Guder klædt i spandex

Er superhelte i virkeligheden en videreførelse af de gamle guder? Er Lex Luthor i virkeligheden formet efter okkultisten Aleister Crowley? og er der en forbindelse mellem Batman og kaballah? Det mener forfatteren Christopher Knowles. Kent Damgaard ser nærmere på sagen i denne boganmeldelse.

Gudernes genkomst?

Our Gods Wear SpandexI vore dage er det på mode at hade tegneren Rob Liefeld, og blandt folk der gør det er der vist ingen tvivl om at Christopher Knowles står temmeligt langt fremme i køen. Knowles ser tegneseriens “Chromium age” som et onde der nu heldigvis er ovre. Chromium hentyder til datidens mange forskellige forsider på forskellige former for metallisk folie der skulle give et indtryk af at være trykt i guld og sølv, en kynisk spekulation i at skabe samlerobjekter ud af den blå luft.

Ifølge Knowles er vi heldigvis blevet reddet fra denne tidligere ondskab, og frelseren er ingen ringere end Alex Ross og hans samarbejde med Mark Waid om værket “Kingdom come” som også er udgivet på dansk. Her gør fortidens superhelte op med den nye tids ultra-voldelige helte som er ved at ødelægge verden. For Knowles er der nærmest tale om en form for exorcisme hvor Waid og Ross uddriver 90’ernes dårskab og vender tilbage til det som Superhelte egentlig skal stå for, nemlig de guder og den religiøsitet vi nærmest har tabt i vores moderne samfund.

Med sådan et forlæg og et forord hvor Knowles fortæller om sin fascination af alle former for spirituel udfoldelse kunne man godt blive lidt bekymret for at resten af bogen ville blive en ørkenvandring i genfødt kristendom og moderne moralvogten, men det er heldigvis ikke tilfældet. For Knowles har gjort sit hjemmearbejde og gør meget ud af at sætte scenen for sine påstande om vor moderne tegneseriekultur.

Guder og helte fødes

Christopher KnowlesKnowles trækker sine tråde helt tilbage til både egyptisk, græsk og romersk mytologi, men det er specielt de sidste 150 år at tingene for alvor begynder at tage form. Udgravninger i det gamle egypten vækker en ny interesse for fortidens myter, spiritismen og interessen for det okkulte begynder at gøre sit indtog og med den sættes scenen for en ny type af historier. Figurer som Aleister Crowley, Madame Blavatsky og Harry Houdini gør hver på deres måde et indtryk på det overnaturlige landskab og efterlader en inspiration som senere tegnere og forfattere kan trække på.

Men i stedet for at tage springet direkte til tegneserien tager Knowles os igennem en lang række af dens forløbere fra Conan Doyle over Sax Rohmer og videre til Lovecraft og Robert E. Howard. De tidlige figurer i tegneseriens verden som for eksempel The Shadow og Dr. Occult bliver sat i relief og knowles bruger dem til at vise sammenhængen til de mere moderne helte som vi kender dem idag. For mit at se er dette den stærkeste del af bogen, der er et væld af information om fortidens helte som man normalt ikke støder på. De enkelte tegnere og forfatteres tilknytning til enten religion eller forskellige okkulte grupperinger nævnes flittigt hvilket nogen gange fører til overraskende viden som måske kan hjælpe med at sætte dem i relief.

Guder, Golem og Amazoner

Efter at have sat brugt næsten halvdelen af bogens 230 sider til at sætte scenen begynder Knowles så at tage vore mest kendte helte under behandling. Superman og Captain Marvel bliver sat på plads som moderne Messias-legender mens Hawkman og Falcon får deres plads som genfortællinger af Horus fra den egyptiske mytologi. Så langt går det godt for Knowles, men i sit efterfølgende forsøg på at hægte den jødiske mytologis golem op på en række moderne serier begynder det at gå galt for ham. En golem er et væsen skabt af ler, animeret af en rabbiner ved hjælp af et magisk skaberord skrevet på den, skabt til at beskytte de jødiske samfund mod forfølgelse.

SuperheltFlere har hæftet sig ved myten om golem og det faktum at en lang række af de første skabere af vore dages superhelte har en jødisk baggrund, for eksempel Siegel og Schuster (Superman) eller Stan Lee og Jack Kirby (Marvel Comics). Nu har Knowles jo allerede brugt Superman i en mytologisk sammenhæng, så selv om flere andre har bemærket at han ville passe ind som en golem-manifestation lige så vel som en kristus-manifestation, så vælger Knowles at kigge andetsteds i DC’s univers, nemlig til Batman. Batman opstår ifølge Knowles for at beskytte de almindelige mennesker fra forbrydere og korruption der kan sidestilles med omverdenens forfølgelse af jøderne.

Ved hjælp af dette kunstgreb kan Knowles så også placere Punisher og Wolverine under eksempler på golem, mens de mere indlysende eksempler som Hulk og The Thing (som oven i købet er en jødisk superhelt) får en lidt mere overfladisk behandling. Personligt føler jeg nok at det er et lidt voldsomt kunstgreb Knowles benytter sig af her, jeg ville tro at der med fordel kunne være trukket andre mytologier ind som ville have passet bedre på Batman, Punisher og Wolverine.

Det går heller ikke helt godt for Knowles da han tager fat på myten om amazonerne. Wonder Woman ligger selvfølgelig lige til højrebenet her, og Knowles giver en del eksempler på andre amazoner i tidligere tider, hvorefter han konkluderer at denne type kvindelige helt mere eller mindre er gået i sig selv og sjældent ses idag. Personligt ville jeg jo sige at der vist aldrig tidligere har været så mange TV-serier og tegneserier hvor kvindelige krigere optræder på linje med mænd. Knowles får da også skudt sig selv lidt i foden ved at nævne James Camerons Dark Angel, mens han helt forbigår Buffy og Xena (som begge stadig udkommer som tegneserier), ligesom Red Sonja der lige har fejret 35 års jubilæum med genudgivelse af de gamle Marvel serier og en ny serie som ser ud til at kunne holde salgstallene. Heller ikke den nye Wonder Woman forfatter Gail Simones serie Birds of Prey eller den moderne Cassandra/Batgirl finder nåde for Knowles’ blik.

Gudernes skabere

I det hele taget begynder Knowles at tabe dampen mod slutningen af bogen. Her tager han fat på at fortælle om nogen af de kendte skabere som står bag de historier der efter hans tese signalerer gudernes genkomst i tegneserieverdenen. Historien om Jack Kirby er ganske interessant, måske især for læsere der ikke er så bekendt med hans personlige historie og arbejde hos DC. Jack Kirby var altid den tavse part i samarbejdet med Stan Lee, som i stedet lod sin blyant og pen tale for sig, derfor kender flere sikkert også Lees historie bedre end Kirby. Knapt så interessant bliver gennemgangen af Alan Moore og Neil Gaiman, mens Grant Morrison og Mike Mignolas biografier ikke har meget at sige i forhold til en gennemsnitlig Wikipedia artikel. På dette punkt i bogen har Knowles egentlig fået sagt hvad han ville og træder mest vande for at fylde sidetallet ud.

Konklusion

Joseph Michael Linsner med sin egyptiske katSelv om “Our gods wear spandex” virker som lidt af en fuser mod slutningen, så er den første del af bogen grund nok til at læse den. Den giver læseren god mulighed for at orientere sig i denne del af populærkulturens univers, måske ikke direkte et referenceværk, men dog en bog der giver masser af inspiration til videre studie. Som et partsindlæg i en debat om hvor tegneserier om superhelte bevæger sig hen er den knapt så anvendelig, Knowles har allerede fra starten besluttet sig for at Waid og Ross er de nye guder på seriehimlen, og så må resten af verden og fakta rette ind efter det.

Et andet godt argument for bogen er Joseph Michael Linsners tegninger. Jeg kender ellers mest Linsner for hans goth/horror babe Dawn, men hans ofte lidt humoristiske illustrationer til teksten viser at Linsner sagtens kunne tegne superhelte hvis lysten og inspirationen skulle melde sig.

230 sider for omkring 20$ er en udmærket handel med den nuværende dollarkurs for den der vil vide mere om de mytologiske og religiøse rødder for superhelte genren.

Til de der vil læse mere kan Linsner findes på sin hjemmeside mens Christopher Knowles uddyber sine betragtninger om superhelte og meget andet i sin blog.

Fakta om Bogen

Christopher Knowles: Our gods wear spandex

Bedømmelse: Anbefales

Forfatter: Christopher Knowles
Illustrationer: Joseph Michael Linsner
Udgiver: Weisner Books
ISBN: 1-57863-406-7

Buffy the Vampire Slayer: No future for you

Efter at serieskaberen Joss Whedon valgte at videreføre sin populære TV serie om vampyrjægeren Buffy i tegneserieform har det været ham selv der har siddet ved roret for serien. Nu overlader han det til Brian K. Vaughan og Tegneseriesiden ser nærmere på hvordan dette vagtskifte spænder af.

Forsiden til Buffy #6Da Joss Whedon i sin tid annoncerede at han ikke ville fortsætte på Astonishing X-Men medførte det straks spekulationer om hvilken serie han ville fortsætte sit arbejde på. At det blev “Runaways” som indtil da havde kørt udelukkende under sin skaber Brian K. Vaughan var nok mere overraskende end at de sidste numre af Whedons arbejde på X-Men ville blive ramt af de tilsyneladende uundgåelige forsinkelser som vi fans af den store mand har for vane at tilgive.

Efter Joss Whedons overraskende korte periode som forfatter på Runaways er det nu Brian K. Vaughan som trods sin tilsvarende travle kalender tager sig tid til at hjælpe Joss Whedon. På forhånd er planen for denne såkaldte ottende sæson af Buffy at der er en gennegående historie som er brudt op i en række segmenter. Mellem hvert af disse segmenter er der planlagt et mellemspil, som er det Brian K. Vaughan får lov til at udfolde sig med.

Nu er det ikke en hvilken som helst figur fra Whedons univers han får lov til at arbejde med, siden hun dukkede op i starten af tredie sæson af TV serien har den mørkhårede vampyrjæger Faith været en favorit hos mange fans af serien.

Faith startede som et modstykke til Buffy, en party-girl der ikke ville tage ansvar for sine handlinger, men da syvende sæson sluttede havde hun udviklet sig til at være den de andre trak på til de virkelig hårde opgaver. Brian K. Vaughan lægger ud med at vise at det ikke har ændret sig, Faith må gøre det beskidte arbejde med at rydde op efter de yngre, mere uerfarne vampyrjægere – fra Lindsay Lohan til Clint Eastwood .

Efter den lille forhistorie når vi så frem til det egentlige plot da en anden af Buffy-universets tidligere rebeller dukker op. Rupert Giles ville i sin tid forsøgte at slippe for ansvaret ved at være Watcher og stak af til London, hvor han med tilnavnet “Ripper” forsøgte sig med punkmusik og sort magi (i TV serien havde man skabt ungdomsbilledet af Giles ved at klistre Tony Head’s ansigt ind på et billede af Sid Viscious fra Sex Pistols). Nu er han leder af det der er tilbage af The Watchers Council og det er i den egenskab han har brug for Faith.

En af de to tusind unge piger der ved afslutningen af syvende sæson fik kræfter som Buffy og Faith viser sig at være så farlig at hun må skaffes af vejen. Imidlertid er hun en del af det engelske aristokrati, så hvis Faith skal have en chance for at snige sig ubemærket ind vil Giles være nødt til at spille Professor Higgins og lære hende nogen manerer, noget det er svært ikke at smile over når den oprindelige skuespiller i rollen som Faith hed Eliza.

Et sikkert kendetegn ved enhver serie med Joss Whedon som forfatter er at dialogen altid er i top og fyldt med referencer til populærkultur. Bortset fra Gilmore Girls er der nok ikke nogen der i den grad er i stand til at byde på verbal pingpong, og modsat sidstnævnte serie så bevarer Joss Whedon begge ben på jorden så man stadigt tror at det er muligt at lave den slags dialoger i den virkelige verden. Dette har altid smittet af på tegneserien når Whedons egne folk som Jane Epsenson og Doug Petire eller hans egne skuespillere som James Marsters og Amber Benson har stået for manuskriptet. Men nu er det en helt uprøvet kraft der skal løfte den tunge arv efter Whedon og venner, og det kan ikke undgås at blive mærket af indgroede fans af serien som undertegnede

Alan MooreFaith og GilesVaughan prøver virkeligt at skrive som Whedon og stadigt fastholde sit eget udtryk, og det er på mange måder det eneste han kan gøre i situationen. Men hans samspil i dialogen er knapt så letbenet som Whedons, og hans refrencer til populærkultur er lidt mere obskure, men ikke desto mindre meget velplacerede, som når Giles henviser til den mægtige skæggede troldmand i Northampton. En fremragende, men diskret reference til en af de to herrers lige- eller snarere overmand, Alan Moore .

Alt i alt synes jeg Brian K. Vaughan lægger op til en god historie her. Jo Chen viser igen at hun er en fremragende forside-kunstner. Selv om der var en del omtale af næste nummers forside skulle vise Faith næsten uden en trevl på kroppen, så holder jeg meget af det her hvor Faith har spraymalet sit navn hen over seriens logo. Det oser af attitude, som en serie med hende skal.

I det store hele er jeg også begejstret for Georges Jeanty som tegner på serien, bortset fra at jeg synes han har en tendens til at konstant give Faith rynker i panden, det får hende til at virke lidt for bekymret i forhold til hvordan jeg opfatter hendes personlighed. Hans Avengers pastiche som forside til næste nummer er til gengæld svær ikke at elske, og her taler vi jo om John Steed og Emma Peel fra TV serien af samme navn, ikke Captain America og kompagni.

For fans af TV serien ser det ud til at serien fortsætter i gode hænder, så fortsæt bare med at købe, for nye fans er her en god lejlighed til at springe på.

Fakta om serien

Buffy the Vampire Slayer Season Eight #6
Bedømmelse: Anbefales varmt

Forfatter: Brian K. Vaughan
Tegner: Georges Jeanty. Forsider af Jo Chan, Georges Jeanty, Dexter Vines & Dave Stewart
Udgiver: Dark Horse

Sjette sæson af Angel som tegneserie?

Netop som Dark Horse gør sig klar til andet oplag af Joss Whedons fortsættelse af Buffy the Vampire Slayer, som samttidigt er begyndt som genudsendelse i dagtimerne på TV2 Zulu, så begynder de første røster at lyder omkring en sjette sæson af Angel i tegneserieform.

Modsat Buffy som stadigt hører hjemme hos Dark Horse, så har rettighederne til Angel og Spike holdt flyttedag til forlaget IDW som har udgivet enkelte historier som foregår efter femte og sidste sæson af Angel, men indtil videre har der kun været løse hentydninger til hvordan seriens hovedpersoner slap ud af den forholdsvist komplicerede situation de befandt sig i ved seriens afslutning.

spike1_messina.jpg

På Wizard World i Los Angeles blev i denne uge løftet lidt af sløret for hvad der kommer til at ske og heldigvis ser det ud til at Joss Whedon selv bliver involveret i projektet på linie med den kommende Buffy sæson (hvor han også har Jeph Loeb og Brian K. Vaughan med sig).

Som en forsmag på hvad der kommer annonceredes “Spike: Shadow puppets” som en slags fortsættelse til episoden “Smile time” hvor Angel bliver forvandlet til at muppet-lignende dukke. I forvejen har IDW udgivet en enkelt Halloween historie hvor man følger Angel, stadigt i dukke-form og varulven Nina umiddelbart efter det sted hvor “Smile time” slutter, men denne gang er det åbenbart Spike der står for skud til at blive forvandlet til en dukke.

Dette vil utvivlsomt være populært hos fans af serien, for allerede længe inden annonceringen af tegneserie-versionen har det været muligt at købe en dukke-version af Spike som supplement til de kopier der blev lavet af Angel-dukken. Mens vi venter på hvad Joss og de øvrige forfattere finder på kan de to allerede udgivne Spike-serier “Spike vs. Dracula” og “Spike: Asylum” anbefales som læsning i ventetiden.

 

Anita Blake og Laurell K. Hamilton

kellerman_small.jpg

På nogenlunde samme tid som Joss Whedon sad og filosoferede over den gamle kliche med en lyshåret pige som drejer ind i en mørk gyde, for straks efter at blive bidt af noget inde i mørket, sad Laurell K. Hamilton andetsteds og gjorde sig sine egne tanker om en barsk, ikke særligt høj ung dame som slog vampyrer ihjel som en del af sit job.

Joss Whedons ide blev til den ikke helt så succesfulde film “Buffy the Vampire Slayer”, og på det tidspunkt hvor Buffy blev et hit i skikkelse af Sarah Michelle Gellar havde Laurell K. Hamilton allerede skrevet flere bøger om Anita Blake som hendes vampyrjæger kom til at hedde. Og selv om man ikke kan have en historie om vampyrer uden at der er erotik i luften, så måtte folkene bag Buffy være parate til at underlægge sig de krav til moralsk retskaffenhed som amerikansk TV nu en gang kræver.

Laurell K. Hamilton derimod var ikke underlagt nogen krav til hvad Anita Blake måtte og ikke måtte foretage sig, og det betød at historierne meget hurtigt blev både mere blodige og mere saftige på det erotiske område end de tilsvarende for hendes lyshårede TV-modstykke. Til gengæld måtte folk så danne deres egne billeder.

Det vil sige, indtil for nyligt, for gennem en nyligt indgået aftale mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er det lykkes at få sat ansigt på Anita og hendes vampyr-tilbeder Jean-Claude, uden tvivl til stor glæde for den hastigt voksende kvindelige fanskare som har været med til at skabe denne subgenre til den traditionelle vampyr historie, ofte benævnt “Dark romance”.

Anita Blakes gotiske verden

755new_storyimage4050102_full.jpgAnita Blake er egentlig ikke vampyrjæger af proffesion, hun er “animator”. Det betyder ikke at hun sidder og arbejder på tegnefilm, men at hun har evnen til at kunne genopvække de døde. Det er en nyttig evne at have i Anitas verden, hvor folk gerne betaler en del for at få vækket arveonklen fra de døde for at få afgjort et omstridt testamente.

Som de fleste nok har gættet, så er Anitas verden ikke helt som den vi andre lever i. Laurell K. Hamilton har nemlig valgt en lidt anderledes måde at bortforklare at vampyrer, varulve og andre monstre optræder i hendes historier – det gør de nemlig efter tilladelse fra højesteret! I Anitas verden har nogen nemlig på et tidspunkt før den første af historierne anlagt en sag med påstand om at vampyrer også er en slags mennesker, ihvertfald en slags levende væsner.

Det har ført til at vampyrerne ikke længere gemmer sig i skyggerne, men er kommet ud af skabet og driver størstedelen af nattelivet i St. Louis. Her er det så at Anitas anden beskæftigelse kommer ind i billedet. Vampyrerne har nemlig kun opnået deres borgerrettigheder så længe de ikke suger nogens blod mod deres vilje, I modsat fald udstedes der en retskendelse på at de skal skaffes af vejen og vampyrjægere som Anita tager sig af at sikre at der bliver drevet en træpæl gennem lovovertræderen.

Anita Blake hos Marvel

Gennem aftalen mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er der blevet banet vej for at Anita Blake nu indtræder i tegneseriernes verden. Laurell K. Hamilton indrømmer selv at hendes kendskab til dette medie er forholdsvist begrænset, men hun har været så heldig at kunne trække på sin mand der har læst tegneserier i mange år.

Resultatet indtil videre er ganske imponerende, i form af seks numre baseret på den første bog om Anita Blake “Guilty Pleasures”. Guilty Pleasures er navnet på et etablisement i vampyr-distriktet hvor handlingen sættes i gang da Anita lokkes i byen under foregivende af at skulle deltage i en polterabend for en veninde. Men det viser sig at vampyrerne gerne vil have fat i Anita af deres helt egne grunde, og ikke fordi hun har dræbt adskillige af deres slags i embeds medfør, men fordi de gerne vil have hende til at standse en anden som gør det på eget initiativ.

Sex, vold og vampyrer

Som serien om Anita blake har udviklet sig er visse elementer blevet mere fremherskende, dels er de forbrydelser som Anita bliver involveret i endt med at være ganske voldsomme og blodige, dels er den i begyndelsen forholdsvist moralske og tilbageholdende Anita begyndt at udvikle sig i en mere eksplicit erotisk retning efterhånden som hendes forhold til Jean-Claude udvikler sig.

På sin egen officielle hjemmeside fastholder forfatteren at denne udvikling kan forsvares

Two things I do well in books are sex and violence, but I don’t want gratuitous sex or violence. The sex and violence are only as graphic as need be. And never included unless it furthers the plot or character development.

Det kan derfor godt undre at et mainstream forlag som Marvel har valgt at binde an med Anita Blake, men udtalelser indtil videre har været at man mener godt at kunne håndtere det erotiske indhold på en måde så man ikke kommer i konflikt med de snævre amerikanske moralbegreber når det kommer til den slags indhold. Indtil videre ser Marvels satsning da også ud til at have været helt rigtig, det første nummer af “Guilty Pleasures” er allerede genoptrykt flere gange (hvis man ikke har læst det er en elektronisk udgave tilgængelig på Marvels hjemmeside – det kræver dog at man registerer sig som bruger og logger ind for at få lov til at læse. Men selve kontoen hos Marvel koster ikke noget. Mere information kan findes på http://www.marvel.com/digitalcomics/).

Et andet fremtrædende punkt i Laurell K. Hamiltons bøger som derimod netop har tigget om at blive omsat til et mere visuelt medie er de medvirkendes påklædning. Men fristes næsten til at synes at forfatteren må have en beklædnings-fetish efter at have arbejdet sig igennem den meget udførlige beskrivelse af både Anitas og diverse vampyrer og varulves påklædning fra scene til scene efterhånden som historierne udvikler sig. Der er ingen tvivl om at vampyrers modesans har udviklet sig en del siden Dracula i sin tid dikterede det klassiske kjole og hvidt med slængkappe som de rigeur.

Dark romance som tegneserier

659new_storyimage9288325_full.jpgSidst men ikke mindst kan man håbe at Laurell K. Hamiltons gennembrud til tegneseriegenren vil føre til at flere af hendes kolleger får samme muligheder. Der findes en lang række ganske glimrende, ofte kvindelige, forfattere indenfor dette område der blandt andet har fået betegnelsen Dark Romance, for eksempel Kim Harrison og Kelley Armstrong. Men mandlige læsere skal ikke lade sig afskrække af brugen af orde “romance” i genrebetegnelsen, der er masser af sex og action i historierne ved siden af de oftest ganske veldrejede hekse, vampyrer og varulve.

Ud over fortællingerne om Anita Blake er Laurell K. Hamilton forfatter til endnu en længere serie om Meredith Gentry, en efter sigende ligeså erotisk historie som udspiller sig blandt elver. Desuden har hun udgivet et par mindre novellesamlinger og bidraget med to bøger baseret på Star Trek TNG og Ravenloft rollespillet.

Læs mere på på Marvels forum for Dabel Brothers serier: http://www.marvel.com/comics/Dabel_Brothers

Marvel har også udsendt et podcast om aftalen med Dabel Brothers og Anita Blake serien, der er mulighed for at lytte på denne adresse: http://www.marvel.com/news/comicstories.653.

 

Joss Whedon

Joss Whedon (født 1964)

Joss Whedon startede sin karriere med at skrive til TV serien “Roseanne” Fray 1 af 8(hans far havde tidligere skrevet til serier som “Benson” ), men det var som manden bag filmen og TV-serien “Buffy the Vampire Slayer” (sent på TV2 som “Buffy, vampyrernes skræk” ) at han slog sit navn fast.

Whedon beskriver sig selv som stor fan af tegneserier, og nævner blandt andet Kitty Pryde fra Marvels X-Men som en inspirationskilde for Buffy. Det blev også via Buffy at Whedon skulle få sin debut som forfatter til tegneserier.

Dark Horse havde sikret sig rettighederne til at lave tegneserie-udgaver baseret på TV-serien, og det var til dem at Whedon nu leverede to manuskripter. Det ene var baseret på Buffy spin-off serien Angel, mens det andet fulgte en vampyrjæger i en fjern fremtid længe efter at Buffy havde kæmpet sin sidste kamp.

“Fray” som serien hed høstede stor anerkendelse, og medførte at blandt andet Marvel Comics fik øjnene op for Whedon, hvor selveste Chris Claremont foreslog at hyre ham.

Astonishing X-Men 16Hos Marvel fik Whedon lejlighed til at få sin egen X-Men titel kaldet “Astonishing X-Men”, som ikke overraskende fik Kitty Pryde som den centrale figur på det X-Men team som Whedon sammensatte.

Oprindeligt var serien planlagt til at vare 12 numre, men baseret på den store succes som serien fik (herunder en Eisner Award) lod man Whedon og tegneren John Cassaday fortsætte i yderligere 12 numre.

Ved siden af X-Men har Whedon leveres historier til “Tales of the Slayers”, placeret i Buffy-universets fortid, “Serenity” som en overgang mellem hans science-fiction kult serie “Firefly” og fimen af samme navn.

Senest er Whedon nævnt i forbindelse med filmatiseringen af Wonder Woman, samt sin egen film “Gooners”. Trods vedholdende rygter om TV-film baseret på Buffy og Angel måtte Whedon i slutningen af 2006 erkende at det ikke var muligt at skaffe den fornødne finansiering. I stedet annoncerede han i samarbejde med Dark Horse en ottende sæson af Buffy, udelukkende som tegneserie og påtog sig samttidigt endnu et engagement med Marvel hvor han overtager serien “Runaways” fra forfatteren Brian K. Vaughan.

I mellemtiden videreføres figurerne Angel og Spike fra Buffy i selvstændige serier på forlaget IDW, men da Whedon har de nødvendige rettigheder kan figurerne optræde i hans historier på Dark Horse.