Rushkoffs bibelhackere – Testament

Nogen vælger at hacke deres eget liv
Nogen vælger at hacke deres eget liv

Der er dem som selv i vore dage mener at biblens gamle testamente er guds ufejlbarlige sandhed. Der er dem der mener at have fundet så mange interne modsigelser i den og imellem ordene i den og den praksis som tilhængerne står for at den er blevet irrelevant for det moderne menneske. Og mellem de to positioner står Douglas Rushkoff med sin tegneserie “Testament” som indtil videre er kommet i flere trade paperbacks.

Som Rushkoff selv siger det i indledningen til den første trade paperback, så ville biblen måske have gjort sig bedre som tegneserie. Rushkoff er også en stor tilhænger at Open Source tankegangen, og de to ting smelter sammen i Testament.

Open Source religion?

Open Source er ofte noget som folk sidestiller med gratis software, men de underliggende tanker er at ideer skal deles, hvis nogen har løst et problem, så skal andre kunne se det og drage nytte af det. Hvis nogen ser en bedre løsning, så skal den kunne føres ind i produktet. Det er ikke noget tilfælde at Rushkoffs moderne helte i historien er hackere, et dobbelttydigt ord som kan henføres både til folk der bryder ind i systemer og til ekstraordinært begavede personer som laver nye elegante tekniske løsninger.

Måske er de gamle jødiske skrifter en række løsninger som man kan arbejde videre med og ikke en guds uimodsigelige bud om at bekæmpe homoseksuelles rettigheder, straffe folk der arbejder på helligdagen (som jeg ofte gør for at levere materiale til Tegneseriesiden), går med tøj af flere forskellige tråde, eller en opfordring til incest, etnisk udrensning og alle de andre knapt så pæne ting i biblen vi helst ikke vil tale om.

Gud er ikke vred ... gud er ... tjah faktisk er gud pænt sur
Gud er ikke vred ... gud er ... tjah faktisk er gud pænt sur

En sideløbende historier på flere planer

Testament fortæller en historie på to planer. Dels genfortælles en del af de klassiske historier vi kender fra biblen, dels sættes det hele i relief af en moderne historie der viser at mennesket har brug for at se den gamle fortælling, ikke som et guds absolutte ord, men som et redskab de kan anvende til at forstå de udfordringer den moderne verden stiller dem overfor.

Den klassiske historie lægger ud med Abraham på vej til Mount Moriah for at ofre sin søn og stille sin gud tilfreds. Den moderne historie foregår i en ikke så fjern fremtid hvor en far skal tage stilling til at “ofre” sin søn ved at lade ham gå i militærtjeneste. Gud er ikke allestedsnærværende i den moderne historie, men takket være chips implanteret under huden kan magthaverne holde styr på deres undersåtter. Det starter som et positivt forslag om at kunne finde forsvundne børn, men konsekvenserne viser sig at eskalere og det viser sig efterhånden også at der er mere i disse uskyldige chips end man lige skulle tro.

Den lille gruppe hackere som er kernen i Rushkoffs fortælling forsøger at redde andre ud af det moderne Sodoma og Gomorrah, men må ligesom Lot i den gamle historie erkende at det ikke er alle der er klar til at tage imod sandheden om hvordan verden er skruet sammen.

Matrix for det gamle testamente?

Lighederne med The Matrix trænger sig på, men Rushkoffs måde at betragte virkeligheden som en konstruktion er mindre bogstavelig end i The Matrix. Virkeligheden konstrueres af andre som ønsker at kontrollere os, men vi er selv en del af konstruktionen, vi er selv med til at skabe de store symboler man bruger, og selv ansvarlige for at være med til at skrive dem om, eller som det hedder sig på bagsiden af anden trade paperback “And if a story written by God can be changed by man, does God even exist? That’s what the gods are worried about”.

Guderne holder øje med edens have. Ikke alle synes om spillereglerne.
Guderne holder øje med edens have. Ikke alle synes om spillereglerne.

Og det er ikke en stavefejl når jeg skriver “gods”, guder i flertal. For selv om Rushkoffs afsæt er det gamle testamente, så er den verden vi ser i Testament ikke monoteistisk i den forstand at der kun findes en gud som er den rette. I historiens margen finder vi flere af de klassiske guder som Kali og Atum-Ra. Som Rushkoff pointerer, så var isrealitternes religion skabt i opposition til andre kulter, for eksempel Moloch, og når historien om edens have har en slange med, så er det måske ikke et symbol på den djævel vi kender fra senere dele af skrifterne, men måske bare en lokal konkurrerende slange-gud man ønskede at miskreditere.

Hinsides bibelselskabet

Der findes også folk der skriver seriøst om disse emner, Rushkoff selv har også skrevet flere bøger, men det er sjældent den slags der får den store opmærksomhed i medierne – det er også lidt svært at skulle koge en nytolkning af en af vore mest fundamentale skrifter ned til et fem-minutters “sound-bite”. Derfor er tegneserien et godt medie, ikke mindst med de virkeligt flotte tegninger som Liam Sharp leverer til at illustrere Rushkoffs vision. Det er blandt andet hans fortjeneste at guderne indtager en mere fremtrædende position, hvor de oprindeligt var tænkt til kun at skulle optræde ligesom de små figurer Sergio Aragones levered til Mad Magazine.

Testament er ikke for alle læsere, der findes mennesker derude som har så meget investeret i at biblen er guds levende ord som alle vi andre syndere skal indordne os under, allerede før Ruskoff slog sig på tegneseriemediet var der fundamentalister som krævede ham lyst i band. Men for de der har en intereresse i at ændre deres egen verden i stedet for at ændre verden vil der måske være noget at hente. Skepticisten som slet ikke tror, vil stadig kunne finde en velfortalt historie. Så læs den som et supplement, læs den og tænk selv. Som vor egen Erwin Neutzsky-Wulff udtrykker det “Som agitationsmiddel er tegneserien trods alt for vigtig til at overlade til Bibelselskabet”.

Links, facts etc.

Vil man vide mere of Douglas Rushkoff, er der en kortfattet biografi på Wikipedia og et officielt site hvor  man løbende kan følge hvad han har gang i for tiden. Hvis man vil vide mere om Rushkoffs tanker omkring Testament og hans øvrige bøger, kan dette interview anbefales.