Kommentarpolitik

En side som tegneseriesiden er først rigtig rigtig sjov når I, læserne, deltager. Vi elsker når et indlæg rammer jer, så I er nødt til at kommentere og forhåbentlig får vi en god debat ud af det.

Men der er nogle grænser, som vi ikke vil have overtrådt – hvis man skal opsummere det, kan det være noget i retning af

“opfør jer ordentligt – gå efter bolden, ikke efter manden”.

Det hele bliver pinnet ud herunder, men for læsere som ikke har tålmodighed til at læse denne side, kan ovenstående sætning klare skærene i langt de fleste tilfælde.

Moderation

Alle får deres første kommentar til siden modereret – vi prøver at gøre denne proces så kort som mulig, men det kan tage op til et døgn inden din første kommentar kommer på siden. Herefter skulle det gå nemt og ubesværet næste gang, forudsat at du “underskriver” med samme mailadresse igen.

Brug venligst en gyldig mailadresse når du skriver kommentarer – den bliver aldrig vist på siden og tegneseriesiden vil aldrig videresælge din mailadresse eller begrave dig i mails. Kommentarer uden gyldige mailadresser (f.eks. grzzjjzjkk@kkafjafji.dla ) vil blive slettet, uanset indhold.

Spam

Vi modtager meget spam her på siden, men det bliver (næsten) altid fanget af vore filtre inden det bliver publiceret på siden. Skulle vore filtre fange din kommentar ved en fejl, kan du kontakte os og vi skal se på sagen.

Indhold af kommentaren

Vi snakker ordentligt til hinanden her på siden. Ja, jeg lyder som din mor, men sådan er det – selv om du er rygende uenig med en anden debattør, skal må du gerne angribe hans meninger og argumenter – aldrig hans person. Sådanne kommentarer vil blive slettet og moderators dom er ikke til diskussion.

Ligeledes hører personlige opgør ikke til her på siden – hvis du har et horn i siden på en anden person, er det her ikke stedet at få luft. Lav en gratis blog et eller andet sted eller tag tilbage til eb.dk. Sådanne kommentarer vil ligeledes blive slettet og igen er moderators dom ikke til diskussion.

Man må gerne bande, hvis det er nødvendigt (det kan det være) og hvis ikke man går fuldstændigt over gevind.

Dansk lovgivning er naturligvis også gældende – racistiske, æreskrænkende eller på anden vis krænkende udgydelser tolereres ikke.

Links og signaturer

Du er velkommen til at skrive adressen på din hjemmeside i det dertil indrettede felt – hvis ikke vi var interesserede i det, var muligheden der nok ikke. Links i selve din kommentar skal være relevante for det du skriver – og vi tolererer ikke reklame for kommercielle sider, især ikke hvis den er skjult i en kommentar. Har du et link, som du er interesseret i kommer med i linksamlingen, kan du kontakte os.

Lidt teknik: vi bruger ikke rel="nofollow" til vore udadgående links – hvis du vil deltage i debatten, har du naturligvis “fortjent” at vi linker ordentligt til dig.

Alle laver fejl

Man kan ikke rette sine fejl, når først man har trykket på “indsend kommentar”.

Som regel forstår folk dig alligevel, men har du virkeligt trådt i den og skrevet noget dybt meningsforstyrrende, kan du kontakte os, og vi vil se på sagen. Du skal derimod som tidligere sagt altid kunne stå til regnskab for de meninger du ytrer på siden.

Til sidst

Du og kun du er ansvarlig for dine ord – de er i alle henseender dine. Tegneseriesiden er ikke din, og ovenstående regler gælder suverænt. Jeg håber på en fortsat sober, sjov og saglig debat. Spørgsmål? Kommentarer? Skriv en kommentar herunder!

Mange tak for din opmærksomhed,
Ulf Reese Næsborg, redaktør, tegneseriesiden.dk