Neil Gaiman & John Romita jr.: De evige

Neil Gaiman & John Romita jr.: De evige”De evige”, udgivet på dansk af G. Floy Studio i 2007, samler syv hæfter i ét og tre af branchens store navne i én historie.

Titlens evige kunne sagtens tages for superhelte, men de er i virkeligheden et folk af udødelige skabninger, som mægtige gudevæsener har anbragt på Jorden. Serien blev skabt i 1976 af Jack Kirby, et navn, der har stået for mange klassiske tegneserieværker – han var bl.a. et af navnene bag Fantastic Four, X-Men, Hulk og en perlerække af andre kendte navne.

Historierne blev med tiden gjort til en del af Marvel-universet, men rummer også sin helt egen mytologi, hvor det er de helt store koncepter, der er oppe at ringe. Stjernevandrerne ankom til Jorden i dens helt unge dage og brugte planeten som et genetisk laboratorium – hvilket skabte en laverestående, voldelig race kendt som afvigerne og en race af nærperfekte væsener, de evige. Gennem tiden har de udødelige evige beskyttet menneskeheden mod de mangetallige afvigere.

”De evige” kobler to andre navne på Kirbys værk: forfatteren Neil Gaiman (selvfølgelig især kendt for Sandman-serien, men også en lang række andre tegneserier, romaner og andet) og tegneren John Romita Jr. (hvis streg har prydet et utal af historier). Det er garanter for kvalitet, men selv om det færdige resultat er langt bedre end de fleste af konkurrenterne, så når det aldrig op på det niveau, man burde kunne forvente.

Scene fra De EvigeHistorien indledes på lidt fortærsket vis: Mark Curry forsøger blot at blive læge, men han hjemsøges af drømme om mystiske væsener og kræfter. Og som om det ikke er nok, bliver han opsøgt af en mystisk mand ved navn Ike Harris, der påstår, at Mark er over en halv million år gammel, har overnaturlige kræfter og er sat på Jorden for at beskytte den. Harris er selv en af de evige, ligesom omkring hundrede andre på kloden skulle være det – men heller ikke hans hukommelse er, som den skulle være, og han kæmper forgæves for overbevise Mark.

Samtidig følger vi en lille gruppe mennesker: festarrangøren Sersi, tweener-tvstjernen Sprite, Thena Elliot, der laver våben for Tony Stark (også kendt som Ironman) og Druig, vicestatsminister for Vorozhikiet og med et udseende, som tydeligvis viser, at han ikke rummer det reneste hjerte. Forbindelsen mellem disse mennesker er naturligvis let at få øje på, men mysteriet er, hvorfor ingen  af dem husker deres meget lange fortid.

Det hele udspiller sig på baggrund af et samfund, hvor superhelte registreres, og der er uenigheder heltene imellem, hvordan man bør forholde sig til dette. Det er med andre ord en fordel, hvis man kender noget til Marvel-universet, før man går i gang med ”De evige” – ellers kan man nok støde på en del forvirrende detaljer.

Endnu en scene fra De EvigeI det store hele begår Gaiman og Romita en ganske underholdende og velskrevet superhelte-historie. De kan begge deres metier, og historien glider gnidningsfrit fra start til slut. Der er spænding, overraskelser og action, som man kunne ønske sig, og det krydres med storladent drama. Men alligevel er det, som om det ikke går op i en højere enhed. De enkelte scener fungerer upåklageligt, og Gaiman har en god fornemmelse for sine personer, men men men…

Det virker et sted, som om han ikke helt har gjort sig klart, hvad han vil med ”De evige”. Opdatere serien og få den op i gear igen, selvfølgelig, og det gør han efter bogen – antallet af personer skæres ned til en overskueligt størrelse, der introduceres nogle mål, nogle konflikter, der kan udvikle sig, og en altoverskyggende trussel. Men derudover? Der er lidt Superman/Lynet-leg med et par af personerne; lidt Jesus-skabelon over en af dem; lidt typisk overraskelse med en gammelkendt person – men det indledende plot (hvem er ude efter de evige?) gøres ret hurtigt forbi over et par fortællende sider uden egentlig et blive et klimaks, mens historiens egentlige klimaks forplumres af et flashback med et hastig introduceret underplot og lidt løber ud i sandet – simpelthen fordi der er tale om en serie, som skal fortsætte efter denne historie. Gaiman virker ikke helt tilpas i krydsfeltet mellem superhelte og guder, og resultatet bliver derefter. Der er masser af detaljer i ”De evige”, som gør, at den vinder ved flere gennemlæsninger, men desværre også nogle mangler, som gør, at den ikke vil blive husket, som den burde. Det, man får, er en velfortalt og underholdende tegneserie, men så heller ikke mere. Det er for så vidt nok, men man burde kunne forvente mere med de navne, der står på omslaget.

Heroiske fædre – Jack Kirbys Galactic Bounty Hunters

Kirbys dusørjægere
Kirbys dusørjægere

Denne anmeldelse er en del af et samarbejde mellem Tegneseriesiden og foreningen Fantastik. Den blev oprindeligt udgivet i foreningens blad [[Himmelskibet]] #18 (mere information i slutningen af anmeldelsen).

Forældre til teenagere er ikke heroiske, spændende eller seje, de er bare forældre. Selv når man hedder Lisa Kirby og er datter af en af de største kunstnere nogensinde indenfor den amerikanske tegneserie.

Jack Kirby var først og fremmest en far, måske en lidt anderledes far fordi han arbejdede hjemme. Selv ikke når hun nogen gange lidt skuffet måtte konstatere at nogen af hendes jævnaldrende helst ville hænge ud hjemme hos hende for at få en chance for at snige sig ned til faderens arbejdsværelse kunne hun se ham som andet end sin far.

Et dødsbo fyldt med fantastiske kreationer

Først da begge forældre var døde og hun stod overfor det betydelige job at skulle katalogisere sin fars efterladte tegninger begyndte hun at kunne skelne mellem faderen Kirby og kunstneren Kirby. Og heldigvis for os andre som ikke kan få nok af Jack Kirbys fantastiske kreationer. Blandt de efterladte tegninger var en gruppe som Kirby en gang havde skabt men aldrig brugt i en historie. Ideen var der, men da han først havde tegnet dem var det ikke lige hvad han havde brug for alligevel. Så de galaktiske dusørjægere fik lov til at samle støv blandt Kirbys efterladte tegninger indtil Lisa Kirby besluttede sig for at de var for gode til den skæbne.

Forsoning mellem Marvel og familien Kirby?

It's clobberin' time
It's clobberin' time

Paradoksalt nok endte hun endda med at henvende sig til Marvel Comics for at høre om mulighederne for at udgive en serie baseret på de efterladte figurer. Marvel og familien Kirby har ikke altid været på lige god fod, uoverensstemmelserne fik ham til først at gå til hovedkonkurrenten DC og senere til animation og mindre uafhængige forlag. Men idag er Marvel Comics et meget anderledes firma end det der i sin tid vakte Kirbys vrede og Joe Quesada og Tom Breevort havde forretningssans nok til at tilbyde fornuftige vilkår som betyder at der er tale om et samarbejde under Icon linjen hvor familien Kirby bevarer rettighederne.

Mini-serien blev til i samarbejde med forfatteren Steve Robertson og tegneren Mike Thibodeaux med Karl Kesel som rentegner og de to sidstnævnte gør et godt job med at sikre at tegningerne fortsætter i mesterens fodspor.

Hvem er de intergalaktiske dusørjægere?

Historien tager afsæt i Lisa Kirbys eget forhold til sin far, selv om det i historien er drenge Garret der udfylder hendes rolle. Garrets far Jack Berkley er en berømt forfatter af science fiction,  men for Garret er han også symbolet på et kedeligt og begivenhedsløst liv, alt det man ikke ønsker sig når man er en ung og eventyrlysten mand.

bountyhunters4Men Garret skal snart få kam til sine ungdommelige viltre lokker, for uden at vide det havner han midt i et gammelt opgør mellem øglevæsenet Ma Slugg med en ikke alt for opvakt søn og så en flok intergalaktiske dusørjægere.

Vi får masser af tju-bang i rummet og på fjerne planeter med omgivelser og personer der ser ud som om de sagtens kunne være stukket af fra et gammelt nummer af Fantastic Four eller Eternals, men også en lille dannelseshistorie om en søn der finder noget at respektere sin far for.

Ekstramaterialet

Ud over de seks numre som serien oprindeligt bestod af, har Marvel kastet alt inklusive køkkenvasken, hvis man har sådan en i et rumskib, ind som ekstramateriale. Der er ekstra tegninger, interview med Lisa Kirby og de øvrige serieskabere, en snak med Kirbys biograf Mark Evannier og artikler om flere andre projekter med relation til Kirby, blandt andets Marvels arbejde med at genskabe det “forsvundne” Fantastic Four #103.

Denne trade paperback er kort sagt et must have for fans af Jack Kirby og et udmærket køb for de som godt kan lide deres science fiction mere over i space-opera kategorien end i den hårde videnskabelige afdeling.

Om foreningen Fantastik og Himmelskibet: [[Fantastik]] er en forening for folk der interesserer sig for hele den fantastiske genre, science fiction, fantasy og horror med mere. De dækker både bøger, film, TV og tegneserier. Nummer 18 af deres medlemsblad Himmelskibet er et temanummer om superhelte.

Fakta om serien

Jack Kirbys Galactic Bounty Hunters, 2008.

Bedømmelse: Anbefales både til gamle Kirby nostalgikere og nye læsere der godt kan lide et tju-bang rumeventyr.

Udviklet af : Lisa Kirby, Michael Thibodeaux, Steve Robertson og Richard French fra et originalt koncept af Jack Kirby.
Tegner: Michael Thibodeaux, Karl Kesel og Scott Hanna med Jack Kirby og Mike Royer.

Forlag: Marvel Comics, oprindelig miniserie 1-6, senere udgivet som hardcover og trade paperback med ekstra artikler

Write Now!

Best of Write Now!
Best of Write Now!

Bladet [[Write Now!]] fra det lille [[Two Morrows Publishing]] blev startet af [[Danny Fingeroth]] som modvægt til en allerede eksisterende udgivelse “[[Draw!]]” som primært henvendte sig til tegnere.

Nu er tegneserien jo per definition et medie der ikke kan eksistere uden illustrationer, men trods det er den også en egen undergenre indenfor det almindelige forfatterhåndværk, med sine egne regler og konventioner for hvad der virker og ikke virker.

Hvis man interesserer sig for denne del, og jeg må erkende at selv om jeg i min tid har haft mange yndlings-tegnere, så er det den gode historie og forfatterhåndværket der for alvor trækker mig ind i genren, så er Write Now! et blad man bør holde øje med.

Indtil videre har jeg mest haft lejlighed til at se Write Now! fra sin absolut bedste side, nemlig gennem “The Best of Write Now!” og så Write Now! #18 som er et “Special [[Stan Lee]] 85th birthday issue”. Sidstnævnte udkom i sommeren 2008, men med størrelsen af min stak af ting der skal læses er jeg lige nået frem til den i tide til den store mesters 86. fødselsdag.

Men det er ikke kun Stan Lee som kommer til orde, Best of udgaven viser at store navne som [[Brian Bendis]], [[Jeph Loeb]], [[Will Eisner]], [[J.M. Straczynski]], [[Mark Millar]], [[Steve McNiven]] med flere har nået at udtale sig om det svære job at skrive for tegneseriemediet.

Write Now! #18
Write Now! #18

Rådene til aspirerende forfattere er nyttige, men også nådesløse. Skriv, skriv hver dag, skriv om hvad som helst du bliver tilbudt, skriv i enhver genre. Her er ærlige ord fra mænd som er formet af den amerikanske industri og har nået den absolutte top, og det er klart at der kræves en kompromisløs dedikation til faget, blandet med evnen til at socialisere og en dosis held at bryde igennem der.

Men hvad enten man er en ung håbefuld skribent, eller som jeg bare en midaldrende nysgerrig der gerne vil kigge indenfor og se hvad der sker i hjernen hos de der når eliten indenfor deres område, så er Write Now! interessant læsning. Jeg ved ikke om forfatternes råd kan omsættes til den danske tegneserieverden, tempoet i udgivelser herhjemme virker knapt så hektisk som på det amerikanske marked. Men rådet om at skrive, skrive hele tiden og blive ved med at skrive er vist gangbart lige meget hvilket område man gerne vil arbejde indenfor.

Forlagets hjemmeside byder også på andre udgivelser fra forlaget, for eksempel Alter Ego, som har flere interessante artikler om klassiske serier og deres skabere, og Jack Kirby Collector.

Comic Creators on Fantastic Four

Den klassiske FF historie om Galactus
Den klassiske FF historie om Galactus

I dag er det Stan Lees fødselsdag, men det vidste de fleste læsere sikkert allerede, for i vore dage bliver man jo opdateret på den slags fra både MySpace, Facebook og alle mulige andre sites, og man kan være sikker på at hvis alle de seje børn er med et sted, så er Stan Lee der også.

Perlerække af store navne

Ligesom sin skaber, så er Fantastic Four også knapt begyndt at vise sin alder. Men i dette tilfælde skyldes det mere at der gennem årene har været andre store serieskabere til at gribe serien efter at Stan Lee og Jack Kirby havde gennemført deres rekordlange samarbejde på mere end hundrede numre.

Det er en sand perlerække af klassiske navne der har bidraget, lige fra skaberen [[Stan Lee]] selv og [[Jack Kirbys]] rentegner [[Joe Sinnott]] over Lees efterfølger som forfatter Roy Thomas og senere fornyere af serien som [[John Byrne]] og [[Mark Waid]]/[[Mike Wieringo]].

I denne bog redigeret af [[Tom DeFalco]] får vi, ligesom i den tidligere omtalte bog om skaberne bag X-Men, en lejlighed til at kigge bag scenen og høre om hvordan de enkelte skabere arbejdede og få et indblik i hvordan de tænkte.

Desværre ingen Kirby

Selv om Fantastic Four og X-Men har de samme skabere, så virker fraværet at Jack Kirby blandt de interviewede så meget mere markant i denne bog. X-Men var måske nok Kirby og Lees ide, men det var først for alvor folk som [[Chris Claremont]] og [[John Byrne]] der gjorde serien berømt.

Hos Fantastic Four var det Lee/Kirby samarbejdet der satte standarden, ikke bare for den sprudlende fantasi og dynamik der var i tegningerne (hvem ellers kunne finde på at placere en fyr på et surfbrædt midt ude i verdensrummet), men også for hele den måde [[Marvel Comics]] skulle producere tegneserier på i fremtiden, den såkaldte [[Marvel method]].

Serieskabernes egen favorit

The Thing i serieskabernes favorithistorie
The Thing i serieskabernes favorithistorie

Indflydelsen på de senere skabere står også klar når de bliver bedt om at vælge deres foretrukne historie. Overraskende er det ikke den blandt almindelige læsere s berømte Galactus-trilogi der ofte nævnes, men derimod historien fra det efterfølgende hæfte “This Man … This Monster!”. Overraskende nok skal man også næsten 2/3 igennem bogen før læsere der ikke lige er bekendt med hele Lee/Kirbys kanoniske værk får en info-boks med oplysninger om denne historie om forholdet mellem Reed og The Thing, fortalt ved hjælp af en anden videnskabsmands forsøg på at få ram på Reed. Reed er ikke fejlfri, selv om han er jordens største eventyrer og videnskabsmand, så kan han hver dag se grænsen for sine evner foran sig i sin manglende evne til at kurere sin bedste ven.

Det er til gengæld også næsten den eneste kritik man kan komme med af informationsniveauet i bogen, hvor hvert enkelt interview bliver suppleret med små bokse med uddybende information, hvis man nu ikke lige er helt skarp på hvem skrull’en Lyja er (det var hende der udgave sig for at være Alicia Masters og som endte med at blive gift med Johnny Storm).

Måske kunne man også brokke sig over at der ikke er billeder nok, men nu er det jo en interview-bog, så i stedet kunne man jo gå ud og investere i DeFalcos “Fantastic Four – The Ultimate Guide” som er en “coffee-table” bog om FF med korte introduktioner til seriens helte og skurke gennem årene omgivet af et væld af lækre illustrationer. Faktisk behøver man ikke at vælge nogen af de to fra – bryd finanskrisen og få sat gang i forbruget igen, det går til et godt formål.

Byrne, næsten venlig

John Byrne møder noget større end sit ego
John Byrne møder noget større end sit ego

Bogens interessante punkter derimod er selvfølgeligt interviewet med Stan Lee selv, men også med John Byrne, der ligesom i bogen om X-Men virker meget mere sympatisk i en professionel interview-situation end de mere eller mindre sammenhængende online situationer man ofte ser ham i nu om dage. Ikke at Byrne ikke af og til har en vigtig pointe med hvad han siger, selv idag, men det hjælper lidt på interessen for hvad han har på hjerte at han ikke på samme tid verbalt skyder vildt omkring sig.

Doom tilbage til rødderne

En anden interessant del er interviewet med Walter Simonson, specielt hans plan om at rehabilitere Doctor Doom. Ikke for at bringe ham tilbage blandt de gode, men for at få fjernet alle de gange hvor han er blevet overlistet af inferiøre helte og bringe ham tilbage til sin egentlige mere imponerende og lidt skræmmende form.

Ideen lyder rigtigt interessant, så jeg konfererede med en virkelig FF ekspert, Tue Sørensen fra foreningen Fantastik, som har langt bedre styr på denne periode i udgivelserne af Fantastic Four, og desværre lader det til at Simonsons ideer mere eller mindre blev forbigået i den efterfølgende kontinuitet.

Valeria Richards lærer et nyt ord
Valeria Richards lærer et nyt ord

En anden af mine yndlingsforfattere som har forsøgt sig med at bringe Doom tilbage til sine rødder er Mark Waid, som har et meget interessant interview hvor han går i dybden med sine tanker om hvor FF skulle bevæge sig hen under hans forfatterskab (læsere der vil vide mere om dette kan også læse hans manifest som er optrykt i første bind af hardcover genoptrykket). Waids indblik når endda at blive suppleret med den nu afdøde tegner Mike Wieringo som var den anden del af dette fremragende samarbejde på serien.

Så alt i alt er der tale om en bog som vil være god både til gamle fans som skal have fyldt et par hjørner ud i deres viden, eller folk der som jeg var fan i gamle dage men som har nogen store hvide pletter på landkortet der gerne skulle fyldes ud. Nye fans bør nok lige tage et kig i et par af de mange genoptryk af FF der heldigvis bliver ved med at komme.

Og så kunne det være interessant med en 2’er. Der er stadigt meget der ikke er dækket endnu, Bendis, Millar og [[Mike Carey]]. [[Mark Millar]] om hvordan det er at overtage FF efter succes’en med Civil War og Brubaker om hvordan det er at genfortælle historien om Doctor Doom. [[Tom DeFalco]] er kun 58, så hvis han er lige så sejlivet som Stan Lee kan han godt nå det endnu.

Comic Creators on Fantastic Four
Comic Creators on Fantastic Four

Fakta om Bogen

Tom DeFalco: Comic creators on Fantastic Four
Bedømmelse: Anbefales
Udgiver: Titan Books 2005
ISBN: 1-84576-053-0

Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer

Promo-billede fra Fantastic Four 2Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer er den anden og nyeste film om Marvels førstefamilie.
Den første kom for et par år siden, og var … ikke særligt god.
Skurken Doctor Doom var – i modsætning til sit tegneserieforlæg – ikke specielt skræmmende eller cool, og det hele føltes som et langt afsnit af et sitcom.

At de så laver en toer kan på den baggrund undre noget, men de første udmeldinger der kom om filmen var spændende nok: de blev baseret på to centrale historier i Stan Lee og Jack Kirbys klassiske FF-historier: #48 – 50, hvor Silver Surfer kommer til jorden som herold for den planetfortærende Galactus og #57 – 60, hvor Dr. Doom stjæler Silver Surfers kræfter og bliver næsten almægtig.

Vi fik løfter om at de nok skulle forbedre Dr. Doom:

Oh he’s coming. Just wait. Classic look! And we definitely touch on his roots in the film. We’re working long hours to make it right.

og der kom en trailer, som så ret lovende ud – i al fald lod de til at have ramt Surferen så meget på kornet som man kan på film.

GalactusOmvendt var der vedholdende rygter om at man havde valgt at repræsentere Galactus som en sky, hvilket ikke faldt i god jord hos mange fans – mig selv inkluderet.

Dette rygte blev dog forsøgt manet i jorden af bl.a. Avi Arad, der udtalte:

Arad: You know, that’s why they call them rumors (laughter), you will see more than a cloud, you will have enough Galactus to rejoice (laughter).

Der kom efterfølgende en trailer, hvor Galactus’ karakteristiske skygge ses passere Saturn, og mange åndede lettet op igen.

—***—

ADVARSEL: herunder findes SPOILERS!!!

—***—

I går var jeg så til forpremiere på filmen, og lad os få de store spørgsmål ud af verden først:

De har løjet for os. :(

Doom er på ingen måde bedre end i den første film – hans maske ser lidt bedre ud og det er såmænd det hele. Skuespilleren (Julian McMahon) er nøjagtig lige så umajestætisk, fejlcastet og irriterende som før og (suk) Galactus er en kosmisk, planetspisende sky. Jeps, skyggen der farer hen over Saturn er ikke andet end den kosmiske sky, der et kort øjeblik danner den katakterisktiske form, for så senere at blive til en sky igen. Men en sky er det – der er ikke andre måder at sige det på. Nej, Avi Arad, jeg fik ikke nok Galactus på nogen måde. Og jeg er ikke glad.

Der er heldigvis også positive sider ved filmen: de fire er stort set rigtigt godt castet – jeg har lidt et problem med Jessica Alba som Sue (hun har på den anden side ikke så meget at arbejde med i manuskriptet), men Reed, Ben og især Johnny er rigtigt gode og gruppen som helhed fungerer som den lille familie de er.

Surferen er ganske rigtigt godt lavet og Laurence Fishburne er et glimrende valg til hans stemme. Det ser i øvrigt ud til at vi får en spin-off film om Surferen, skrevet af ingen andre end J. Michael Straczynski, som jo pt. bl.a. skriver serien Silver Surfer: Requiem for Marvel.

Der er mange sjove og spændende scener, og kampen mellem Doom og Johnny (der grundet kosmisk molekyle-halløj har alle fires kræfter) er godt visualiseret og sjovt nok giver Johnny nogle gange mindelser om skurken Super-Skrull.
Scenen hvor Doom har stjålet Surferens kræfter og flyver op mod himlen er det tætteste han kommer på at være skræmmende, men det er i høj grad fordi billedkompositionen er lånt fra Kirbys oprindelige tegninger.

Hvordan klarer filmen sig, overordnet set? Den er klart bedre end forgængeren, men det er på den anden side lidt som at sige at en hudafskrabning er bedre end at brække sin arm – ingen af delene er rigtigt sjove. Der er mange ting som peger i den rigtige retning for filmserien, og det er meget positivt at den ikke forsøger at gøre figurerne mørkere og mere seriøse. Men i sidste ende er det ikke helt nok – sitcom-følelsen holder flere steder sit indtog og i sidste ende kan det hele lidt være lige meget.

Søger man uforpligtende underholdning og holder man meget af Silver Surfer har man et par grunde til at gå ind og se denne film. Ellers er man nok bedre tjent med at vente på DVD’en. Synd, for Fantastic Four er en af mine yndlingstegneserier, og fortjener bedre.

Yderligere links:

Filmens officielle hjemmeside
Indførslen hos IMDB
Rotten Tomatoes

Ny bog om Jack Kirby

Kirby - King of ComicsComicMix rapporterer, at den måske definitive bog om Jack Kirby kommer i oktober.

Bogen hedder Kirby: King of Comics og er skrevet af Kirbys gode ven og kollega Mark Evanier. Den kommer til at fylde over 200 sider i hardcover og har en folde-ud plakat designet af Alex Ross. *savle*

Jeg ved ikke med jer, men jeg håber på et tidligt besøg fra julemanden i år. ;)

Skulle man af en eller anden grund ikke vide hvem Jack Kirby var, er der hjælp at hente både hos WikiPedia og Mark Evaniers hjemmeside.