Vær med til at lave komiks.dk 2010!

Vel er der knap to år til festivallen skal løbe af staben, men det er ikke et øjeblik for sent at gå i gang med at forberede komiks.dk 2010:

Arbejdet på Komiks.dk 2010 begynder nu – Vil du være med?

Nu er chancen der for at deltage i arbejdet frem til festivalen i 2010. Komiks.dk holder generalforsamling den 23. november kl. 14.00. Her kan du komme og høre mere om arbejdet med at arrangere tegneseriefestivalen og evt. melde dig til at deltage i én eller flere af arbejdsgrupperne.

Vi er:

En gruppe af erfarne og engagerede festival-arrangører – men vi mangler nye folk!

Opgaver kan f.eks. være:

  • Kontakt til kunstnere og branche
  • Markedsføring og pr
  • Tekstforfatning
  • Planlægning og tilrettelæggelse af program, prisuddeling og udstillinger
  • Løsning af praktiske opgaver så som tilvejebringelse af udstyr, optimering af messeområdet mm.

Det får du:

  • Erfaringer med planlægning og afholdelse af en international kulturbegivenhed
  • Et stort netværk i tegneseriebranchen
  • Mange sjove oplevelser
  • Mulighed for at se nogle af dine bedste ideer blive til virkelighed

Du skal:

  • have lyst til at skabe en tegneseriebegivenhed i Danmark der kan måle sig på internationalt plan
  • være ansvarsbevidst og projektorienteret
  • kunne afsætte tid i din kalender til jævnlige møder og arbejdsopgaver
  • ikke nødvendigvis være ekspert i tegneserier – det er dit engagement der tæller!

Kom til Komiks.dk generalforsamling og hør mere.

Vi byder på øl og vand.

Generalforsamlingen afholdes den 23. november kl. 14.00 på adressen:

Kulturstaldene / Forsamlingshuset

Onkel Dannys Plads, v. Halmtorvet

1700 København V

Jeg kan kun opfordre interesserede til at møde op og tage en tørn, så Danmarks bedste tegneseriefestival kan blive endnu bedre …

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

En tanke om “Vær med til at lave komiks.dk 2010!”

Der er lukket for kommentarer.