Lidt om pressemeddelelser

virtual-laser-keyboardKære forlag

Jeg har ikke skrevet længe, men nu er det vist tiden igen. Denne gang vil jeg gerne lige snakke med jer om at markedsføre jeres tegneserier. Oprindeligt ville jeg snakke lidt om at markedsføre tegneserier i det 21. århundrede, men det er jeg gået væk fra. I får se hvorfor.

Det må være i jeres interesse at få spredt budskabet om jeres fremragende (ok, den tager vi en anden gang) udgivelser, ikke sandt? Hvis det er tilfældet, hvordan følgende praksis skal anspore mig til noget som helst andet end at blive irriteret:

  • jeg modtager 98% af alle danske pressemeddelelser som et stykke papir, der er svøbt omkring en tegneserie jeg modtager i posten. Hvis jeg skal bruge noget fra pressemeddelelsen, skal jeg med andre ord til at skrive det af fra papiret. Gæt selv hvor ofte det sker.
    Halvdelen af pressemeddelelserne findes dog på nettet i en eller anden form, men de er ikke altid tilgængelige fra forlagets hjemmeside via normal navigation. Google er mit bedste hjælpemiddel, ikke jer og jeres hjemmesider.
  • tegneserier er et udpræget visuelt medie. Hvorfor modtager jeg så (stort set) aldrig noget billedmateriale som jeg kan bruge i vores anmeldelser? Hvorfor skal jeg enten igennem Google Images (legal gråzone mht. rettigheder) eller selv scanne noget ind (også legal gråzone)?
    Ja, nogen af jer har et lille gnidret 100 x 75 pixel forsidebillede på jeres hjemmesider. Det kan være ligemeget, venner.

Og så er jeg slet ikke kommet ind på hvor lang tid der kan gå inden der bliver besvaret mails (hvis overhovedet).

Jeg ved godt at der her er tale om årelange traditioner, men sådan har man altid gjort holder altså ikke. Ligeledes er jeg også klar over at et website som mit ikke nødvendigvis har den samme prioritet som at komme på forsiden af Politikens kulturtillæg, men dels er det ingen undskyldning, og dels har jeg en fornemmelse af at de store aviser heller ikke får tilbudt væsentligt mere end mig.

Det er ikke kun ynk det hele – jeg har modtaget mediekits og links til ftp-servere, ligesom der er forlag, som godt kan finde ud af at lægge et par smagsprøver på deres hjemmeside – det hører bare til undtagelserne.

Min ønskeliste kunne se nogenlunde sådan ud:

  • hav en pressesektion på jeres hjemmeside – om det skal være med eller uden login, styrer jeres eget temperament.
  • I denne sektion kan man finde pressemeddelelser om jeres udgivelser
  • Man kan også finde billeder af forsiden samt 3-4 andre illustrationer som man frit kan vælge imellem og som man har ret til at bruge – og i en fornuftig kvalitet, for pokker. Alt under 400 pixels er ikke specielt brugbart for mig, og omkring 1000 pixels begynder det at rykke. Og lad nu være med at gemme i reduceret kvalitet, så vi får udtværede områder – hvis der skal redigeres i størrelsen, vil jeg gerne gøre det selv. Hint: de attråede trykte medier vil også gerne have illustrationer i elektronisk format og i ordentlig kvalitet.

Og nu startede jeg så med at skrive “det 21. århundrede” og nævner forsigtigt YouTube, Twitter, Facebook … men I skal bruge jeres nuværende websites ordentligt før vi går videre til næste lektion. Når I er klar, skal jeg nok være der.

Det var vist det hele for denne gang.

Med venlig hilsen,

Ulf.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

3 tanker om “Lidt om pressemeddelelser”

  1. Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine kvaler. Rigtig godt endda. Bortset fra jeg arbejder med musikkultur. Det presse fra musikmiljøet, som jeg arbejder med, kommer godt nok pr. mail, men der er nogle småting, der virkelig går mig på nerverne.

    Teksten er på engelsk (ingen synderlig grund andet end at det, åbenbart, lyder mere cool).
    Der mangler et (ordentligt) billede
    En halvdød Myspace-profil bliver regnet for at være det ypperste mht. presseservicering
    En flyer i .pdf regnes for at være det næstypperste
    Materialet dukker op to dage før arrangementet
    Jeg skal rykke for det

    Det var sådan lige, hvad jeg kunne komme på. Særligt det med flyeren lærer jeg aldrig at forstå. En person har tydeligvis siddet med både tekst og billeder og lavet en fin flyer, men hvorfor kan man/jeg så ikke få teksten og billedet? Hvorfor skal jeg klippe det ud af en pdf (hvis jeg kan).

  2. Jeg husker hvordan jeg for år tilbage henvendte mig venligt til en dansk udgiver for at høre om de havde nogen indvendinger i forhold til at jeg brugte deres billeder som en del af mine anmeldelser. Jeg har stadig til gode at høre hvad de mener om den del.

    Dark Horse var faktisk utroligt flinke i sin tid, og gave mig stort set carte blanche til at bruge deres billedmateriale til at markedsføre Buffy, Boom! Studios virker også rigtigt flinke med at stille elektronisk materiale til rådighed, Selv om flere af deres Cthulhu-ting som er omtalt her på sitet er noget jeg har købt, så er f.eks. anmeldelsen af “Dominion” baseret på en digital udgave som jeg nok aldrig selv ville have investeret i.

    Jeg synes det er fair nok hvis vi bliver holdt op mod diverse dagblade og Jakob Stegelmans omtale på TV og bliver fundet for lette i marketing-sammenhæng. Omvendt forholder jeg mig så også retten til at grine og pege fingre når salgstallene ikke står mål med forventningerne :) Det er ganske tænkeligt at en omtale fra mig ikke er løsningen … men hvad er den ?

Skriv et svar