Fantasticon 2009 – også for tegneserielæsere

Fantasticon
Fantasticon

Hvor går en tegneseriefan hen i de år hvor der ikke afholdes Komiks? Et af forslagene kunne være Fantasticon 2009, som afholdes i Vanløse Kulturhus d. 29. -30. August. Der er således god tid til arrangementet, men festivalens koordinator Flemming R.P. Rasch, som for nyligt udsendte nyhedsbrev nummer tre omkring festivalen opfordrer folk til allerede nu at tilmelde sig på Fantasticons hjemmeside.

Fantasticon har været et årligt tilbagevendende arrangement siden 2005, hvor fans af science fiction, fantasy, horror med mere har chancen for at møde dels hinanden, dels en række danske og udenlandske gæster.
De to udenlandske hovednavne er i år begge forfattere at science fiction, og skulle man ikke kende dem i forvejen vil nye læsere få lejlighed til at komme “up to date” ved et par præsentationer. Det forlyder også at der vil blive udgivet bøger med de to hovednavne i forbindelse med Fantasticon. Flemming Rasch præsenterer de to hovednavne således:

“Charles Stross: Science fiction-forfatter – som annonceret i nyhedsbrev 1. D. 16/6 har Science fiction Cirklen et arrangement i Valby, hvor Stross’ forfatterskab præsenteres. Se sciencefiction.dk

Gwyneth Jones: Science fiction-forfatter – som annonceret i nyhedsbrev 1. Vi har planer om at arrangere et foredrag om hendes forfatterskab inden Fantasticon.”

Det er værd at bemærke at Charles Stross for nyligt blevet nomineret til en Hugo pris, science fiction genrens Oscar, for sin bog Saturn’s Children (mere herom på http://www.thehugoawards.org/ ).

The Light Brigade af Tomasi og Snejbjerg
The Light Brigade af Tomasi og Snejbjerg

Blandt de øvrige deltagere er det nok [[Peter Snejbjerg]] som er mest interessant for tegneserie-læsere. Et andet velkendt navn for tegneserielæsere er Morten Søndergård, også kendt som [[Marvel-Morten]]. Morten har i år en stand på Fantasticon, ikke for sin arbejdsplads [[Fantask]], men for at holde hollandsk auktion over en del af sin meget omfattende samling af bøger. Morten har også lovet at stille op til en panel-diskussion undervejs.

Måske vokser tegneseriefans fra at diskutere om “Superman kan tæve Hulk”, men de fleste er som regel klar til en omgang “Hvilken historie var den bedste?”. Fantasticon byder på flere top-10 lister over de bedste historier med blandt andet X-Men som sikkert vil inspirere nye læsere og sætte gang i diskussionen hos de mere garvede.

Endelig vil deltagerne få lejlighed til at prale med deres viden i to quiz’er hvor undertegnede sammen med den tidligere formand for [[Fantastik]], storsamleren Tue Sørensen, arbejder på højtryk for at finde på interessante spørgsmål.

… og så har jeg slet ikke nævnt film-sporet som byder på alt fra kult-fanfilm til den aktuelle svenske vampyr-film “Lad den rette komme ind”.

Læs mere om de øvrige dele af arrangementet i nyhedsbrev nummer tre.

Claremont vender tilbage til X-Men

X-Men Forever
X-Men Forever

Ulrik Kristiansen fra foreningen Fantastik er en mand med et stort hjerte. Det opdagede de danske tegneseriefans da han for et stykke tid siden tog initiativ til at sende en hilsen til den alvorligt syge serietegner Gene Colan.

Og hvis man er i tvivl om at en del af dette store hjerte banker for [[X-Men]] og for seriens mest berømte forfatter [[Chris Claremont]], så burde al tvivl være fjernet med den mail der for nyligt dumpede ind i Tegneseriesidens inbox med titlen “Tegneserienyhed af dimensioner”.

Teksten var oprindeligt beregnet på et diskussionsforum for foreningen [[Fantastik]], men da undertegnede selv er så stor fan af Claremont at jeg gerne læser ham både når han er god og når han er knapt så god (det som ikke-fans af manden kalder dårlig), så viderebringer jeg gerne det gode budskab.

Den berømte X-MEN skribent, Chris Claremont, vender tilbage til X-MEN i en ny serie, X-MEN FOREVER, som foregår i en alternativ kontinuitet.

Serien *fortsætter* således hvor Claremont oprindelig slap tøjlerne – nemlig i X-Men vol. 2 # 3 fra 1991. (Det var den hvor # 1 havde 5 forskellige forsider af Jim Lee :-9)

Claremont har tidligere forsøgt sig med comeback på UNCANNY X-MEN og X-MEN(vol. 2) med blandede resultater. I 2000 kom han tilbage første gang på begge serier, men blev dog taget af serierne igen efter under et år.

Dernæst skrev han serien X-TREME X-MEN, som varede i 46 numre.

Efterfølgende vendte han så igen tilbage til hovedserierne og skrev UNCANNY X-MEN med lidt mere publikumssucces i omkring 30 numre (# 444-473), samt efterfølgende serierne NEW EXCALIBUR, EXILES og NEW EXILES.

Han har også forfattet de afsluttede serier X-MEN: THE END og GEN-NEXT.

Læs interviewet med Claremont om den nye serie, X-MEN FOREVER

http://comics.ign.com/articles/952/952385p1.html

Personligt prøver jeg ikke at skrue forventningerne alt for højt op. Efter min mening er Claremont ikke nær så god en forfatter i 00’erne som han var i 80’erne, bl.a. fordi han synes at have mistet fokuset på den førhen så stærke personkarakteristik, såvel som evnen til at skabe et stramt, dramatisk plot.

Men X-TREME X-MEN havde både en vis grad af den personudvikling,

X-treme X-Men
X-treme X-Men

drama og samfundskritik, som kendetegnede Claremonts lange run på UNCANNY X-MEN og diverse spin-off-serier (NEW MUTANTS vol. 1 fx) fra 1975-1991. Claremont har også i glimt vist takterne fra dengang i de andre serier. Så jeg vil selvfølgelig støtte op om serien, dvs. købe den, og håbe det bedste.

En af de muligheder som serien åbner for qua at den foregår udenfor kontinuitet er i øvrigt til Claremont’s fordel. Karakternerne behøver ikke længere forblive levende og uforanderlige, dvs. ‘ikoniske’, fordi de er en del af en franchise, som – reelt set – er styret af redaktørerne og aktionærernes ønsker.

Claremont kan således, hvilket han også antyder ret kraftigt i interviewet at han vil gøre, lade X’erne leve og dø som ‘normale mennesker’, selv om de har superkræfter og tilhørende ansvar. Det var jo – efter min mening – også dette der gjorde UNCANNY X-MEN til måske den mest gennemførte serie ud fra Stan Lees oprindelige vision om ‘superhelte med personlige problemer’, især i seriens storhedsperiode som jeg vil betegne som fra # 129 og ca. 100 numre frem. Det var da at personerne for alvor blev voksne og udviklede sig – og døde.

Så … til dem af jer, som også glæder sig over denne nyhed er der bare tilbage at sige: Spred den! :-)

Det glade budskab er hermed givet videre.

Ulrik har funderet en del over hvordan de senere års af og til ret rodede kontinuitet hos Marvel og satsningerne på at have store navne som forfattere og tegnere kan påvirke Marvels univers i fremtiden.

Jeg tror Chris Claremont’s tilbagevenden til sit ‘eget’ X-univers er den positive, men lidet omtalte, konsekvens af den efterhånden totalt opløste Marvel-kontinuitet.

Marvel har i forvejen en håndfuld sideløbende ‘kontinuiteter’ kørende – såsom:

  • Marvel Age-universet
  • Ultimate-universet
  • Film-adaptionerne
  • First Class-universerne (som angiveligt foregår i kontinuitet men ikke gør det reelt – jfr. fx. de gamle X-Mens nydesignede uniformer)
  • Marvel Universe proper (som ikke længere er internt konsistent – fx burde Wolverine have mindst 3 kloner for at kunne optræde i så mange serier samtidig som han gør. Vent! Måske har han faktisk 3 … uha, nej – perish the thought! :-)
  • Osv. [indsæt selv eksempel]
X-Men for alle pengene
X-Men for alle pengene

Så X-MEN FOREVER vil måske retrospektivt ses som det arketypiske serie-eksempel på, at den postmoderne tegneserieæra *er*, og aldrig vil vende tilbage til det der var. (Læs: Et rimelig kohærent Silver Age-univers med masser af krydshenvisninger til figurernes gæsteoptrædender i forskellige serier.)

Marvel har jo (indirekte) tidligere tilladt kunstnere stort set at lave deres egne versioner af fx X-Men (Morrison), men disse versioner har altid haft en eller anden relation til eksisterende kontinuitet og er så siden blevet omgjort, når en ny Big Artist er kommet til.

De hyppige kostumeskift, hver gang en Big Artist fulgte en anden er vel det mest iøjnefaldende – og tilsyneladende mest overfladiske – eksempel på de postmoderne tider, hvor ingen status quo er hellig i kampen om at tiltrække nye læsere.

De årlige Really Big Cross-Over Events, hvor ‘intet nogensinde vil blive det samme’, er det tilsyneladende mest substantielle eksempel. For i sidste ende vender alting tilbage til status quo, som da Marvel-heltene vendte tilbage fra deres ‘lommeunivers’ i HEROES RETURN fra 1996. Eller fra House of M-universet. Eller fra Age of Apocalypse-universet. Eller, eller, eller.

tilsyneladende er nøgleordet, for i virkeligheden er der ikke noget, som forandrer sig afgørende.

Men det betyder også at alle i princippet har mulighed for at skrive deres egen version af de ikoniske figurer som X-Men er. Og hvis ikke man kan lide den ene version kan man altid vælge den anden – om ikke andet så som fanfiction!

Det seneste eksempel på den udvikling er således, at Marvel nu direkte tillader en kunstner – Claremont – at lave sin helt egen kontinuitet for X-Men. Claremont bliver formodentlig kun den første. Om kortere tid end nogen aner får vi sikkert en serie med Brian Bendis egen kontinuitet for Avengers og en serie med Millars egen kontinuitet for Fantastic Four. Det vil blot være en naturlig videreudvikling af den Big Artist-drevne promovering af ikoniske figurer, som altid skal forandre sig uden nogensinde at forandre sig afgørende.

Om det postmoderne Marvel så er hvad man kan lide som fan må jo være op til en selv – og ens nærighed. Men der er så afgjort en udvikling der rummer både fordele og ulemper.

Personligt har jeg altid været en stor tilhænger af den slags historier der i Marvels univers hedder “What if”, så jeg har ikke noget problem med de mange forskellige kontinuiteter. Men gamle fans og nye læsere vil sikkert have deres egen meninger om det.

Ulrik slutter sit indlæg af med et ganske interessant postscriptum.

P.S. Interviewet indeholder i øvrigt også en – for mig personligt – sjov reference, sådan da, til et interview Tue og jeg lavede med Claremont til San Diego Comic Con i 1995 og som stadig kan læses på Seriejournalen.dk.  Men jeg skal ikke afsløre hvilken reference her. Hardcore Claremont-fans skal nok selv finde den :-)

Så er det jo bare at gå igang med at lede.

Komiks 2008 – en overvældende success

Da Tegneseriesidens udsendte ankom til Vanløse station omkring klokken ti lørdag formiddag var det et noget overvældende syn der mødte ham. Kø hele vejen fra medborgerhuset over til stationen af forventningsfulde tegneseriefans, og uanset hvilken genre man er til ser Komiks 2008 ud til at have noget at byde på.

Køen foran Komiks 2008Det helt store trækplaster var selvfølgeligt Anders And tegneren Don Rosa. Heldigvis flyttede køen ved indgangen sig hurtigt men vel ankommet til medborgerhuset kunne man gå direkte til en anden kø. Antallet af fans som ønskede at få signeret “Her er dit liv Onkel Joakim” var enormt, så det var en træt Don Rosa der ved dagens slutning kunne hilse Egmont Serieforlagets Kim Helt med ordene “You’re the man I’ve been looking for all day”. Kim Helt var nemlig den sidste mand i køen til signeringen.

Kim Helt var bare en af mange navne indenfor tegneserie fankulturen som havde lagt vejen forbi, de var der allesammen lige fra Super-Ove og Marvel-Morten til Ondskabens Flydende Vatikan som rapporterer fra festivalen her.

Et af dagens højdepunkter for Tegneseriesidens dynamiske duo var panelet om Superhelte, som hurtigt udviklede sig til et Kurt Busiek show med Hellboy-tegneren Duncan Fegredo og danske Peter Snejbjerg som lejlighedsvise statister. Busiek behøver kun ganske få stikord for at tale om Superhelte i alle afskygninger.

Det blev til forklaringer om hvorfor dårlig trykkvalitet førte til superheltenes meget markante dragter, hvorfor Buffy og Angel også er superhelte selv om de ikke har førnævnte dragter på, hvordan den amerikanske mangel på en oprindelig mytologi måske var drivkraften bag superheltenes opståen og hvorfor det er  interessant at udforske heltene gennem karakterudvikling.

Entutiasmen fortsatte i det efterfølgende interview som Tegneseriesiden havde arrangeret med Busiek. Trods flere årtier i branchen er Busiek stadigt entutiastisk og gav et kvarter mere end den afsatte tid, hvorefter han venligt signerede redaktionens medbragte eksemplarer af Avengers, Astro City og Conan.

Dagen afsluttedes med en Tegneseriequiz hvortil Ulf og undertegnede var blevet kapret af en entutiastisk Tue Sørensen fra foreningen Fantastik. Hans fornemmelse for at sammensætte et bredt dækkende hold skulle vise sig at give pote da det kombinerede Tegneseriesiden/Fantastik hold “De farlige fem” løb af med sejren foran et stærkt kæmpende hold af bonusrunde-specialister under banneret “Alles mit schwung”.

Her sluttede det ordinære program, men for de der ikke havde fået nok var der reception på Lopperiet på Christiania hvor Palle Schmidts “Blodets konkubine” blev præsenteret sammen med en udstilling af original dansk tegneseriekunst. Ulf har allerede anmeldt historien andetsteds her på siden, så jeg vil kun tilføje at der er tale om en udgivelse der virker meget lidt dansk – en udtalelse som er ment på en meget positiv måde,  som den også blev opfattet af den meget sympatiske forfatter, som absolut ikke ligner en der kunne finde på at skrive en historie hvor dogmet er at “lige meget hvor i bogen man slår op, så vil man kunne se sex, vold eller skydevåben”.

Efter at have skyllet dagens indtryk ned med et par af de lokale økologiske øl gik turen hjem, tynget af en indkøbspose fra Fantask der truede med at sprænges hvert øjeblik efter at have besøgt de mange stande hvor den nyligt ankomne månedsløn straks kunne få ben at gå på.

Nu truer en ny dag, solen skinner, flere tegneserieoplevelser venter forude. Tegneseriesiden vender tilbage med indtryk fra anden dag af festivalen og ikke mindst det store interview med Kurt Busiek.