Comic Creators on X-Men

Fyrre år, utallige hæfter og tre film – næsten alle kender efterhånden X-Men. Men hvad ved vi om hvad tegnerne og forfatterne bag serien tænkte og hvordan mange af de store beslutninger om serien blev truffet? Kent Damgaard ser nærmere på en bog som giver mange af svarene.

Comic Creators on X-Men

Serie på flere bøger

Bogen “Comic creators on X-Men” er en af tre bøger hvor Tom DeFalco interviewer en række af Marvel Comics’ mest kendte serieskabere om deres karriere og arbejde på serien. De to andre bøger omhandler Fantastic Four og Spider-Man. Bogen “Comic creators on Fantastic Four” vil blive omtalt i sin egen anmeldelse her på siden, hvor jeg også ser nærmere på DeFalcos anden bog om Fantastic Four.

Redaktør og serieskaber

Tom DeFalco er ikke nogen hr. Hvemsomhelst. Han var Editor-in-Chief hos Marvel i perioden fra 1987 til 1994. Idag varetages den position af Joe Quesada og ligesom Quesada arbejdede han ved siden af på forskellige serier som Thor og Fantastic Four. I nyere tid er DeFalco nok mere kendt for serien Spider-Girl hvor man følger et alternativt univers hvor Peter Parker og Mary Jane har fået en datter ved navn May. Selv om salget aldrig har været imponerende har serien ved hjælp af en meget fanatisk fanskare formået at holde sig igang i mere end 100 numre.

Respektfuld insiderviden

Tom DeFalcoDeFalco er sammen med Jim Shooter og Stan Lee selv en af de redaktører der har siddet længst på posten. Derfor er han velegnet til at stille spørgsmålene i “Comic Creators on X-Men”, for han kender en lang række af folkene bag serien personligt og har set en del af de begivenheder som vi fans gerne vil høre mere om. DeFalco formår generelt at skabe en fornuftig balance hvor han få afsløret lidt af hvad der sker bag kulisserne, uden at det bliver til en offentlig luftning af Marvels snavsede undertøj.

Formen for hvert interview er i det store hele den samme, først nogen spørgsmål om personens barndom og tidlige forhold til tegneserier, så noget om hvordan vedkommende kom til Marvel. Efter dette gås der så i dybden med vedkommendes periode på X-Men og i nogen tilfælde også med hvad vedkommende har lavet efterfølgende. Generelt virker de forskellige interviews meget flydende, uden den følelse af at der bliver brugt en skabelon, hvilket man godt kan føle i DeFalcos bog om Fantastic Four.

Fra Stan Lee til Neal Adams – de tidlige år

Selvfølgeligt lægges der ud med Stan Lee som giver baggrunden for hvorfor han valgte at skabe X-Men og ideen om mutanter. I forvejen havde han brugt forskellige former for stråling så som kosmisk stråling til at skabe Fantastic Four og gammastråling til at skabe Hulk, så i stedet for at skulle opfinde en masse nye former for stråling valgte Stan Lee at indføre ideen om at mutationer kunne føre til overnaturlige kræfter.

Selv om X-Men serien solgte nogenlunde godt i starten, så var den ikke det flagskib for Marvel Comics den senere skulle udvikle sig til. Faktisk stod den for at blive lukket da Neal Adams, som vi idag kender for hans arbejde med Batman og Grønne Pil/Grønne Lygte, overtog som tegner. Adams valgte selv den lukningstruede serie ud fra en ide om at så kunne han jo gøre hvad han havde lyst til uden at bekymre sig. Det førte til en række banebrydende tegninger hvor Adams bryder med den traditionelle brug af sideopbygning og perspektiver. Fans af serien syntes om den nye stil, men selv om salget igen begyndte at stige efter at Adams kom til var det ikke nok til at undgå lukning.

Storm, Wolverine, Colossus og Nightcrawler kommer til

Giant Size X-Men 1Dermed blev det Dave Cockrum og Len Wein der fik jobbet med at genoplive serien nogen år senere hvor man introducerede det hold vi kender idag. Med dem starter mutanternes guldalder hos Marvel, men det bliver to andre skabere der kommer til at føre X-Men frem til de salgsmæssige højder. John Byrne og Chris Claremont står bag historier som “Dark Phoenix” sagaen, “Days of future past” og mange andre udødelige X-Men historie.

Gennem de interviews der er med både dem, Cockrum og Wein samt redaktør Louise Simonson får man et godt billede af hvad der er foregået i kulisserne da disse historier blev skabt, og hvorfor at samarbejdet mellem Claremont og Byrne ikke kunne holde. Byrne valgte at gå videre med Fantastic Four og skabte en tilsvarende klassisk periode der, mens Claremont helt frem til idag fortsætter med at præge de forskellige mutant gruppers historier.

Specielt begivenhederne omkring “Dark Phoenix” sagaen vender vi her på Tegneseriesiden tilbage til i en kommende artikel.

Mange store navne og kun få mangler

Da bogen er fra 2006 er der hverken interview med Ed Brubaker eller Joss Whedon, hvis bogen skulle sælge godt nok til at komme i et andet oplag kunne man håbe at DeFalco vælger at supplere op med yderligere interviews med disse to vigtige forfattere. Bogen slutter i stedet af med interviews med to af de nyere bidragsydere til serien, Grant Morrison og Mark Millar. De to skotter Millar og Morrison står hver for sig som moderne genfortællere og videreudviklere af de klassiske X-Men historier med henholdsvist Ultimate X-Men og New X-Men.

Ud over de allerede nævnte personer byder bogen på interviews med Roy Thomas, Alan Davis, Marc Silestri, Bob Harras, Scott Lobdel og Chris Bachalo, så der er meget materiale fra alle årene.

Nye læsere kan sagtens starte her

Nyere læsere kan måske godt føle sig lidt intimideret af ovenstående hvis de ikke er helt stive i det oprindelige hold eller Byrne/Claremonts klassiske fortællinger, men “Comic creators on X-Men” er god til at tage læseren i hånden gennem en række små bokse som løbende introducerer emner som “Sentinels”, “Starjammers”, “House of M” som man ikke kan forvente at alle læsere er bekendte med.

Hvis man er hardcore X-Men fan er bogen et must, og hvis man er nysgerrig nybegynder eller halvvejs uerfaren så er informationen stadigt holdt i en form hvor man ikke hægtes af. Så til en pris på $ 17.95 er den et godt køb.

Fakta om Bogen

Tom DeFalco: Comic creators on X-Men
Bedømmelse: Anbefales
Udgiver: Titan Books 2006
ISBN: 1-84576-173-1

Green Lantern/Green Arrow nr. 1

Let us be lovers well marry our fortunes together Forside
Ive got some real estate here in my bag
So we bought a pack of cigarettes and mrs. wagner pies
And we walked off to look for america

Paul Simon: America

Ja det virker måske lidt mystisk at indlede en anmeldelse af en superhelteserie med et citat fra en gammel sang af Paul Simon, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på den efter at have læst den første historie i dette genoptryk af Denny O’Neil og Neal Adms’ klassiske udgave af de to helte.

Ikke så meget på grund af det sammenbrud i forholdet mellem to mennesker som sker gennem teksten, men simpelthen fordi den afspejler en tidsånd fra den gang serien blev skabt. Tiden er starten af halvfjerdserne, og ovenpå tressernes blomsterbørn og ungdomsoprør så var der ved at tegne sig en større social bevidsthed hos folk sammen med en søgen efter en ny identitet. Det slog også igennem i tegneseriemediet hvor emner der tidligere havde været tabu begyndte at dukke op.

I Michael G. Nielsens forord til hæftet står der at samarbejdet mellem Adams og O’Neil var et hit, men det er nok mere i bakspejlet man kan tale om et hit, Dick Lupof og Don Thompson skriver for eksempel i forordet til “The Comic Book Book”

The difficulty of integrating such serious themes into a basically entertainment-oriented medium was exaplified by the sad case of DC’s Green Lantern – Green Arrow comic. At the very same time that comic was achieving wide notice and high praise for tis courageous approaches to such topics as racial prejudice and the menace of pollution, its sales plummeted to the point where it had to be suspended!

Men uagtet salgstallene, så er der nok ikke nogen tvivl om at når Miller, Moore og andre senere kunne tage kontroversielle politiske mener op i deres tegneserier, så skyldes det at der også at der tidligere har været serier som denne.

Det hele sættes i scene da Green Lantern uforvarende kommer til at krydse klinger med Green Arrow. Han kommer flyvende oppe fra luften for at redde en mand der overfaldes af en ung rod – tror han ihvertfald, men nede på jorden kan Green Arrow tegne et ganske andet billede, den “stakkels” overfaldne er en bolighaj og hans lejere som er fattige og sorte har svært ved at forstå at Green Lantern ikke er på deres side.

Lidt naivt forsøger Green Lantern at appellere til bolighajens bedre jeg, og ender i stedet for i håndgemæng med hans håndlangere og i unåde hos de galaktiske vogtere. Efter en lang og følelsesladet tale fra Green Arrow lykkedes det dog at tale de galaktiske vogtere ud af elfenbenstårnet, så de sender en af deres repræsentanter ud på biltur med de to superhelte, længe inden der var noget der hed roadmovie, for at se med egne øjne hvad det er for en menneskehed de forsøger at hjælpe. Som Green Arrow udtrykker det “Der er et smukt land derude et sted! Lad os tage ud og finde det” – all gone to look for America.

Trods det at der er gået 35 år fra serien oprindeligt blev skrevet kan man sige at mange af de problemer som serien tager fat på stadigt er relevante, men præsentationen af dem kan godt virke lidt slidt set med vore dages øjne, referencer til Martin Luther King og Robert Kennedy virker måske mindre stærkt i en post 9/11 verden. Og det er i grunden synd, for ligesom Green Lantern kunne vores verdensbillede som flyder over med spindoktorer og “der er ikke noget at komme efter” kunne måske også godt tåle at blive rystet lidt ned på jorden igen.

Men uanset om man synes at O’Neils historier står distancen, så er Neal Adams tegninger stadigt fremragende selv med vore dages målestok, og det alene var nok til at få mig til at bruge de små tres kroner på en serie med to figurer jeg ellers normalt aldrig følger med i. Så jeg ender nok også med at købe det næste nummer i serien, og bede en stille bøn til at Egmont tager sig sammen og udgiver det sidste bind i trilogien af Batman tegnet af Adams.