Hvad vi har skrevet på Twitter

Scott Pilgrim vol. 1
Scott Pilgrim vol. 1

I de forgangne par uger har vi tweetet om lidt af hvert – Warner i samarbejde med Facebook, Thor-filmatiseringen, et samarbejde mellem Alan Moore og Mike Patton, Green Lantern-filmen, ændringer i Carlsens ledelse … samt SCOTT PILGRIM PÅ DANSK!

Hvad der sker på twitter.com/tegneseriesiden

Side 1 af Thomas Thorhauges Kom Hjem

Denne samling af nyheder er igen noget indholdstung, og igen er der lidt af hvert. Dog er der denne gang en overvægt af tweets om Kom Hjem af Thomas Thorhauge – og det inden tegneserien er udkommet.

Hype? Os? Neeeeeej, hvordan kan man få den tanke?

Heldigvis også en animation af en dansende Alan Moore (m.fl.), dyre-superhelte (frø-Thor, anyone?) og det hele ville naturligvis ikke være komplet uden nyheder om Scott Pilgrim-filmen.

  • Har bladret i Thorhauges “Kom Hjem” og fornemmer at det kan være årets danske udgivelse. Anmeldelseseksemplaret kan kun komme for langsomt! #
  • Thorhauges Kom Hjem-set på Flickr: http://bit.ly/LOSST #komhjem #
  • Lad dig hypnotisere af dansende tegneseriekoryfæer: http://bit.ly/MB4ta #
  • En ny Thor? http://bit.ly/xsSVG #
  • Tegneseriefigurer på Twitter: @MisterStuffins og @jjonahjameson – kender I andre? in reply to jjonahjameson #
  • I dag er det “Spørg tegneseriesiden”-dag – kom med jeres tegneserierelaterede spørgsmål og vi vil svare! #
  • Bryan Lee O’Malley ( @radiomaru ) med personerne fra Scott Pilgrim-filmen: http://bit.ly/njBPr in reply to radiomaru #
  • Online miniserie: “Dawn of the Gearheads” af Scott Morse – tegnet på en uge uden skitser: http://bit.ly/HfL8A – imponerende på flere planer! #
  • Lille film som viser Thorhauges “Kom Hjem”: http://bit.ly/LOSST #komhjem #
  • RT @BeaucoupKevin: HOW TO SAVE COMICS: Shut up and make your own. #savecomics #
  • RT @cameronmstewart: Wolverine: The Man From SNIKT: http://tinyurl.com/cw9onf #
  • Watchmen-filmen har dårligere seertal end Schumachers Batman & Robin. http://bit.ly/21ewX Av! #
  • Mere Pet Avengers: http://bit.ly/IdHin #
  • I love comics! RT @BrianReed: Goodnight giant mechanical dinosaur. #
  • En tredie Batman-film? Måske: http://bit.ly/jdouo #
  • (ja, jeg ved godt at der totalt er lavet mere end tre Batman-film. Ordkløvere.) #
  • Der er snak om en Gambit-film: http://bit.ly/15wlsQ – 90’erne ringede og ville have deres helte tilbage. #
  • Tegneserieskaber in spe? @CBCebulski er et veritabelt overflødighedshorn af gode råd og årelang erfaring. Go, follow! #
  • Filmselskabet løj om Wolverine-filmen: http://bit.ly/v6LTk – et filmselskab, som LYVER? CHOK! #
  • Sådan kan man også forholde sig til piratkopiering: RT @hopelarson: Mal just found a torrent of Chiggers! I’m glad it’s out there. #
  • Coveret til Thomas Thorhauges nyeste opus, Kom Hjem: http://bit.ly/pncYd – bliver det snart d. 15 så vi kan få fingre i den? #
  • Teaser fra Thomas Thorhauges “Kom Hjem”: http://bit.ly/7v5re #
  • En del af dette virker også oplagt for trykte tegneserier: RT @Perazza: “Top Five Ways to Promote Your Webcomic: http://tinyurl.com/ch6vx5#
  • Og en til:RT @Perazza: “How To Promote Your Webcomic by NOT promoting your webcomic (from comixtalk.com): http://tinyurl.com/c5qwhb#
  • Artikel i Politiken om … sorte superhelte: http://bit.ly/15hm2o #

Loke

I anledning af Thors tilbagevenden til både det danske og det amerikanske Marvel univers ser vi nærmere på den forrige udgivelse med Marvels bud på den nordiske tordengud.

LokeAt G.Floy Studio i 2005 fandt på at udgive en trade paperback baseret på den amerikanske Marvel-figur var ikke lige noget der lå til højrebenet. Selv om Thor flere gange tidligere har været udgivet på dansk, så har han aldrig helt været oppe i samme popularitetslag som Spider-Man og X-Men. Faktisk havde han på daværende tidspunkt ikke engang sin egen serie på det amerikanske marked, idet Marvels udgave af de nordiske guder havde været igennem et ragnarok som betød en længere hvileperiode for tordenguden.

Nu bliver jeg ved med at snakke om Thor som figur, men faktisk så er det, som titlen antyder, ikke ham der er hovedpersonen i denne historie. Robert Rodi som har skrevet historien

Men heldigvis ser det ud til at G.Floy ikke lod den slags indgå i sine overvejelser, men kun så på kvaliteten af den historie der fortælles i “Loke” som samlingen af mini-serien med titlen “Loki” er kommet til at hedde på dansk. Heldigvis for det, må man sige, for det, for nu hvor Thor atter er blevet aktuel med sin genkomst i Civil War og en ny amerikansk serie skrevet af J.Michael Straczynski kan vi der overså udgivelsen i første omgang mulighed for at få en ekstra dosis Thor mens vi venter på hvad der mon vil ske med den nye udgave.

Nu taler jeg hele tiden om Thor, men faktisk indtager han, som titlen antyder en mindre rolle end vi normalt er vant til. I stedet får vi for første gang i seriens historie lejligheden til at finde ud af hvordan historien ser ud fra hans fosterbror Lokes synsvinkel.

Selv om jeg har en stor forkærlighed for tegneserie-skurke, må jeg indrømme at jeg ikke rigtigt havde nogen fidus til Loke. Onde tunger vil sikkert påstå at det bare er jalousi fordi han havde et godt øje til Storm i forbindelse med “The Asgardian Wars”, men for mig hænger det nok lige så meget sammen med at han ofte ender med af fremstå som en slesk kujon.

Måske har Mark Miller haft det på samme måde, for i anden runde af Ultimates lykkes det ham at lave en udgave af Loke som jeg synes er langt mere som en ordentlig skurk skal være. Men med hensyn til Loke, så må man sige, næsten som Joss Whedon siger om Ralph Dibny i forordet til “Identity Crisis”, at i denne historie der kan det godt være at man ikke synes han er noget særligt, men når man er nået igennem kan man ikke lade være med at føle med ham.

I tyve år har den svigefulde Loke udtænkt den ene plan efter den anden for at sætte Thor i et dårligt lys, skaffe ham af vejen eller bare skabe alment kaos, uden det store held. Men her ser vi ham endeligt nå sit mål, endda på den allerførste side. Hvordan han er nået til målet er i denne historie mindre vigtigt, for det som er formålet er at finde ud af hvem Loke egentlig er inderst inde, og det gør man bedst ved at fjerne ham fra sin sædvanlige rolle hvor han sniger sig rundt i skyggerne og smeder rænker i det skjulte.

Nu står han midt på scenen og kan nyde hvordan Thor ydmygende må knæle foran ham mens han sætter sig på tronen som hersker over Valhal. Her er højdepunktet af alt hvad Loke har stræbt efter, men straks efter begynder virkeligheden at trænge sig på, godt nok har Loke haft sit at se til, onde planer udtænker trods alt ikke sig selv, men det er intet imod hvad der kræves for at være den øverste af guderne. Her ser vi den første af svaghederne, for i sin stræben efter magten har Loke i den grad været defineret af sit had til Thor og alle de andre noble guder at han har lige så lidt begreb om hvad han egentlig vil med magten nu hvor han har den, ganske som en hund der hver dag jagter forbikørende biler og pludseligt en dag har held til at fange en.

I stedet vender han sig mod de overvundne helte, Thor, Sif, Balder og til sidst alfaderen Odin selv i en række dialoger som afslører mere af Lokes karakter end vi tidligere har fornemmet og en række aspekter i samspillet mellem dem kommer pludseligt op til overfladen. For hver figur begynder brikkerne at falde på plads, og man ser ham som en mand i kamp med sin egen skæbne.

Den danske oversættelse har Steffen P. Maarup stået for, og her vil jeg godt have lov til at udtrykke en sjælden begejstring. Normalt gruer jeg altid for nyere oversættelser af serier der involverer de Marvel figurer med en lidt mere arkaisk sprogbrug som for eksempel Doctor Strange eller Thor, for her er det ikke nok at kaste et par slangudtryk ind i taleboblerne og håbe at figuren lyder hip. Hvis man vil lyde gammeldags må man også kunne bruge og forstå gammeldags ord og talemåder, ellers kommer det til at lyde tamt, og det synes jeg at Steffen P. Maarup til fulde beviser at han kan.

Fakta om serien

Loke
Bedømmelse: Anbefales

Forfatter: Robert Rodi
Tegner: Esad Ribic
Udgiver: Marvel Comics

Spider-Man nummer 371

To dage efter årsdagen for angrebene på World Trade Center og Pentagon udkommer næstsidste afsnit af Mark Millars  meget politisk ladede historie Civil War i det danske Spider-Man 371. Tegneseriesiden ser nærmere på indholdet og parallellerne til virkelighedens verden.

Forsiden

Sidste nummer af Spider-Man sluttede jo med et brag, nærmere bestemt et tordenbrag da en af de klassiske Marvel figurer vendte tilbage. For danske læsere var det måske ikke helt så overraskende at se ham, med mindre man har fulgt med i hvad der er sket i de amerikanske udgivelser, for den seneste udgivelse med Thor herhjemme var “Loke” fra G.Floy Studio i 2005. Men på det tidspunkt var den amerikanske udgave faktisk holdt op med at udkomme, efter at man i 2004 var nået igennem Marvels bud på Ragnarok.

Ret hurtigt inde i historien begynder både læseren og heltene at tvivle på at der er tale om den virkelige Thor, og snart udvikler tingene sig i en retning som Tony Stark og de øvrige tilhængere af registrering ikke havde forventet. Hvor man kan sige at sidste nummer af Spider-Man stadig tillod en vis tvivl hos læseren og muligheden for at sympatisere lidt til begge sider, så begynder historien for mig at se fra dette nummer at tippe til fordel for Captain Americas side, om ikke med hensyn til tilhængere og muligheder, så ihvertfald rent moralsk.

En af de ting som er med til at tippe vægtskålen til fordel for Captain Americas hold er at vi gennem Peter Parker endeligt finder ud af hvad Tony Stark og hans medsammensvorne har tænkt sig at gøre ved de helte man har fanget som ikke retter ind efter loven om registrering.

ThorJeg skal ikke her afsløre alt for meget om Tony Starks planer, men i stedet prøve at trække et par paralleller med virkelighedens verden. Hvis Stamford er Marvel universets svar på 11. september, så må man sige at vi her har at gøre med Marvel universets svar på Guantanamo. Den amerikanske lejr beliggende i en militærbase på Cuba er blevet en belejlig måde at omgå de almindelige regler for behandling af forbrydere og krigsfanger.

Amerikansk lov er ikke helt som den danske, men den indeholder et fundamentalt begreb som hedder habeas corpus som er et latinsk udtryk der dækker over at man beder om at få personen udleveret, med det formål at gå i retten. Det regnes for en fundamental beskyttelse af individet, man kan ikke tilbageholdes og nægtes rettergang. Herpå hviler hele retssikkerheden.

Men så sent som ved indsættelsen af den nyligt afgåede justitsminister i USA hørte man meget usædvanligt ham forklare at selv om forfatningen siger at man ikke må forhindre habeas corpus, så betyder det ikke at man er garanteret habeas corpus. En tilsvarende interessant logik dukkede for nyligt op herhjemme, hvor PET’s afsløringer af formodede terrorister, ved hjælp af de muligheder de nuværende love gav dem, fik nogen til at mene at her var beviset for at vi behøvede strengere love.

Men som Nietzsche i sin tid påpegede, så skal de der vil jagte uhyrer passe på at de ikke undervejs selv bliver til det de jagter, og det er de overvejelser som Peter Parker, Sue Richards og flere andre figurer i Marvels univers nu må gøre sig.

Vi har stadig et enkelt kapitel tilbage i den danske udgave af Civil War til at få redet trådene ud og finde ud af hvilken side der går sejrrig ud af konflikten, om idealerne får lov til at hæve sig over realpolitikken, eller om det i sidste ende viser sig at situationen i superheltenes verden faktisk er blevet sådan at målet nu helliger midlerne. Afgørelsen falder som en tidlig julegave til læserne den 15. november.

Det kan måske virke en anelse underligt, men faktisk har jeg tænkt mig at slutte denne Marvel anmeldelse af med en anbefaling af et par DC titler som kan være interessante at læse i sammenhæng med Civil War. Selv om de to store forlag begge har et veludbygget univers af superhelte og ofte henter folk frem og tilbage mellem hinanden, så er det interessant hvor forskelligt de kan håndtere forskellige emner. Jeg har vist allerede tidligere nævnt Brad Meltzers “Identity crisis” som DC’s bud på hvordan man skal forholde sig til at afsløre sin hemmelige identitet eller ej. Hvad angår håndteringen af helte der er ude af kontrol og ikke længere som de helte vore forældre læste om vil jeg anbefale Mark Waids “Kingdom Come”, personligt er jeg ikke den store tilhænger af Alex Ross’ malede stil, men historien er tankevækkende. Og endeligt så er der “Infinite crisis” som også tager fat på konsekvenserne af at nogen gerne vil have os tilbage til “de gode gamle dage”, men fra en helt anden indfaldsvinkel. Så burde indkøbssedlen vist også være fyldt op indtil næste nummer udkommer.