for det moderne menneske. Og mellem de to positioner står Douglas Rushkoff med sin tegneserie “Testament” som indtil videre er kommet i flere trade paperbacks.

Som Rushkoff selv siger det i indledningen til den første trade paperback, så ville biblen måske have gjort sig bedre som tegneserie. Rushkoff er også en stor tilhænger at Open Source tankegangen, og de to ting smelter sammen i Testament.

Open Source religion?

Open Source er ofte noget som folk sidestiller med gratis software, men de underliggende tanker er at ideer skal deles, hvis nogen har løst et problem, så skal andre kunne se det og drage nytte af det. Hvis nogen ser en bedre løsning, så skal den kunne føres ind i produktet. Det er ikke noget tilfælde at Rushkoffs moderne helte i historien er hackere, et dobbelttydigt ord som kan henføres både til folk der bryder ind i systemer og til ekstraordinært begavede personer som laver nye elegante tekniske løsninger.

Måske er de gamle jødiske skrifter en række løsninger som man kan arbejde videre med og ikke en guds uimodsigelige bud om at bekæmpe homoseksuelles rettigheder, straffe folk der arbejder på helligdagen (som jeg ofte gør for at levere materiale til Tegneseriesiden), går med tøj af flere forskellige tråde, eller en opfordring til incest, etnisk udrensning og alle de andre knapt så pæne ting i biblen vi helst ikke vil tale om.

Gud er ikke vred ... gud er ... tjah faktisk er gud pænt sur
Gud er ikke vred ... gud er ... tjah faktisk er gud pænt sur

En sideløbende historier på flere planer

Testament fortæller en historie på to planer. Dels genfortælles en del af de klassiske historier vi kender fra biblen, dels sættes det hele i relief af en moderne historie der viser at mennesket har brug for at se den gamle fortælling, ikke som et guds absolutte ord, men som et redskab de kan anvende til at forstå de udfordringer den moderne verden stiller dem overfor.

Den klassiske historie lægger ud med Abraham på vej til Mount Moriah for at ofre sin søn og stille sin gud tilfreds. Den moderne historie foregår i en ikke så fjern fremtid hvor en far skal tage stilling til at “ofre” sin søn ved at lade ham gå i militærtjeneste. Gud er ikke allestedsnærværende i den moderne historie, men takket være chips implanteret under huden kan magthaverne holde styr på deres undersåtter. Det starter som et positivt forslag om at kunne finde forsvundne børn, men konsekvenserne viser sig at eskalere og det viser sig efterhånden også at der er mere i disse uskyldige chips end man lige skulle tro.

Den lille gruppe hackere som er kernen i Rushkoffs fortælling forsøger at redde andre ud af det moderne Sodoma og Gomorrah, men må ligesom Lot i den gamle historie erkende at det ikke er alle der er klar til at tage imod sandheden om hvordan verden er skruet sammen.

Matrix for det gamle testamente?

Lighederne med The Matrix trænger sig på, men Rushkoffs måde at betragte virkeligheden som en konstruktion er mindre bogstavelig end i The Matrix. Virkeligheden konstrueres af andre som ønsker at kontrollere os, men vi er selv en del af konstruktionen, vi er selv med til at skabe de store symboler man bruger, og selv ansvarlige for at være med til at skrive dem om, eller som det hedder sig på bagsiden af anden trade paperback “And if a story written by God can be changed by man, does God even exist? That’s what the gods are worried about”.

Guderne holder øje med edens have. Ikke alle synes om spillereglerne.
Guderne holder øje med edens have. Ikke alle synes om spillereglerne.

Og det er ikke en stavefejl når jeg skriver “gods”, guder i flertal. For selv om Rushkoffs afsæt er det gamle testamente, så er den verden vi ser i Testament ikke monoteistisk i den forstand at der kun findes en gud som er den rette. I historiens margen finder vi flere af de klassiske guder som Kali og Atum-Ra. Som Rushkoff pointerer, så var isrealitternes religion skabt i opposition til andre kulter, for eksempel Moloch, og når historien om edens have har en slange med, så er det måske ikke et symbol på den djævel vi kender fra senere dele af skrifterne, men måske bare en lokal konkurrerende slange-gud man ønskede at miskreditere.

Hinsides bibelselskabet

Der findes også folk der skriver seriøst om disse emner, Rushkoff selv har også skrevet flere bøger, men det er sjældent den slags der får den store opmærksomhed i medierne – det er også lidt svært at skulle koge en nytolkning af en af vore mest fundamentale skrifter ned til et fem-minutters “sound-bite”. Derfor er tegneserien et godt medie, ikke mindst med de virkeligt flotte tegninger som Liam Sharp leverer til at illustrere Rushkoffs vision. Det er blandt andet hans fortjeneste at guderne indtager en mere fremtrædende position, hvor de oprindeligt var tænkt til kun at skulle optræde ligesom de små figurer Sergio Aragones levered til Mad Magazine.

Testament er ikke for alle læsere, der findes mennesker derude som har så meget investeret i at biblen er guds levende ord som alle vi andre syndere skal indordne os under, allerede før Ruskoff slog sig på tegneseriemediet var der fundamentalister som krævede ham lyst i band. Men for de der har en intereresse i at ændre deres egen verden i stedet for at ændre verden vil der måske være noget at hente. Skepticisten som slet ikke tror, vil stadig kunne finde en velfortalt historie. Så læs den som et supplement, læs den og tænk selv. Som vor egen Erwin Neutzsky-Wulff udtrykker det “Som agitationsmiddel er tegneserien trods alt for vigtig til at overlade til Bibelselskabet”.

Links, facts etc.

Vil man vide mere of Douglas Rushkoff, er der en kortfattet biografi på Wikipedia og et officielt site hvor  man løbende kan følge hvad han har gang i for tiden. Hvis man vil vide mere om Rushkoffs tanker omkring Testament og hans øvrige bøger, kan dette interview anbefales.

Heroiske fædre – Jack Kirbys Galactic Bounty Hunters

Kirbys dusørjægere
Kirbys dusørjægere

Denne anmeldelse er en del af et samarbejde mellem Tegneseriesiden og foreningen Fantastik. Den blev oprindeligt udgivet i foreningens blad [[Himmelskibet]] #18 (mere information i slutningen af anmeldelsen).

Forældre til teenagere er ikke heroiske, spændende eller seje, de er bare forældre. Selv når man hedder Lisa Kirby og er datter af en af de største kunstnere nogensinde indenfor den amerikanske tegneserie.

Jack Kirby var først og fremmest en far, måske en lidt anderledes far fordi han arbejdede hjemme. Selv ikke når hun nogen gange lidt skuffet måtte konstatere at nogen af hendes jævnaldrende helst ville hænge ud hjemme hos hende for at få en chance for at snige sig ned til faderens arbejdsværelse kunne hun se ham som andet end sin far.

Et dødsbo fyldt med fantastiske kreationer

Først da begge forældre var døde og hun stod overfor det betydelige job at skulle katalogisere sin fars efterladte tegninger begyndte hun at kunne skelne mellem faderen Kirby og kunstneren Kirby. Og heldigvis for os andre som ikke kan få nok af Jack Kirbys fantastiske kreationer. Blandt de efterladte tegninger var en gruppe som Kirby en gang havde skabt men aldrig brugt i en historie. Ideen var der, men da han først havde tegnet dem var det ikke lige hvad han havde brug for alligevel. Så de galaktiske dusørjægere fik lov til at samle støv blandt Kirbys efterladte tegninger indtil Lisa Kirby besluttede sig for at de var for gode til den skæbne.

Forsoning mellem Marvel og familien Kirby?

It's clobberin' time
It's clobberin' time

Paradoksalt nok endte hun endda med at henvende sig til Marvel Comics for at høre om mulighederne for at udgive en serie baseret på de efterladte figurer. Marvel og familien Kirby har ikke altid været på lige god fod, uoverensstemmelserne fik ham til først at gå til hovedkonkurrenten DC og senere til animation og mindre uafhængige forlag. Men idag er Marvel Comics et meget anderledes firma end det der i sin tid vakte Kirbys vrede og Joe Quesada og Tom Breevort havde forretningssans nok til at tilbyde fornuftige vilkår som betyder at der er tale om et samarbejde under Icon linjen hvor familien Kirby bevarer rettighederne.

Mini-serien blev til i samarbejde med forfatteren Steve Robertson og tegneren Mike Thibodeaux med Karl Kesel som rentegner og de to sidstnævnte gør et godt job med at sikre at tegningerne fortsætter i mesterens fodspor.

Hvem er de intergalaktiske dusørjægere?

Historien tager afsæt i Lisa Kirbys eget forhold til sin far, selv om det i historien er drenge Garret der udfylder hendes rolle. Garrets far Jack Berkley er en berømt forfatter af science fiction,  men for Garret er han også symbolet på et kedeligt og begivenhedsløst liv, alt det man ikke ønsker sig når man er en ung og eventyrlysten mand.

bountyhunters4Men Garret skal snart få kam til sine ungdommelige viltre lokker, for uden at vide det havner han midt i et gammelt opgør mellem øglevæsenet Ma Slugg med en ikke alt for opvakt søn og så en flok intergalaktiske dusørjægere.

Vi får masser af tju-bang i rummet og på fjerne planeter med omgivelser og personer der ser ud som om de sagtens kunne være stukket af fra et gammelt nummer af Fantastic Four eller Eternals, men også en lille dannelseshistorie om en søn der finder noget at respektere sin far for.

Ekstramaterialet

Ud over de seks numre som serien oprindeligt bestod af, har Marvel kastet alt inklusive køkkenvasken, hvis man har sådan en i et rumskib, ind som ekstramateriale. Der er ekstra tegninger, interview med Lisa Kirby og de øvrige serieskabere, en snak med Kirbys biograf Mark Evannier og artikler om flere andre projekter med relation til Kirby, blandt andets Marvels arbejde med at genskabe det “forsvundne” Fantastic Four #103.

Denne trade paperback er kort sagt et must have for fans af Jack Kirby og et udmærket køb for de som godt kan lide deres science fiction mere over i space-opera kategorien end i den hårde videnskabelige afdeling.

Om foreningen Fantastik og Himmelskibet: [[Fantastik]] er en forening for folk der interesserer sig for hele den fantastiske genre, science fiction, fantasy og horror med mere. De dækker både bøger, film, TV og tegneserier. Nummer 18 af deres medlemsblad Himmelskibet er et temanummer om superhelte.

Fakta om serien

Jack Kirbys Galactic Bounty Hunters, 2008.

Bedømmelse: Anbefales både til gamle Kirby nostalgikere og nye læsere der godt kan lide et tju-bang rumeventyr.

Udviklet af : Lisa Kirby, Michael Thibodeaux, Steve Robertson og Richard French fra et originalt koncept af Jack Kirby.
Tegner: Michael Thibodeaux, Karl Kesel og Scott Hanna med Jack Kirby og Mike Royer.

Forlag: Marvel Comics, oprindelig miniserie 1-6, senere udgivet som hardcover og trade paperback med ekstra artikler

Fem ting vi håber at Barack Obama har lært af Conan

Manden fra Illinois, ikke Krypton
Manden fra Illinois, ikke Krypton

Det kom åbenbart lidt bag på en del mennesker at den nye leder af den frie verden også er tegneserie-nørd, selv om han flere gange i valgkampen kom med referencer til helte som Superman. Ikke desto mindre så vil visse kilder vide at Obama samler på Spider-Man og Conan the Barbarian. Selv om andre historier i kølvandet på valget viste sig at være opspind, for eksempel Sarah Palins ide om af Afrika er et land og ikke et kontinent, så vil de fleste tegneseriefans nok vælge at tro at historien er sand.
Andre har da også været hurtige til at følge op på historien. Stephen Colbert og Joe Quesada udlovede straks et signeret eksemplar af Spider-Man hvis Obama ville optræde i Colberts TV udsendelse ”The Colbert Report”. Efterfølgende har der også været en artikel med fem ting man håber at Obama har lært af at læse Spider-Man.

Spider-Man og Obama har også allerede haft lejlighed til at mødes i den amerikanske serie, hvilket har udløst et mindre kontrovers.

Et foto fra en sjælden vinkel
Et foto fra en sjælden vinkel

Savage Dragon skaberen Erik Larsen havde nemlig allerede havde ladet sin figur støtte op om Obama under valgkampen, ligesom bladet havde haft Obama på forsiden. ”Kopister!” råbte Larsen, hvortil Spider-Man redaktøren Steve Wacker tørt konstaterede at han ikke læste Savage Dragon. Og ikke nok med det, Rob Liefeld hos Image har annonceret at Obama skal vælge et nyt hold i serien Youngblood. Allerede nu kan vi se at kampen om at være allerbesteste ven med den nye lidt nørdede præsident kan blive hård og ubarmhjertig.

Derimod er der tilsyneladende ikke mange der har lyst til at kommentere på hans samling af Conan. Nu er Conan jo heller ikke det mest politisk korrekte, så måske har folk med hang til den slags en forhåbning om at ligesom med Lucky Lukes rygning, så vil det aldrig have eksisteret hvis vi lader som om det aldrig er sket. Og så er der jo i forvejen en anden amerikansk politiker der jo næsten har patent på Conan.

Men hvorom alting er, så tager vi handsken op og prøver at komme med fem ting som Obama med fordel kan tage med sig fra sin samling af Conan historier.

En enkelt mand fra simple kår kan sagtens nå langt

Kurt Busieks historie om den unge Conan
Kurt Busieks historie om den unge Conan

Den lektion har Obama allerede taget med sig og vist vejen for andre i det sorte amerika. Conan blev født på en slagmark i det kolde Cimmeria, men ved hjælp af styrke og snarrådighed endte han som hersker over Aquilonia.

Men Obama skal også huske at Conans tid som konge ikke var uden problemer. Intrigerne ved hoffet og savnet af at kunne udrette noget på slagmarken kan let komme til at give ekkoer når den idealistiske nyvalgte præsident dykker ned i det politiske morads i Washington.

Guder er kun malet træ

I noget af det allerførste Conan der blev udgivet på dansk, i det der hed Karat-serien, fik vi, ud over Conans møde med skjoldmøen [[Røde Sonja]], et par historier fra det som forfatteren [[Roy Thomas]] kaldte ”The Tarim Wars”, en række historier hvor Conan er involveret i en krig hvor den ene side kæmper for ”den levende Tarim”, en malet træ-figur som er deres guddom.

Verden er fyldt med mennesker som gerne vil udkæmpe blodige krige, begrænse andres rettigheder, standse videnskabens udvikling og kontrollere andre på vegne af deres malede træfigurer, en del af dem vil han endda kunne finde indenfor egne grænser. Lad os håbe at Obama ikke lytter for meget til dem, og er klar til at stå op imod dem.

Pas på kvinderne

Undervurder ikke en kvinde
Undervurder ikke en kvinde

Selv om Conan af og til møder en kvinde der er hans respekt værd, som Røde Sonja og den kvindelige pirat Bêlit, så er det langt oftere at de ender med at komme noget i hans mjød, lokke ham i baghold, stjæle hans pung eller inddrage ham i intriger ved hoffet.

Obama er som Silvio Berlusconi beskrev ham en pæn solbrændt ung mand, så der er sikkert en del kvindelige medarbejdere som gerne vil have fingrene i ham på bedste Clinton-vis. Og nu vi taler om den tidligere præsident, så har hans hustru sikkert heller ikke helt glemt at han i morgen indtager den stol hun gerne selv ville have siddet i.

Der er troldmænd og blændværk alle vegne men de giver som regel op overfor en skarp klinge

Troldmænd der forsøger at narre Conan med besværgelser og blændværk ender altid med at måtte bide i støvet, for han stoler på sine instinkter, sin stærke sværdarm og sin skarpe klinge selv når øjnene bedrager ham.

Fjender er det let nok at finde
Fjender er det let nok at finde

Washington er fyldt til bristepunktet med lobbyister, spindoktorer og diplomater fra venner og fjender som vil forsøge at stikke Obama blår i øjnene. Tanken om at lade dem springe klingen er fristende, men Obama må nok nøjes med at møde dem med en skarp logisk hjerne og velslebne talegaver.

Selv om man gerne vil passe sig selv, bliver man ofte blandet ind i andres slagsmål

Som Kurt Busiek påpegede i vores interview fra Komiks 2008, så er Conan ikke typen der som Captain America er parat til at kaste sig ud i at forsvare andre mod undertrykkelsen. Men ofte vil begivenhederne det sådan at han ender med at måtte slås alligevel.

Ligesom Conan så er USA den største og mest muskuløse gæst i den bæverding vi kalder de forenede nationer, og selv om nogen helst vil have at han ser den anden vej mens der udveksles tyvekoster, drives plat og planlægges overfald, så er der nogen i lokalet der håber at han af og til vil påtage sig rollen som udsmider og få sat skik på de af gæsterne der er udenfor pædagogisk rækkevidde – også selv om de ikke har oliekilder.

Write Now!

Best of Write Now!
Best of Write Now!

Bladet [[Write Now!]] fra det lille [[Two Morrows Publishing]] blev startet af [[Danny Fingeroth]] som modvægt til en allerede eksisterende udgivelse “[[Draw!]]” som primært henvendte sig til tegnere.

Nu er tegneserien jo per definition et medie der ikke kan eksistere uden illustrationer, men trods det er den også en egen undergenre indenfor det almindelige forfatterhåndværk, med sine egne regler og konventioner for hvad der virker og ikke virker.

Hvis man interesserer sig for denne del, og jeg må erkende at selv om jeg i min tid har haft mange yndlings-tegnere, så er det den gode historie og forfatterhåndværket der for alvor trækker mig ind i genren, så er Write Now! et blad man bør holde øje med.

Indtil videre har jeg mest haft lejlighed til at se Write Now! fra sin absolut bedste side, nemlig gennem “The Best of Write Now!” og så Write Now! #18 som er et “Special [[Stan Lee]] 85th birthday issue”. Sidstnævnte udkom i sommeren 2008, men med størrelsen af min stak af ting der skal læses er jeg lige nået frem til den i tide til den store mesters 86. fødselsdag.

Men det er ikke kun Stan Lee som kommer til orde, Best of udgaven viser at store navne som [[Brian Bendis]], [[Jeph Loeb]], [[Will Eisner]], [[J.M. Straczynski]], [[Mark Millar]], [[Steve McNiven]] med flere har nået at udtale sig om det svære job at skrive for tegneseriemediet.

Write Now! #18
Write Now! #18

Rådene til aspirerende forfattere er nyttige, men også nådesløse. Skriv, skriv hver dag, skriv om hvad som helst du bliver tilbudt, skriv i enhver genre. Her er ærlige ord fra mænd som er formet af den amerikanske industri og har nået den absolutte top, og det er klart at der kræves en kompromisløs dedikation til faget, blandet med evnen til at socialisere og en dosis held at bryde igennem der.

Men hvad enten man er en ung håbefuld skribent, eller som jeg bare en midaldrende nysgerrig der gerne vil kigge indenfor og se hvad der sker i hjernen hos de der når eliten indenfor deres område, så er Write Now! interessant læsning. Jeg ved ikke om forfatternes råd kan omsættes til den danske tegneserieverden, tempoet i udgivelser herhjemme virker knapt så hektisk som på det amerikanske marked. Men rådet om at skrive, skrive hele tiden og blive ved med at skrive er vist gangbart lige meget hvilket område man gerne vil arbejde indenfor.

Forlagets hjemmeside byder også på andre udgivelser fra forlaget, for eksempel Alter Ego, som har flere interessante artikler om klassiske serier og deres skabere, og Jack Kirby Collector.

Comic Creators on Fantastic Four

Den klassiske FF historie om Galactus
Den klassiske FF historie om Galactus

I dag er det Stan Lees fødselsdag, men det vidste de fleste læsere sikkert allerede, for i vore dage bliver man jo opdateret på den slags fra både MySpace, Facebook og alle mulige andre sites, og man kan være sikker på at hvis alle de seje børn er med et sted, så er Stan Lee der også.

Perlerække af store navne

Ligesom sin skaber, så er Fantastic Four også knapt begyndt at vise sin alder. Men i dette tilfælde skyldes det mere at der gennem årene har været andre store serieskabere til at gribe serien efter at Stan Lee og Jack Kirby havde gennemført deres rekordlange samarbejde på mere end hundrede numre.

Det er en sand perlerække af klassiske navne der har bidraget, lige fra skaberen [[Stan Lee]] selv og [[Jack Kirbys]] rentegner [[Joe Sinnott]] over Lees efterfølger som forfatter Roy Thomas og senere fornyere af serien som [[John Byrne]] og [[Mark Waid]]/[[Mike Wieringo]].

I denne bog redigeret af [[Tom DeFalco]] får vi, ligesom i den tidligere omtalte bog om skaberne bag X-Men, en lejlighed til at kigge bag scenen og høre om hvordan de enkelte skabere arbejdede og få et indblik i hvordan de tænkte.

Desværre ingen Kirby

Selv om Fantastic Four og X-Men har de samme skabere, så virker fraværet at Jack Kirby blandt de interviewede så meget mere markant i denne bog. X-Men var måske nok Kirby og Lees ide, men det var først for alvor folk som [[Chris Claremont]] og [[John Byrne]] der gjorde serien berømt.

Hos Fantastic Four var det Lee/Kirby samarbejdet der satte standarden, ikke bare for den sprudlende fantasi og dynamik der var i tegningerne (hvem ellers kunne finde på at placere en fyr på et surfbrædt midt ude i verdensrummet), men også for hele den måde [[Marvel Comics]] skulle producere tegneserier på i fremtiden, den såkaldte [[Marvel method]].

Serieskabernes egen favorit

The Thing i serieskabernes favorithistorie
The Thing i serieskabernes favorithistorie

Indflydelsen på de senere skabere står også klar når de bliver bedt om at vælge deres foretrukne historie. Overraskende er det ikke den blandt almindelige læsere s berømte Galactus-trilogi der ofte nævnes, men derimod historien fra det efterfølgende hæfte “This Man … This Monster!”. Overraskende nok skal man også næsten 2/3 igennem bogen før læsere der ikke lige er bekendt med hele Lee/Kirbys kanoniske værk får en info-boks med oplysninger om denne historie om forholdet mellem Reed og The Thing, fortalt ved hjælp af en anden videnskabsmands forsøg på at få ram på Reed. Reed er ikke fejlfri, selv om han er jordens største eventyrer og videnskabsmand, så kan han hver dag se grænsen for sine evner foran sig i sin manglende evne til at kurere sin bedste ven.

Det er til gengæld også næsten den eneste kritik man kan komme med af informationsniveauet i bogen, hvor hvert enkelt interview bliver suppleret med små bokse med uddybende information, hvis man nu ikke lige er helt skarp på hvem skrull’en Lyja er (det var hende der udgave sig for at være Alicia Masters og som endte med at blive gift med Johnny Storm).

Måske kunne man også brokke sig over at der ikke er billeder nok, men nu er det jo en interview-bog, så i stedet kunne man jo gå ud og investere i DeFalcos “Fantastic Four – The Ultimate Guide” som er en “coffee-table” bog om FF med korte introduktioner til seriens helte og skurke gennem årene omgivet af et væld af lækre illustrationer. Faktisk behøver man ikke at vælge nogen af de to fra – bryd finanskrisen og få sat gang i forbruget igen, det går til et godt formål.

Byrne, næsten venlig

John Byrne møder noget større end sit ego
John Byrne møder noget større end sit ego

Bogens interessante punkter derimod er selvfølgeligt interviewet med Stan Lee selv, men også med John Byrne, der ligesom i bogen om X-Men virker meget mere sympatisk i en professionel interview-situation end de mere eller mindre sammenhængende online situationer man ofte ser ham i nu om dage. Ikke at Byrne ikke af og til har en vigtig pointe med hvad han siger, selv idag, men det hjælper lidt på interessen for hvad han har på hjerte at han ikke på samme tid verbalt skyder vildt omkring sig.

Doom tilbage til rødderne

En anden interessant del er interviewet med Walter Simonson, specielt hans plan om at rehabilitere Doctor Doom. Ikke for at bringe ham tilbage blandt de gode, men for at få fjernet alle de gange hvor han er blevet overlistet af inferiøre helte og bringe ham tilbage til sin egentlige mere imponerende og lidt skræmmende form.

Ideen lyder rigtigt interessant, så jeg konfererede med en virkelig FF ekspert, Tue Sørensen fra foreningen Fantastik, som har langt bedre styr på denne periode i udgivelserne af Fantastic Four, og desværre lader det til at Simonsons ideer mere eller mindre blev forbigået i den efterfølgende kontinuitet.

Valeria Richards lærer et nyt ord
Valeria Richards lærer et nyt ord

En anden af mine yndlingsforfattere som har forsøgt sig med at bringe Doom tilbage til sine rødder er Mark Waid, som har et meget interessant interview hvor han går i dybden med sine tanker om hvor FF skulle bevæge sig hen under hans forfatterskab (læsere der vil vide mere om dette kan også læse hans manifest som er optrykt i første bind af hardcover genoptrykket). Waids indblik når endda at blive suppleret med den nu afdøde tegner Mike Wieringo som var den anden del af dette fremragende samarbejde på serien.

Så alt i alt er der tale om en bog som vil være god både til gamle fans som skal have fyldt et par hjørner ud i deres viden, eller folk der som jeg var fan i gamle dage men som har nogen store hvide pletter på landkortet der gerne skulle fyldes ud. Nye fans bør nok lige tage et kig i et par af de mange genoptryk af FF der heldigvis bliver ved med at komme.

Og så kunne det være interessant med en 2’er. Der er stadigt meget der ikke er dækket endnu, Bendis, Millar og [[Mike Carey]]. [[Mark Millar]] om hvordan det er at overtage FF efter succes’en med Civil War og Brubaker om hvordan det er at genfortælle historien om Doctor Doom. [[Tom DeFalco]] er kun 58, så hvis han er lige så sejlivet som Stan Lee kan han godt nå det endnu.

Comic Creators on Fantastic Four
Comic Creators on Fantastic Four

Fakta om Bogen

Tom DeFalco: Comic creators on Fantastic Four
Bedømmelse: Anbefales
Udgiver: Titan Books 2005
ISBN: 1-84576-053-0

Vampirellas “far” død af hjertestop

Vamirella
Vamirella

Selv om historien idag er blevet ændret så Vamirella ikke er en vampyr fra planeten Drakulon, men en datter af Lillith, så bør Forrest J Ackerman stadigt regnes for idemand og dermed far til figuren som Archie Goodwin senere udviklede. Ackerman producerede også filmen “Vampirella” hvor han selv medvirkede i en mindre rolle.

Men Ackermans værk og indflydelse rækker langt ud over det. Ackerman opfandt begrebet “sci-fi”, opdagede forfatteren Ray Bradbury og redigerede magasinet Famous Monsters in Filmland. Igennem et langt liv opbyggede Ackerman en imponerende samling af film, bøger og genstande med relation til science fiction og horror, heriblandt den kappe som Bela Lugosi bar i rollen som Dracula i filmen fra 1931. Ackerman gjorde det til en tradition at offentligheden havde adgang til at se den omfattende samling hver lørdag indtil svigtende helbred gjorde det umuligt for ham at fortsætte.

Ackerman fik selv udgivet en række historier, men er også kendt for at have virket som litterær agent for en lang række senere berømte navne indenfor den fantastiske genre Bradbury, Isaac Asimov, Ray Harryhousen, Marion Zimmer Bradley

Forrest J Ackerman døde af hjertestop i den høje alder af 92, men mindet om hans mange bidrag vil leve videre blandt fans i mange år endnu.

Dominion

Coveret til Dominion #1
Coveret til Dominion #1

Det starter med at ligne en kliche, en betjent på sin fridag – så ved man bare at noget vil gå galt. Det gør der også. En mystisk sygdom begynder at ramme indbyggerne i Chicago og i stedet for en smule feber og en løbende næse taler vi om ustyrlige overnaturlige kræfter.

Det første tilfælde af sygdommen, som betjent Dick Urbanski må håndtere, minder mistænkeligt om The Absorbing Man fra Marvel universet, og et kort øjeblik overvejer man om folkene bag ”Dominion” har mistet grebet.

Det har de selvfølgeligt ikke, for det er [[Keith Giffen]] og Ross Ritchie der har været idemænd bag og det fremadstormende talent [[Michael Alan Nelson]] der står for historien.

Så fra det øjeblik hvor den første fare er håndteret begynder det at gå op for læseren at ”Dominion” tager en af de klassiske klicheer og vender rundt på den.

Normalt er vi læsere af Marvel, DC med videre jo vant til at der kommer et eller andet udefra, gammestråler, kosmiske stråler, mutationer eller hvad det nu er. Det udefra kommende skaber overnaturlige kræfter hos den eller de personer som bliver påvirket og så har vi historiens helt.

Flame on! på den knapt så sjove måde.
Flame on! på den knapt så sjove måde.

Men i ”Dominion” skabes der ikke nogen superhelte, kræfterne er ude af kontrol og der er ikke nogen rar professor Xavier til at lære dem at styre hvad der sker. Så i stedet har vi en by i kaos, en overbebyrdet politistyrke og en undrende omverden der overvejer at gribe til drastiske midler.

I den slags situationer kan man så vælge hvad man vil gøre, skal man træde i karakter, som Urbanski gør det, eller skal man giver op og krybe i skjul, som han chef gør det ved at krybe ind i flasken og trække proppen i efter sig.

Så en anden pointe hos Michael Alan Nelson her er nok at det ikke altid er store kræfter, usædvanlige evner og lignende der skaber helte, nogen gange er det bare at man gør noget med det man har. En pointe som jeg må sige jeg holder meget af, for selv om jeg ofte udtaler mig syrligt om menneskeheden som sådan, så er jeg en stor tilhænger af at det enkelte menneske udnytter sit potentiale til det yderste.

Historien holder et højt tempo mens Urbanski får selskab af en kvindelig læge som måske har fundet nøglen til angrebet. Tempoet holder helt frem til slutningen, som nogen måske nok vil finde meget amerikansk, men hey – jeg læser ikke amerikanske tegneserier for at få subtile underspillede følelser. Så skal man gå overbord så gør det hele vejen.

Fakta om serien

Dominion, 2008. 130 sider, farver.

Bedømmelse: Anbefales.

Concept: Keith Giffen og Ross Ritchie

Forfatter: Michael Alan Nelson

Tegner: Tim Hamilton

Forlag: Boom! Studios

Fantask uden Søren?

Ja overskriften lyder i sig selv absurd, men på fredag er det sidste dag at den gør det. Derefter er det den skinbarlige sandhed idet Søren Pedersen efter 37 år i den legendariske tegneserieforretning Fantask takker af og går på pension. Som vor nye anmelder Gry bemærkede efter at vi havde været forbi forretningen mandag eftermiddag “han ligner jo en på din alder”, men faktisk nærmer Søren sig de 62 så derfor er det blevet tid til en lidt tidlig pension “mens man kan nyde den” som han selv udtryktet det.

I den anledning inviterer Fantask til reception, som man kan se på deres hjemmeside.

Så mød talstærkt frem fredag eftermiddag og vær med til at sige farvel til en institution i det danske tegneserie-miljø. Den kommende pensionist lover dog at både Rolf og Morten fortsat vil være at finde i forretningen, så selv om den nye leder “kun” har været der 14 år, så vil erfaringen stadigt være at finde derinde.

Vi ønsker Søren mange gode år som pensionist.

Grimm’e og grumme eventyr fra Zenescope

Stygge ulv ser et let offer.
Stygge ulv ser et let offer.

Eventyr er noget man fortæller børn, og måske fortæller voksne også nogen gange eventyrerne videre til deres børn fordi de savner deres barndoms historier.

Selv når vi bliver voksne og fornuftige kan vi have brug for at genopleve lidt af vor barndoms magiske verden igen, selv om vi burde beskæftige os med vigtige og seriøse ting som pensionsordninger og boligprogrammer på TV.

For selv om vi har fundet frem til den bedste måde at anlægge en udestue, eller mener at have fundet det optimale mix af aktier og obligationer i forhold til hvor vi nu er i livet og hvor længe vi regner med at leve, så hjælper det os ikke rigtigt med at blive bedre mennesker eller træffe de store valg (eller fravalg) her i livet.

Hvad gør vi når vi pludseligt finder os i de vanskelige situationer, når vi ved at vi burde være i et stabilt og roligt parforhold med en med samme baggrund og uddannelse som os selv, men pludseligt føler at hjertet banker kraftigere hver gang vi ser på den unge kvinde bag disken hos bageren med de ufatteligt mørke øjne og tørklædet om hovedet. Eller når det går op for os at det gode og stabile job vi har til at forsørge familien langsomt æder vores sjæl dag for dag fordi det ikke er det vi egentlig brænder for.

Når vi er i den slags situationer hvor det kan være svært at lade fornuften og pænheden råde, kan vi så bruge eventyrerne til noget? Hvis man skal tro det amerikanske forlag [[Zenescope]] og deres serie [[Grimm Fairy Tales]], så kan et kig i eventyrerne faktisk godt være det man har brug for i en trængt situation.

Både Grimm og grum

... men små rødhætter er ikke alle lige uskyldige.
... men små rødhætter er ikke alle lige uskyldige.

Titlen på serien er en dobbelttydighed eftersom den både henviser til de velkendte eventyr fra brødrene Grimm og til det engelske udtryk ”grim” som blandt andet kan oversættes til ”grum”. Og der er tale om grumme versioner af de gamle eventyr når pointen skal drives hjem hos de søgende personer i historierne.

Skabelonen ser ud til at minde meget om TV-serier som Twilight Zone hvor et tilsyneladende tilfældigt menneske drages ind i det overnaturliges verden. I dette tilfælde sker det for hver af dem ved at de finder en bog med eventyr hvor det første de falder over har en forbavsende relevans for den livssituation de står midt i.

Den grumme fortolkning af det gamle eventyr får dem til at tage situationen op til ny vurdering og komme videre med deres liv, enten det nu er sex før ægteskabet set gennem Den lille Rødhætte og ulven eller en ulige håbløs ensidig kærlighed til en person der udnytter den set gennem Tornerose.

De alternative fortolkninger af eventyrerne står Joe Tyler og Ralph Tedesco for, men det er i lige så høj grad de utroligt flotte tegninger af Joe Dodd, Josh Medors, John Toledo, H.G. Young, Alexandre Benhossi og Aluisio De Souza som er med til at sælge serien. Selv om der er mange tegnere på serien er det overordnede indtryk det samme – historierne er både grumme og sexede på samme tid.

Ugengældt kærlighed kan æde en op hvis man ikke passer på.
Ugengældt kærlighed kan æde en op hvis man ikke passer på.

Fables, forskelle og ligheder
Sammenligningen med [[Fables]] af [[Bill Willingham]] er selvfølgelig noget der ligger lige for, men modsat Fables så er hver afsnit af Grimm Fairy Tales en enkeltstående fortælling. Så selv om begge serier har eventyrets verden som forlæg, så har Grimm Fairy Tales også en del af sine rødder plantet i horror og den tidligere nævnte Twilight Zone.

Online smagsprøver
Generelt har Zenescope som forlag været meget generøse med at give gratis smagsprøver på deres serie, blandt andet på MySpace Comic Books og nu også gennem sitet www.wowio.com. Wowio kræver at man opretter en konto, hvilket er gratis, men derefter kan man gratis læse ting online eller downloade for en forholdsvist rimelig pris der svinger fra $0.99 til $2.99 alt efter indhold. Når man når frem til sitets hovedside indtaster man simpelthen ”Zenescope” i søgefeltet og på den måde får man så en liste over tegneserier som man så kan tilføje til sit bibliotek.

Wowio byder i øvrigt på en række andre online tilbud af tegneserier, herunder også en forsmag på Zenescopes to andre serier “Return to Wonderland” og “1001 Arabian Nights: The Adventures of Sinbad” samt ikke at forglemme rigtige bøger og vigtige dokumenter, rangerende fra Kennedys berømte tale ved muren i Berlin over moderne videnskab, det okkulte og en bog med 1500 tips til at gøre sit liv mere enkelt. Så selv om Zenescopes eventyr måske ikke lige er det du leder efter, så er stedet måske værd at tage et kig på.

Rekorderne bliver ved på Comicwiki

Normalt plejer vi her på tegneseriesiden jo at være på pletten når vore venner ovre på ComicWiki “fylder rundt”. Men denne gang så det ud til at komme bag på selv ComicWikis egne folk. I hvert fald gik der et lille stykke tid fra det runde tal blev nået til at grafikken der signalerede den nye rekord kom op.

Personligt var jeg nok også lidt overrasket over at det kunne lykkes. Da man nåede 6000 sider var jeg sikker på at nu var tilstrømningen toppet og det ville flade ud og mere blive forbedringer af eksisterende artikler, men en lang række fans ville det anderledes og der bliver stadigt søgt i mangt en støvet krog af leksika, antikvariater og sjældent besøgte sider på internettet efter nyt stof som må med, så lur mig om ikke 2009 vil byde på en ny rekord i form af 8000 sider.

På det lidt mere lokale plan kan jeg så bryste mig med at have skrevet mig ind i et fornemt selskab på kun fem personer der har leveret 1000 bidrag eller mere til Comicwiki. Indlæg nummer 1000 blev som planlagt om [[Michael Alan Nelson]], den amerikanske forfatter og musiker som står bag serierne [[Fall of Cthulhu]] og [[Hexed]]. Sidstnævnte blev blandt andet omtalt af Ulf som ugens tip for ganske nyligt og det er en serie der er værd at holde øje med.

Det tog omkring to år at få de 1000 bidrag lagt op, fra december 2006 til nu – men selv om jeg tager to år og 1000 bidrag mere vil det sikkert ikke være nok til at få lagt alt hvad der er vigtigt om den amerikanske tegneserie, Marvel universet, DC’s helte og alle de små oversete forlag op på ComicWiki. Så der er stadigt brug for unge og entusiastiske kræfter der har lyst til at være med.

Vi ses på ComicWiki.