En hjerneburger med det hele

exodus_2-25-26Det er den ultimative, katastrofale katastrofe – zombier, død og eksplosioner overalt i det centrale København og det ser sort ud for vores hovedpersoner Viola, Hassan og Bernt, som vi i slutningen af bind et efterlod på toppen af et hotel med hele bygningen fyldt af udøde.

Men der er ikke noget der er så slemt, at det ikke kan blive værre, og når både militæret og specialstyrker prøver at kontrollere situationen ved en garvet zombie-fan godt at man skal være på vagt. Vi efterlader vores hovedpersoner på vej igennem en brændende, zombiefyldt by i en jeep fyldt med våben, hvilket forhåbentlig leder til endnu mere højspænding i bind 3.

Det går heftigt for sig i Exodus 2!Exodus 2 tager afsæt i første bind, men er, well, endnu bedre – der er endnu bedre hold på personerne (og vi får fyldt noget baggrund på dem), pacingen er helt rigtig og de sort/hvide træsnitsagtige tegninger står endnu skarpere end før. Der bliver også introduceret nye plotelementer, endda i en sådan grad at jeg har svært ved at se hvordan serien skal kunne slutte tilfredsstillende på kun ét bind. Well, Exodus bind 4-6 ville da også være endda meget velkomne, for her er tale om en udgivelse, der fænger fra start til slut.

Jacob Rask Nielsens bøger har – som denne sides faste læsere nok har gættet – en høj stjerne hos mig. Jeg falder først og fremmest for den energi, som ligefrem stråler ud af siden – her er sgu fortælleglæde, som ikke lader sig knægte af noget som helst, og i sidste ende er det meget centralt i forhold til hans produktion: det har en uforlignelig energi og wow-faktor og frem for alt en tydelig kærlighed til mediet og det at fortælle historier som sådan.

Ligningen ser i sidste ende sådan ud:

Zombier*√(hjerner*ofre/ild±økser i hjerneskaller) + 2*awesome² = Exodus.

Køb den nu bare!

Døden uden ende – The Walking Dead

Cover fra Walking Dead

Det amerikanske Independent forlag Image Comics er nok mest kendt for Todd McFarlanes Spawn-serie, men firmaets nyeste gulddreng hedder Robert Kirkman. Han startede sin triumffærd med serien Invincible (2002-) om teenage-superhelten Mark Grayson alias Invincible, som hurtigt blev firmaets mest succesfulde serie. Kort efter Invincible startede Kirkman sammen med tegneren Tony Moore den apokalyptiske zombieserie The Walking Dead, som jeg vil kigge nærmere på her.

De levende døde i Walking DeadI slutningen af første hardbackbind, er der et efterord af Kirkman, hvor han erklærer sin kærlighed til zombiefilm. Han har dog et stort problem med dem, nemlig at de slutter! Med The Walking Dead vil han følge verdens undergang til dens naturlige afslutning, han vil lave zombiefilmen uden ende. Resultatet er intet mindre end fantastisk og ikke mindst, skrækindjagende uhyggeligt.

I The Walking Dead følger man politibetjenten, Rick Grimes, der var politimand i den lille by Cynthia i den sydlige stat Georgia. Rick bliver skudt i tjenesten og ligger som følge i koma på hospitalet, mens zombierne hærger landet. På første side vågner han op fra sit koma og finder langsomt ud af, hvad der er sket. Da han kommer hjem opdager han, at hans kone, Lori, og søn, Carl, ikke er at finde nogle steder. Han lærer, at myndighederne har opfordret civilbefolkningen til at tage til storbyerne, hvor hæren bedre kan beskytte dem mod zombietruslen.

Scene fra Walking DeadRick kører derfor mod Atlanta, på jagt efter sin kone og søn, men opdager, at byen er fuldstændig overrendt af zombier. Han finder ved et held sin familie i en lille improviseret lejr uden for byen, hvor de forsøger at holde sig i live sammen med 12 andre overlevende. Herfra går det slag i slag. Man følger den lille gruppe, som leder efter et sikkert sted at leve. Undervejs er der jævnlig udskiftning i persongalleriet, da nye overlevende støder til gruppen, mens andre må lade livet.

Kirkman er ikke bange for at slå selv centrale karakterer ihjel, så man kan aldrig vide, hvem der ryger næste gang, og de overlevende bliver i den grad decimeret. Meget mere skal ikke siges om plottet, da chokfaktoreren er helt essentiel for læseoplevelsen.

Zombierne ligner dem, vi kender fra George A. Romeros kanoniske film, dvs. de er levende døde, som langsomt stavrer af sted på jagt efter menneskekød. Et bid dræber først og bringer derefter offeret tilbage som zombie, og man kan kun stoppe dem ved at ødelægge deres hjerne. Som i alle gode zombiehistorier fungerer zombierne som katalysatorer for ekstreme omstændigheder, i hvilke man kan lave nogle interessante karakterstudier. Hvordan reagerer man fx ved at se ens nærmeste blive forvandlet? Og hvilke tanker flyver der gennem ens hoved, når man bliver bidt, og ved at man snart selv vil være en del af de levende dødes rækker? I sidste ende viser det sig dog, at mennesket stadig er det farligste rovdyr.

Indeed it is ...
Indeed it is ...

Serien låner flittigt ideer fra andre zombiefortællinger, men fører dem ud til yderste logiske konsekvens. Hvis man nu amputerer en bidt legemsdel hurtigt nok, kan man så undgå forvandlingen?  Og er en zombie uden tænder overhovedet farlig? Også det menneskelige aspekt undersøges nøje. Hvordan ordner man fx toiletbesøg i en lille lejr, eller tøjvask, strøm, vand, mad, benzin, børnepasning, underholdning og vintertøj? Det er simpelthen en fornøjelse at se emnet blive behandlet med en sådan alvor og grundighed.

Der hvor The Walking Dead virkelig fænger er dog i dens persongalleri. Nok er mange af karakterene arketypiske, men de er stadig psykologisk troværdige. Det er i særdeleshed fascinerende at se, hvordan de reagerer på at leve omringet af døden, tvunget til selv konstant at slå ihjel. Generelt kan man adskille karakterene i dem, der bliver effektive dræbermaskiner, men måske mister deres menneskelighed i købet, og så dem, der simpelthen ikke kan håndtere det og må bukke under for apati, hallucinationer og selvmordstendenser. Man ved aldrig, hvornår én af karakterene knækker, men det er sikkert, at det er med fatale konsekvenser til følge både for dem selv og de andre.

Walking Dead - in the eye of the beholderSerien er tegnet i dystre sort-hvid-tegninger. De første 6 bind er tegnet af Tony Moore i smukke og detaljerede sort-hvid-tegninger, som udtryksfuldt benytter hele paletten af gråtoner. De var åbenbart for smukke, for han havde tilsyneladende problemer med at følge med hver måned. Derfor blev han erstattet af Charlie Adlard fra bind 7, men  fortsatte med at tegne forsiderne til og med bind 24. Adlards tegninger er mere skitseagtige og ikke så detaljerede, kontrasten er større, og de er i det hele taget ikke så lækre, som man var blevet vant til. Det er et hårdt slag, især fordi karakterene også ser anderledes ud, og man derfor skal til at lære dem at kende igen. Man vænner sig dog til Adlards stil, hvis hurtige, rå tegninger faktisk fungerer glimrende i en tegneserie som denne.

The Walking Dead er en fantastisk medrivende serie, som på det stærkeste kan anbefales, og ikke kun til zombiefans. Det er en fornøjelse at se, hvor seriøst Kirkman behandler zombiegenren. Det bliver sjældent fjollet eller for meget, men er altid en stærk følelsesmæssig oplevelse. Man lever sig ind i de strabadser den lille flok overlevendes må gennemgå, og følger deres successer og fiaskoer med stort engagement. En tegneserie – eller et hvilket som helst andet medie – kan dårligt håbe på mere, og man kan kun glæde sig over at Robert Kirkman ikke planlægger at stoppe serien foreløbigt, for det er svært af få nok.

Fakta om serien

The Walking Dead #1-54

Forfatter: Robert Kirkman

Tegnere: Tony Moore, Charlie Adlard

Gråtoner: Cliff Rathburn

Forlag: Image Comics

Serien er samlet i 9 TPB:

1 Days Gone Bye (2004)

2 Miles Behind Us (2004)

3 Safety Behind Bars (2005)

4 The Heart’s Desire (2005)

5 The Best Defense (2006)

6 This Sorrowful Life (2007)

7 The Calm Before (2007)

8 Made To Suffer (2008)

9 Here We Remain (2009)

Exodus: Movement of the Zombies

Helvede bryder løs i ExodusEfter at have været – uretmæssigt – overskygget af vampyrer i nogle år, er zombier nu helt fremme i offentlighedens bevågenhed med både gode film og tegneserier med de levende døde som hovedpersoner, så endnu en zombie-udgivelse er vel ikke rigtigt noget som kan få en hærdet anmelders, ahem, flydende affaldsstoffer i kog?

Ja, det er et ledende spørgsmål, for der er flere grunde til ikke kun at bemærke, men også rave omkring Exodus. Vi tager dem fra en ende af:

Den er velskrevet

    Fra en start af er man i gode hænder – der er en del velkendte elementer i plottet, men de når aldrig at blive klicheer – dertil skriver Jacob Rask Nielsen for sikkert. Han har et mundret sprog, som er med til at give personerne masser af karakter, samtidig med at han leder en sikkert igennem plottet om Hassan, hans ven Bernt og den gravide Viola, som er lukket inde i et lille hotel i indre by mens zombieplagen bryder løs. Og hvem er de to videnskabsmænd, som i starten stiger ned igennem en portal midt i Sydpolens is? Jeg venter i al fald spændt på de næste to bind i serien, som kun kan udkomme for langsomt.

    Den er fedt tegnet

      Action i ExodusJeg har primært set zombietegneserier tegnet i realistisk streg, og her går Exodus totalt imod sædvanen – Rask Nielsens tegninger er helt deres egne og fungerer helt utroligt godt. Jeg kender ham tidligere fra en række vilde børnebøger (som jeg har anmeldt andetsteds), og selv om en zombie-serie måske ikke var den første ting jeg havde troet han ville tegne, så fungerer det – faktisk måske mest i kraft af tegningernes særegenhed. Der er kun to farver i serien, men Jacob formår at udnytte både den sorte og hvide farve til det yderste – lige fra introsekvensens overdrevne whitespace på den ene side til de mørke, klaustrofobiske scener på hotellet på den anden … og med de velstrukturerede actionsekvenser midt i mellem.

      Den er dansk og 100% hjemmelavet

        Exodus er et øksehug!Normalt er en series ophavsland ikke vigtigt, hverken for mig eller for anmeldelserne her på siden, men i dette tilfælde betyder det sgu noget – Hassan, Bernt og Viola er sgu så pæredanske som man kan være, uden af den grund at være frikadelle-med-brun-sovs-og-rødgrød-med-fløde-agtigt og det er en bedrift i sig selv. Men vent – der er mere!

        Jacob Rask Nielsen har ikke kun skrevet og tegnet – nej, som Forlaget Tjubang har han selv udgivet den også på bedste græsrod-manér, og det skal der fa’me også lyde kudos for herfra – vi har brug for folk, der viser os at print-on-demand ikke kun er for skrivebordsskuffedigtsamlinger om hjerte/smerte, men også er til udgivelser, der er så sprudlende at der ikke er plads til dem hos de traditionelle forlag.

        Ja, til tider kan man se at der ikke har været en trænet redaktør henne over værket, men det tæller sjovt nok oftest til værkets fordel – her kan man se hvordan det går når man ikke “kill your darlings” men derimod gøder dem og giver dem plads. Hatten af for Jacob, også i denne henseende.

        Exodus er med andre ord på mange måder en usædvanlig oplevelse og en meget anderledes udgivelse, og jeg har i store træk kun ros at give den. Lad os så få de fortsættelser!

        Fakta om serien

        Exodus, bind 1 (af 3).  88 sider i sort/hvid. 2009.

        Skrevet og tegnet af Jacob Rask Nielsen
        Udgiver: Forlaget Tjubang

        Kan købes fra velassorterede boghandlere (ISBN 978-87-92408-02-0) eller bestille direkte fra forlagets hjemmeside – og med en pris på kun 50 dask og gratis fragt forstår jeg ikke helt, hvorfor du stadig er her! (men vend tilbage til denne side og skriv en kommentar eller to!).

        (Nu jeg er i færd med at sende folk væk her fra siden – min entusiasme bliver min død – er Janus Andersens anmeldelse ovre på Horrorsiden også værd at læse)

        Sean Philips til komiks.dk 2008

        Sean Philips: selvportrætFlere gode nyheder fra komiks.dk-folkene:

        Enden er nær: Marvel Zombies i København!

        Zombierne har invaderet tegneserieverdenen. De er overalt og zombiegenren er uden tvivl den mest populære subgenre inden for moderne horror. En af de mest populære zombie-titler på markedet er Marvel Zombies. Sean Phillips er tegneren på denne serie, og nu er det lykkedes ham at kæmpe sig vej igennem de levende døde og finde vej til Københavns Internationale Tegneseriefestival, Komiks.dk, der løber af stablen d. 31. maj til 1. juni 2008.

        Phillips har arbejdet som professionel illustrator i mere end 25 år. Han illustrerede allerede Judge Dredd historier, inden han var færdig med sin kunstuddannelse, og i de tidlige 90ere fik han sit første gennembrud i den amerikanske tegneseriebranche med et langt forløb på DC/Vertigos okkulte serie John Constantine: Hellblazer.

        I de efterfølgende år arbejdede Phillips for alle de større tegneserieforlag i USA. Han tegnede blandt andet titler som Batman, WildC.A.T.S , Spider-man, X-Men, Black Widow og Sleeper, der var skrevet af Ed Brubaker. Phillips andet gennembrud kom med miniserien Marvel Zombies, der var et spin-off fra Marvels Ultmate Fantastic Four . Serien foregår i et alternativt univers, hvor alle de kendte Marvel helte er blevet forvandlet til sultne, kødædende zombier. Konceptet viste sig at være yderst populært blandt zombie elskende tegneseriefans, og den samlede hardcover udgave af serien er blevet genoptrykt et utal af gange og er blevet lidt af et fænomen.

        Sammen med den britiske tegner Duncan Fegredo udgav Phillips fornyligt det grafiske eksperiment Intersections, der kan beskrives som et uformelt kunstnerisk møde imellem to kreative hjerner. De to herrer spiller ping pong med deres tegneblokke, hvilket har resulteret i et yderst underholdende stykke kunst.

        For øjeblikket arbejder Phillips på den anmelderroste krimi-serie Criminal med Ed Brubaker samt en fortsættelse til Marvel Zombies .

        YAY!! Det er lidt uventet, men Philips er en fremragende tegner med mange forskellige udtryk, hvilket man bl.a. kan se på hans hjemmeside, www.seanphillips.co.uk.

        Komiks.dk fyrer virkeligt op under programmet, og der er over et halvt år til det hele starter – det er virkeligt godt gået, og jeg ser meget frem til festivalen.

        Dylan Dog 2: Når de døde vågner

        Dylan Dog 2Lad det være sagt med det samme: jeg er en sucker efter zombier. Siden jeg som ung så George A. Romeros klassiske zombietrilogi og Lucio Fulcis klassiske zombiefilm har jeg været … bidt … af zombiefortællinger, og når Dylan Dog så barsler med et nummer om zombier, kaster jeg mig naturligvis over serien.

        Hvor det første nummer var en mordgåde med stærke påvirkninger fra italienske giallo-film (f.eks. Dario Argento) har vi her som sagt en zombie-fortælling med rødder i de klassiske film af Romero og Fulci.

        Plottet går i al sin enkelthed ud på at de døde begynder at vågne til live igen – Sybil Brownings mand er en af de første, og hun bliver anklaget for mordet på ham, idet hun er nødt til at forsvare sig mod zombiens angreb.

        Hun hyrer Dylan Dog til at opklare hvad der er sket og dermed rense hendes navn, og herfra går turen til Inverness i Skotland, hvor den mystiske doktor Xabaras udfører sine eksperimenter. Det hele ender med et stort klimaks med masser af zombier i en lille skotsk by og Dylan, Sybil og Dylans assistent Groucho fanget i midten af det hele.

        Hvordan det hele ender skal ikke afsløres her, men da Dylan Dog er et månedsblad, er det nok ikke helt ved siden af at gætte på at vore hovedpersoner er tilbage i næste måned. Inden da har man fået gnavet en del af sine negle ned til roden over den fundamentalt spændende historie, der leverer både spænding og chok nok til næste nummer udkommer næste måned. Bladet er til tider en lille smule teksttungt, men når handlingen er så spændende som den er, nærmest blæser man alligevel igennem det på ingen tid.

        De sort/hvide tegninger er også meget effektfulde, og vækker mindelser om Modersty Blaise med en håndfuld Hugo Pratt kastet ind over, om end stilen til tider er noget mere karrikeret end de to inspirationskilder. Fortællemæssigt passer de rigtigt godt sammen med historien, og især scenen med patologen på retsmedicinsk institut er stemningsfuld og hårrejsende.

        Der er efterhånden kommet en del zombietegneserier – først og fremmest den fremragende The Walking Dead, men også Avatars “Living Dead”-serie og Warren Ellis “Black Gas”-miniserie. Det der adskiller Dylan Dog #2 fra denne store mængde er først og fremmest dens meget europæiske tone, og det gør faktisk en stor forskel.

        Dylan Dog er fortsat et friskt pust hen over den danske scene, og jeg glæder mig til næste måned, hvor vi kommer i selskab med varulve. Hm, lige pludseligt er en måned rigtig lang tid…

        Faktaboks:

        Titel: Dylan Dog #2: når de døde vågner
        Forfatter: Tiziano Sclavi
        Tegner: Angelo Stano
        Udgiver: Shadow Zone Media
        Hjemmeside: www.dylandog.dk

        Bedømmelse: Anbefales