Efter sigende kimer bryllupsklokkerne i år for Storm (fra X-Men) og Black Panther (som var den første sorte superhelt nogensinde). Der er egentligt blevet lagt op til forholdet for mange år siden i Marvel Team-Up #100, hvor Chris Claremont og John Byrne viste at de to havde mødt hinanden tidligere og antydede at de havde et forhold.
Nu tager Reginald Hudlin (som skriver Black Panther) og Eric Jerome Dickey (forfatter til miniserien “Storm”, der kommer i starten af 2006) tråden fra dengang op, og fortæller om Black Panthers – konge af Wakanda – søgen efter sin dronning. Historien kommer til at køre i Storm #1-#6 og Black Panther #14-#18.
Man kan læse mere her, hvor forfatterne bliver interviewet.