IGN Comics rapporterer at Frank Millers næste projekt bliver en serie kaldet Holy Terror, Batman!, hvori Batman forsvarer Gotham som er under angreb af Al Qaeda.
Miller kalder selv serien for “a piece of propoganda, where Batman kicks al Qaeda’s ass“. Han henviser også til, at kostumerede helte tidligere har deltaget i bl.a. 2. verdenskrig, hvor figurer lige fra Captain America over Captain Marvel til Superman deltog i krigen på amerikanernes side (hvad han så ikke kommer ind på er, at disse serier i bedste fald er ligegyldige og lidt grinagtige i dag).
Efter All Star Batman and Robin og The Dark Knight Strikes Again har jeg en, synes jeg, begrundet tvivl om hvorvidt Miller er i stand til at skrive en overbevisende Batman i dag, og præmissen for denne nye serie synes at være så langt ude, at jeg forholder mig afventende overfor serien.