Det utænkelige – og det der er værre

Første nummer af Unthinkable
Første nummer af Unthinkable

I disse år oplever sammensværgelses-teorierne en vis revival. Ikke at de i sig selv er noget nyt, ordet kendes helt tilbage til 1909.  Men når kompleksiteten i verden hele tiden stiger og borgerne begynder at opfatte deres regeringer som lukkede og egenrådige, så må der nødvendigvis opstå et behov for at skabe en forklaring på det hele.

Krigen i Irak er et eksempel, mens de fleste måske nok kan se en vis fornuft i, at foretage en eller anden form for modtræk efter terrorangrebene på New York og Washington, så var der alligevel så mange løse ender, mærkelige forklaringer og ting der efterfølgende viste sig ikke at passe. Så man kunne ikke lade være med at få den tanke, at der måske lå noget andet bag.

Nogen vil sige at det gør der, at USA selv organiserede terrorangrebet den 11. september for at finde et påskud til at fremme sine egne interesser i mellemøsten. Andre vil sige at det er et udslag af vores overaktive fantasi. At vi har brug for, at skabe en sammenhængende forklaring på verden, så derfor fylder vi de huller som vi ikke kender, eller ikke forstår op. Det være sig med med “guds vilje”, illuminatiernes orden, den globale kapitalismes hemmelige forbund eller hvad der nu ellers får det hele til at hænge sammen.

En ven af mig gjorde opmærksom på at det nok er sjovere at være konspirationspraktiker end at være konspirationsteoretiker, og det kan der jo være noget om. Men konspirationsteorien passer bedre for det moderne menneske.

Verden er trods alt fyldt med ting vi ikke helt forstår, men gerne ville ændre. Ændringer ser ud til at kræve en stor indsats, personligt engagement og muligheden for ikke at være hjemme når ens personlige favorit vises på TV.

Så det er måske nemmere bare at konstatere, at det hele alligevel er for sent, at de mystiske magthavere har vundet, at Michael Jackson ikke er død men afventer et kæmpe comeback i kølvandet på det medieshow han har sat i gang … og var der ikke også noget underligt i den måde Blachman aldrig blinkede når han afgav sin stemme i X-Factor.

Personligt er jeg placeret i den skeptiske lejr – der er onde og meget synlige ting man kan tage fat på her i verden, vi behøver ikke at opfinde fiktive forklaringer for at finde ting vi her især kan ændre i vores liv. Men jeg er fascineret af teoriernes mangfoldighed og indhold. Og hvis man vil have mangfoldighed, så er “Unthinkable” af Mark Sable fra Boom! Studios lige det rette sted at bevæge sig hen.

Forfatteren Mark Sable
Forfatteren Mark Sable

Alan Ripley er en Hollywood forfatter af den type, der skriver den slags blockbuster thriller film som ville være sommerens store sællert i tiden før 11. september. Hæren elsker filmene baseret på hans bøger, Blackhawk helikoptere og dristige soldater som redder verden i sidste øjeblik er god propaganda.

Men med 11. september ændres alt. Alan  kommer selv under beskydning fra medierne, som beskylder ham for at have inspireret angrebet, ganske som Timothy McVeigh skulle være inspireret af Turner Diaries. Men ikke nok med det, så mister han sin bror i angrebet på Pentagon.

Kunne han have inspireret angrebet? kunne han have forudset det? Nogen i en hemmelig regeringsorganisation kommer på den tanke, at det kunne “nogen” godt have gjort. Derfor samler de en tænketank af personer med evnen til at finde på dommedags-scenarier, og Alan vælger at deltage under dæknavnet “Hollywood”.

Alt ser ud til at gå vel, ideerne strømmer frem, scenarie efter scenarie rulles op. Snart viser det sig at de 7 mennesker i gruppen sagtens kan få 11. september til at ligne en spejderudflugt sammenlignet med det de har i tankerne.

Nummeret af Unthinkable vi måske får at se
Nummeret af Unthinkable vi måske får at se

Efter udført arbejde går de hver til sit … men så sker det utænkelige. De scenarier de har udtænkt begynder at udspille sig. Ganske som med 11. september giver de nye angreb frygt nok til at indføre stærkere modforholdsregler, og alt hvad der ligner kritik eller alternative udlægninger bliver hurtigt dysset ned.

Kun Alan og hans tidligere kolleger ved hvad der venter, i den lange række af dommedags-scenarier de har udtænkt. Og kun de ved nok til at kunne stoppe de personer som står bag. Efter to numre er det stadig for tidligt at gisne om hvor slemt det ender, og om der er nogen måde at redde resterne af vestlig civilisation som vi kender den. Men efter to numre er jeg nysgerrig nok til at hænge på for at se hvordan det her ender.

Om vi får lov til det vil tiden vise – for i sidste uge kunne man på det kendte nørd-website Slashdot læse at Mark Sable var blevet tilbageholdt i lufthavnen i Los Angeles med manuskriptet til Unthinkable nummer tre. Sikkerhedsfolkene var mere end almindeligt interesseret i hvorfor han rendte rundt med et manuskript i baggagen som havde henvisninger til 9/11 og sammensvorne terrorister.

Eller er det måske bare en sammensværgelse, hvor Mark Waid har ringet til sikkerhedsvagterne i Los Angeles lufthavn, for at skaffe lidt ekstra publicity for Boom! Studios nyeste udgivelse … hmmm …

Fakta om serien

Unthinkable, 2009. 24 sider per hæfte, farver.

Bedømmelse: Anbefales.

Forfatter: Mark Sable

Tegner: Julian Totino Tedesco

Forlag: [[Boom! Studios]]

Rænkespil i Vatikanet – Åbenbaringer af Paul Jenkins og Humberto Ramos

Cover til ÅbenbaringerDer er noget ved en så stor, gammel og magtfuld organisation som den katolske kirke, der nærmest tigger konspitationsteoretikerne om at lave store og indviklede teorier om hvad der foregår bag kulisserne. [[Åbenbaringer]] træder samme grund som DaVinci-Mysteriet og (i nogen grad) Exorcisten, men formår alligevel at være sin egen.

Tegneserien starter med et mystisk dødsfald i Vatikanet, og det bliver ikke mindre mystisk af at en latin-messende person forsøger at stikke den allerede afdøde med en besynderligt udseende kniv.

Charlie Northern – en kriminalbetjent fra London – bliver tilkaldt, og snart viser sagen sig at være endnu mere indviklet end man først troede: den afdøde var første kandidat til paveembedet og den nuværende pave ligger for døden. Det ligner en klassisk sammensværgelse: væk med de andres kandidat, ind med vores. Da der samtidig er gang i en økonomisk kulegravning af Vatikanets midler, mangler der ikke just motiver eller mistænkte, og Charlie render da også ret hurtigt ind i adskillige huller i den officielle forklaring. Og undervejs begynder der at blive talt i krogene om djævletilbedelse

Personerne følger en masse af de vedtagne regler for denne type historie – den mistænkelige kardinal, den smukke unge kvinde, som også aner at der er noget galt, retsmediciner-vennen, den Rasputin-skæggede mistænkte, som på mystisk vis dør i sin fængselscelle, … men når vi når slutningen, er bøtten alligevel blevet vendt nok gange til at man stadig er interresseret i handlingen og personernes skæbne. Fortællemæssigt er historiens helt store gevinst dog den tvivlende hovedperson, der fremstår både levende og troværdig, ligesom hans handlinger altid virker in character … også når de overrasker.

Åbningsscenen fra ÅbenbaringerJeg er stadig i tvivl om hvorvidt jeg køber slutningens plottwist, som måske rækker lidt rigeligt ind i klichéen til min smag, men på den anden side får den plottet til at gå op på den eneste logiske måde, og det er også en bedrift, der er værd at tage og føle på.

Humberto Ramos er en af de tegnere, der konsekvent deler vandene – folk kan enten slet ikke lide ham eller også synes de som jeg, at hans streg er dynamisk og personlig og egentlig ret fed når man lige får vænnet sig til den. Jeg kan sagtens forstå at der folk der tænder af på hans stil, da der er mange kameler at sluge hvis man er vandt til mainstream.

Tegningerne til Åbenbaringer hører til noget af det bedste jeg har set fra hans hånd – hans Chibi-inspiration er ikke så dominerende som den nogen gange er, og der er en fin balance mellem tegningerne og den fremragende og meget stemningsfulde farvelægning.

Åbenbaringer er et blandet, men overvejende positivt bekendtskab – jeg har det svært med nogle af klichéerne undervejs (og slutningen!), men på den anden side var jeg solidt underholdt undervejs, ikke mindst takket være Charlie Northern, der med sin tørre humor og sin indre krise er et spændende bekendtskab.

Fakta om serien:

Vurdering: Anbefales

Åbenbaringer (2008). 160 sider.
Forfatter: Paul Jenkins
Tegner: Humberto Ramos, farvelagt af Leonardo Olea
Forlag: G. Floy Studio