Hyg Dem med uhyggen

Creepy Archives bind 1
Creepy Archives bind 1

Efteråret trænger sig ubønhørligt på. På Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside kan man læse at tiden er inde til at se film og læse Bathos, og det er et godt råd, specielt nu da den gamle ulv er så venlig at betænke sine læsere med en gammel skrækhistorie i tegneserieform i hvert nummer ud over den medfølgende DVD.

Da jeg var barn husker jeg at mine forældre havde en bog med titlen “Hyg dem med uhyggen” stående på hylden. Denne uges tip vil se nærmere på nogen af de tilbud der ellers er til os der synes, at det var en passende overskrift for efterårets kommende aktiviteter.

Først og fremmest har [[Dark Horse]] været nede i arkiverne – at dømme efter titlen “Dark Horse Archives”, og i en støvet afkrog af arkivet, dækket af støv og spindelvæv, omgivet af omstrejfende rotter har de fundet en række numre af det gode gamle “Creepy” eller “[[Gru]]” som det i sin tid hed på dansk den gang i halvfjerdserne (selv om Gru indeholdt materiale fra flere andre blade). En lille forsmag kan ses her.

Der er indtil videre kommet to arkivudgaver som optrykker både forsider, historier, brevkasse og reklamer i solid hardcover indbinding. De der er vokset op med “Gru” må til gengæld undvære [[Erwin Neutzsky-Wulff]]s forskellige redaktionelle bidrag som man den gang kunne finde i de danske skrækserier.

Cthulhu Tales
Cthulhu Tales

God horror går heldigvis aldrig helt af mode, og når man nu alligevel er i Fantask for at hente sit nye nummer af Bathos, så kan man jo passende lige tage et kig i bogafdelingen og se en anden bekræftelse på dette i form af “Necronomicon – The best weird tales of [[H.P. Lovecraft]]”.

Bogen i sig selv er har ikke noget specifikt med Necronomicon at gøre, den er nærmest en slags greatest hits opsamling af Lovecrafts klassiske historier, men der er noget rart ved at kunne kigge op på reolen og se “Necronimicon” i guldtryk hen over ryggen af den læderindbundne bog, med en lille guld-Cthulhu afbildet nedenunder.

Grunden til at jeg bringer dette på banen er, ud over at opfordre til at investere i bogen, at forlaget Boom! begynder at supplere sine eksisterende udgivelser “Fall of Cthulhu” og “Cthulhu Tales” med “Necronomicon” hvor det fjerde hæfte lige er annonceret. Stjernerne må i sandhed være i den rette stilling, for i øjeblikket sniger der sig masser af Lovecraft udgivelser ud fra skyggerne.

[[Marvel Comics]] har således lige afsluttet deres H.P. Lovecrafts Haut of Horror i tre hæfter illustreret af [[Richard Corben]], så vi må håbe at det betyder at der udkommer en hardcover samling ligesom det var tilfældet med deres tilsvarende udgaver af Edgar Allan Poe.

Necronomicon #1
Necronomicon #1

Og så må vi i skyndingen ikke glemme igen at gøre opmærksom på Henrik Harksens udgivelse “Fra Skyggerne” som samler en række danske Cthulhu historier – når nu vi har forfatterne til det, er der så ikke snart nogen der tager handsken op og laver en dansk Lovecraft tegneserier?

Men tilbage til genoptrykkene, hvis ikke de genoptrykte numre af “Creepy” er nok, så er E.C. Archives udgaverne med genoptryk af “Weird Science”, “Shock Supenstories” fra Gemstone værd at kaste sig over, eller hvis man er på et mere beskedent budget, så har DC i deres Showcase serie genoptrykt de gamle House of Mystery i to bind, som nu har fået selskab af et bind med House of Secrets.

Det burde kunne holde den værste blodtørst fra døren, indtil den længe ventede Tomb of Dracula omnibus dukker op i handlen. Så lad bare efterårsstormen komme og regnen falde, lad kun TV køre “Vild med dans” marathon og vise endeløse rækker af moderne mennesker der vil udstille deres mangel på talent – jeg har vellagrede single malts og gamle rædsler nok til at klare mig.

Godt efterår, og husk at oktober er Halloween-måned.

Guder klædt i spandex

Er superhelte i virkeligheden en videreførelse af de gamle guder? Er Lex Luthor i virkeligheden formet efter okkultisten Aleister Crowley? og er der en forbindelse mellem Batman og kaballah? Det mener forfatteren Christopher Knowles. Kent Damgaard ser nærmere på sagen i denne boganmeldelse.

Gudernes genkomst?

Our Gods Wear SpandexI vore dage er det på mode at hade tegneren Rob Liefeld, og blandt folk der gør det er der vist ingen tvivl om at Christopher Knowles står temmeligt langt fremme i køen. Knowles ser tegneseriens “Chromium age” som et onde der nu heldigvis er ovre. Chromium hentyder til datidens mange forskellige forsider på forskellige former for metallisk folie der skulle give et indtryk af at være trykt i guld og sølv, en kynisk spekulation i at skabe samlerobjekter ud af den blå luft.

Ifølge Knowles er vi heldigvis blevet reddet fra denne tidligere ondskab, og frelseren er ingen ringere end Alex Ross og hans samarbejde med Mark Waid om værket “Kingdom come” som også er udgivet på dansk. Her gør fortidens superhelte op med den nye tids ultra-voldelige helte som er ved at ødelægge verden. For Knowles er der nærmest tale om en form for exorcisme hvor Waid og Ross uddriver 90’ernes dårskab og vender tilbage til det som Superhelte egentlig skal stå for, nemlig de guder og den religiøsitet vi nærmest har tabt i vores moderne samfund.

Med sådan et forlæg og et forord hvor Knowles fortæller om sin fascination af alle former for spirituel udfoldelse kunne man godt blive lidt bekymret for at resten af bogen ville blive en ørkenvandring i genfødt kristendom og moderne moralvogten, men det er heldigvis ikke tilfældet. For Knowles har gjort sit hjemmearbejde og gør meget ud af at sætte scenen for sine påstande om vor moderne tegneseriekultur.

Guder og helte fødes

Christopher KnowlesKnowles trækker sine tråde helt tilbage til både egyptisk, græsk og romersk mytologi, men det er specielt de sidste 150 år at tingene for alvor begynder at tage form. Udgravninger i det gamle egypten vækker en ny interesse for fortidens myter, spiritismen og interessen for det okkulte begynder at gøre sit indtog og med den sættes scenen for en ny type af historier. Figurer som Aleister Crowley, Madame Blavatsky og Harry Houdini gør hver på deres måde et indtryk på det overnaturlige landskab og efterlader en inspiration som senere tegnere og forfattere kan trække på.

Men i stedet for at tage springet direkte til tegneserien tager Knowles os igennem en lang række af dens forløbere fra Conan Doyle over Sax Rohmer og videre til Lovecraft og Robert E. Howard. De tidlige figurer i tegneseriens verden som for eksempel The Shadow og Dr. Occult bliver sat i relief og knowles bruger dem til at vise sammenhængen til de mere moderne helte som vi kender dem idag. For mit at se er dette den stærkeste del af bogen, der er et væld af information om fortidens helte som man normalt ikke støder på. De enkelte tegnere og forfatteres tilknytning til enten religion eller forskellige okkulte grupperinger nævnes flittigt hvilket nogen gange fører til overraskende viden som måske kan hjælpe med at sætte dem i relief.

Guder, Golem og Amazoner

Efter at have sat brugt næsten halvdelen af bogens 230 sider til at sætte scenen begynder Knowles så at tage vore mest kendte helte under behandling. Superman og Captain Marvel bliver sat på plads som moderne Messias-legender mens Hawkman og Falcon får deres plads som genfortællinger af Horus fra den egyptiske mytologi. Så langt går det godt for Knowles, men i sit efterfølgende forsøg på at hægte den jødiske mytologis golem op på en række moderne serier begynder det at gå galt for ham. En golem er et væsen skabt af ler, animeret af en rabbiner ved hjælp af et magisk skaberord skrevet på den, skabt til at beskytte de jødiske samfund mod forfølgelse.

SuperheltFlere har hæftet sig ved myten om golem og det faktum at en lang række af de første skabere af vore dages superhelte har en jødisk baggrund, for eksempel Siegel og Schuster (Superman) eller Stan Lee og Jack Kirby (Marvel Comics). Nu har Knowles jo allerede brugt Superman i en mytologisk sammenhæng, så selv om flere andre har bemærket at han ville passe ind som en golem-manifestation lige så vel som en kristus-manifestation, så vælger Knowles at kigge andetsteds i DC’s univers, nemlig til Batman. Batman opstår ifølge Knowles for at beskytte de almindelige mennesker fra forbrydere og korruption der kan sidestilles med omverdenens forfølgelse af jøderne.

Ved hjælp af dette kunstgreb kan Knowles så også placere Punisher og Wolverine under eksempler på golem, mens de mere indlysende eksempler som Hulk og The Thing (som oven i købet er en jødisk superhelt) får en lidt mere overfladisk behandling. Personligt føler jeg nok at det er et lidt voldsomt kunstgreb Knowles benytter sig af her, jeg ville tro at der med fordel kunne være trukket andre mytologier ind som ville have passet bedre på Batman, Punisher og Wolverine.

Det går heller ikke helt godt for Knowles da han tager fat på myten om amazonerne. Wonder Woman ligger selvfølgelig lige til højrebenet her, og Knowles giver en del eksempler på andre amazoner i tidligere tider, hvorefter han konkluderer at denne type kvindelige helt mere eller mindre er gået i sig selv og sjældent ses idag. Personligt ville jeg jo sige at der vist aldrig tidligere har været så mange TV-serier og tegneserier hvor kvindelige krigere optræder på linje med mænd. Knowles får da også skudt sig selv lidt i foden ved at nævne James Camerons Dark Angel, mens han helt forbigår Buffy og Xena (som begge stadig udkommer som tegneserier), ligesom Red Sonja der lige har fejret 35 års jubilæum med genudgivelse af de gamle Marvel serier og en ny serie som ser ud til at kunne holde salgstallene. Heller ikke den nye Wonder Woman forfatter Gail Simones serie Birds of Prey eller den moderne Cassandra/Batgirl finder nåde for Knowles’ blik.

Gudernes skabere

I det hele taget begynder Knowles at tabe dampen mod slutningen af bogen. Her tager han fat på at fortælle om nogen af de kendte skabere som står bag de historier der efter hans tese signalerer gudernes genkomst i tegneserieverdenen. Historien om Jack Kirby er ganske interessant, måske især for læsere der ikke er så bekendt med hans personlige historie og arbejde hos DC. Jack Kirby var altid den tavse part i samarbejdet med Stan Lee, som i stedet lod sin blyant og pen tale for sig, derfor kender flere sikkert også Lees historie bedre end Kirby. Knapt så interessant bliver gennemgangen af Alan Moore og Neil Gaiman, mens Grant Morrison og Mike Mignolas biografier ikke har meget at sige i forhold til en gennemsnitlig Wikipedia artikel. På dette punkt i bogen har Knowles egentlig fået sagt hvad han ville og træder mest vande for at fylde sidetallet ud.

Konklusion

Joseph Michael Linsner med sin egyptiske katSelv om “Our gods wear spandex” virker som lidt af en fuser mod slutningen, så er den første del af bogen grund nok til at læse den. Den giver læseren god mulighed for at orientere sig i denne del af populærkulturens univers, måske ikke direkte et referenceværk, men dog en bog der giver masser af inspiration til videre studie. Som et partsindlæg i en debat om hvor tegneserier om superhelte bevæger sig hen er den knapt så anvendelig, Knowles har allerede fra starten besluttet sig for at Waid og Ross er de nye guder på seriehimlen, og så må resten af verden og fakta rette ind efter det.

Et andet godt argument for bogen er Joseph Michael Linsners tegninger. Jeg kender ellers mest Linsner for hans goth/horror babe Dawn, men hans ofte lidt humoristiske illustrationer til teksten viser at Linsner sagtens kunne tegne superhelte hvis lysten og inspirationen skulle melde sig.

230 sider for omkring 20$ er en udmærket handel med den nuværende dollarkurs for den der vil vide mere om de mytologiske og religiøse rødder for superhelte genren.

Til de der vil læse mere kan Linsner findes på sin hjemmeside mens Christopher Knowles uddyber sine betragtninger om superhelte og meget andet i sin blog.

Fakta om Bogen

Christopher Knowles: Our gods wear spandex

Bedømmelse: Anbefales

Forfatter: Christopher Knowles
Illustrationer: Joseph Michael Linsner
Udgiver: Weisner Books
ISBN: 1-57863-406-7

Robert E. Howard i 100 år

Conans “far” runder de 100

En kort gennemgang på den sidste dag af hundredeåret for forfatterens fødsel og 70 året for hans alt for tidlige død.

I virkelighedens verden nåede Robert E. Howard kun lige akkurat at runde de 30 før han tog sit eget liv. 30 år lyder ikke af meget, men i den korte tid nåede han faktisk en produktion på ikke mindre end 800 historier, digte og bøger. Siden da er hans værker blevet genfortalt i medier der stadigt var i deres vordan da han døde eller som slet ikke eksisterede den gang. Tegneserier, TV serier, Hollywood-film, computerspil, animerede film, action figurer – mon ikke den kære Robert E. Howard ville knibe sig selv i armen hvis han stadigt havde været i live her mellem jul og nytår og været i stand til at se den nuværende guvernør over Californien starte sin filmkarriere med at vække hans berømte barbar til live på det store lærred.
Howard, blandt fans kaldet REH, blev født i Texas i 1906, og fik efter fire års skriverier udgivet sin første historie som nitten-årig i det navnkundige magasin “Weird Tales”. Selv om han skrev i flere forskellige genrer er Howard nok først og fremmest kendt for at skrive “sværd og troldom”, en genre han af nogen tilskriver ham æren af at have skabt på samme måde som Tolkien ofte nævnes som fader til Fantasy som genre.

Det kan i nogen tilfælde være svært at se hvor den ene af de to genrer ender og den anden begynder, begge genrer har stærke krigere og magtfulde troldmænd, begge foregår i deres eget univers udsprunget af forfatterens fantasi som en verden “for længe siden”. Men Robert E. Howards verden er mindre romantisk end Tolkiens.

Howard voksede ikke op i et stille og roligt engelsk universitetsmiljø, men i et Texas hvor olieforekomster kunne bringe hundreder eller tusinder til en lille by for at bygge et samfund op, som så faldt fra hinanden når olien slap op. Disse hårdhudede pionerer går igen i REH’s fortællinger hvor en enkelt barbar kan drage ud for at vinde et kongedømme med intet andet end sværdet ved sin side og troen på sine egne evner.

Også forfaldet går igen i Howards historier, hvor hans forskellige helte lever i forskellige tidsaldre der både har deres blomstringstid og deres undergang. Conan lever for eksempel i den Hyboreanske tidsalder efter at Atlantis, hvor forgængeren King Kull herskede, er gået under. Og selv om Conan en dag vil sætte kongekronen på sit hovede, så ved vi at også hans imperie ikke vil blive noget tusindårsrige.

En anden indflydelse hos Howard var venskabet med forfatteren H.P. Lovecraft, som han korresponderede med fra 1930 og frem. Howard skrev en række historier som udspiller sig i Lovecrafts Cthulhu univers, som blandt andet kan læses i “Cthulhu, the Mythos and Kindred Horrors”.

Et godt eksempel herfra er “The Fire of Asshurbanipal”, hovedpersonerne Steve Clarney og hans afghanske guide Yar Ali er handlekraftige mænd som søger en skat i et hemmeligt tempel i ørkenen. Og i den ægte Lovecraft tradition skal det snart vise sig at gemte og glemte templer oftest har bedst ved at forblive sådan hvis man har liv og forstand kært.

Når man ser bort fra at hovedpersonerne er moderne mennesker og bevæbnet med Lee-Enfield rifler, så kunne handlingen lige så godt have passet på Conan, for mens Lovecrafts verden ofte vist blege belæste mennesker som fandt frem til længst glemte ritualer fra unævnelige kulter og monstre med massevis af slimede tentakler, så er det ofte den verden som Conan vandrer igennem på sin søgen efter nye eventyr.

Conan på dansk

De første danske udgivelser af Conan var baseret på Marvel Comics’ udgave som blev optrykt i Seriemagasinet sammen med en anden serie baseret på Howards figur Kong Kull, herskeren over atlantis.
Seriens popularitet første til at man også udgav en række albums med ham. Carlsen if udgav fire albums i farver med historier af Roy Thomas og tegninger af Barry Smith (senere barry Windsor-Smith) med titlerne “Tyve i Hyboria”, “Sorte vinger over Hyboria”, “Blodig morgen over Hyboria” og “Kaos over Hyboria”.

Interpresse udgav et enkelt album med Barry Smith og Roy Thomas’ udgave i deres Karat-serien (Karat-serien 2: Conan og Røde Sonja). Ved siden af fik Conan sin egen serie med under titlen “Barbaren Conan” som nåede at omfatte seks album: “Mørkets magter”, “Kannibaler i Zamboula”, “Slaveprinsessen”, “… og en heks skal fødes”, “Flammekalven” og “Yanaidars ligædere”.

Efter disse udgivelser i halvfjerdserne var der stille omkring danske udgivelser af Conan, som i mellemtiden blev filmatiseret to gange med Arnold Schwarzenegger i rollen som Conan. Schawzenegger optrådte også i en Conan-lignende rolle i “Red Sonja” med danske Brigitte Nielsen i titelrollen, men på grund af problemer omkring rettigheder kunne figuren ikke bære navnet Conan.

I 1993 besluttede Interpresse sig til atter at vove pelsen med en udgivelse i bladformat. Ialt nåede der at udkomme ni numre i perioden fra 15. juli 1993 til 18. januar 1995. Denne gang var det stadigt med historier af Roy Thomas, men fortrinsvist med John Buscema som tegner.

Conan hos Dark Horse

Selv om den danske udgivelse af Marvels Conan ikke kunne holde læserne fanget, så lever Conan i bedste velgående på det amerikanske marked, hvor forlaget Dark Horse har overtaget rettighederne til at udgive serien. Det har blandt andet medført at man har startet en komplet gendigtning af Robert E. Howards oprindelige historier med nye tegnere og forfattere. Desuden genudgiver man de klassiske historier af Roy Thomas, John Buscema og Barry Windsor-Smith med flere under titlen “Chronicles of Conan. Ud over dette lever Conan også videre udenfor de klassiske historier med bidrag fra kendte forfattere som Joe R. Lansdale, Kurt Busiek, Len Wein og ikke mindst den nye faste forfatter Timothy Truman. Røde Sonja videreføres i sin egen titel Red Sonja hos forlaget Dynamite Entertainment.

Links

http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_E._Howard

http://www.darkhorse.com/zones/conan/index.php

http://www.dynamiteentertainment.com/htmlfiles/c-Red_Sonja.html