tegneseriesiden

Lad det være sagt med det sammen: her er tale om en ganske speciel udgivelse. Det er noget så sjældent som en antologi med danske tegneserier, oversat til engelsk og udsendt på det amerikanske marked.  19 nedslag, der ganske udmærket illustrerer, hvor langt dansk tegneserie er nået i de senere år.  Antologien udgives af forlaget “ Aben Maler” – drevet af ildsjælen Steffen P. Maarup, der i årevis har udgivet forholdsvis smalle værker på det danske marked. Vi har bl.a. fået udgivelser af  James Kochalka, Ron Regé, Jr., Anders Nilsen og snart Chris Ware og Bryan O’Malley.

Forlaget udgiver også 676′erne – små pixi-tegneserier med (eksperimentelle) voksentegneserier af nyere danske serieskabere. Det er altid spændende læsning, og værkernes ofte meget personlige udtryk gør, at man altid vil kunne finde en favorit i en sending 676′ere. De tjener desuden til at eksponere både den danske tegneseriescenes mere eksperimenterende del og dels til at cementere forlagets linje – “Et sted mellem litteratur og billedkunst. Lad os kalde det sted tegneserier” som det hedder sig på Aben Malers fangruppe på Facebook.

Der er en del ligheder, rent emne-, udgivelses- og mentalitetsmæssigt, mellem “Aben Maler” og det amerikanske forlag “Fantagraphics”, som med udgivelser af bl.a. Daniel Clowes, Robert Crumb og Hernandez-brødrene må siges at høre til blandt amerikanske indie-tegneseries grand old publishers. Og antologien er netop blevet til ved et samarbejde mellem Aben Maler og Fantagraphics – i USA er et Fantagraphics, der distribuerer værket, mens det er Aben Maler der står for den danske / europæiske distribution.

Selv om begge forlag står bag udgivelsen, er det Aben Maler, der har taget initiativet og også forestået arbejdet med udvælgelsen, og jeg fik lejlighed til at spørge  redaktør Steffen P. Maarup om antologiens tilblivelse:

Jeg begyndte at samle bidrag til antologien for lidt over et år siden, og så tog den form i løbet af efteråret. Omkring juletid havde jeg en nogenlunde færdig pdf, som jeg sendte til Fantagraphics. Der var stadig ingen titel, og stadig ingen Thomas Thorhauge-tegnet forside, men de sagde alligevel ja tak til at udgive den i USA.
Det allersidste blev færdigt i marts, så vidt jeg husker – Nikoline Werdelins engelske håndtekstning – og så sendt til tryk i Singapore. De første friskbagte eksemplarer blev fløjet ind til MoCCA Art Festival i New York i juni, og nu her i august kommer bogen så i butikkerne i både USA og Danmark.

Fantagraphics har været utrolig nemme at tale med. De har ingen indsigelser haft overhovedet, men har bare accepteret, hvad jeg kom med.

Hvad er det så for en størrelse, der er kommet ud af det?

Det første der slår en ved en gennemlæsning er de utroligt forskelligartede talenter – og dermed bidrag – som antologien består af. Vi kommer forbi forholdsvist traditionelt tegnede (men derfor bestemt ikke tandløse) avisstriber, grove, anarkistiske streger og afdæmpede akvarelfarver, ligesom historierne går lige fra den nære menneskeskildring over det filosofiske og fabulerende til den vilde løssluppenhed og provokerende leg med læseren. Som det anes vil jeg ikke fremhæve nogen på bekostning af andre, men bare konstatere at der er stor mulighed for at der er noget der vil falde i ens smag hvis man går åbent til værket.

En antologi vil altid have større og mindre læseoplevelser blandet sammen – man kan ikke nødvendigvis dele smag med redaktøren af bogen, men udvalget er fint og kommer rundt omkring nogle af de forskelligeartede talenter der har været aktive på den danske tegneseriescene i de seneste ti år – og heldigvis er der ikke skyggen af Hergé-nekrofili, hvilket visse dele af den danske tegneseriescene nok vil tage den ilde op. I forlagenes og dermed bogens natur er der ikke gået på kompromis med kunstneriske ambitioner og armbevægelser, og naturligvis er der fokus på de serier, som ligger udenfor mainstream. Men ud over forlagenes profil, har der ikke ligget særlige kriterier til bund for udvælgelsen:

De små tyve historier i From Wonderland with Love er udvalgt af mig (men tak til Paw Mathiasen og Torben Hansen, for jeg gik på strandhugst i gamle numre af Fahrenheit og Free Comics; og til Matthias Wivel for at gøre mig opmærksom på Peter Kiellands Valküren Träume). Der er et ret stort spænd i historierne, men jeg følte alligevel, at de godt kunne høre til i samme bog. Jeg har ikke haft noget formuleret sæt kriterier, da jeg udvalgte bidragene, men de dækker vist ret godt min smag i voksentegneserier.

Det  er ikke på nogen måde en bred antologi – og har da heller aldrig været tænkt som sådan. Her er et stykke “smalt”  tegneseriekunst, og som sådan rammer antologien sit publikum ret præcist – en typisk Fantagraphics-fan vil føle sig hjemme, mens en Marvel-fan nok vil kigge to gange på udgivelsen. Modtagelsen har indtil nu været pæn:

Det er endnu meget lidt, den amerikanske blogosfære har skrevet om From Wonderland with Love, men de folk, der kom forbi den danske stand på MoCCA-festivalen, var som regel nysgerrige og begejstrede. Det siger næsten sig selv, at det bliver svært at sælge en antologi med ukendte danskere, men hvis vi får flere anmeldelser, der er lige så gode som den i Publishers Weekly, så skal bogen nok klare sig.

From Wonderland er en fremragende introduktion til den del af den moderne danske tegneserie som forsøger at skubbe grænserne for mediet og især de vilde unge, der kom frem i starten af dette årti. Er du en åben og nysgerrig læser er der ingen vej udenom, også selv om det kan føles underligt at læse danske værker på engelsk. Kender du en  tegneserielæsende udlænding  er From Wonderland den oplagte idé. Og elsker du det sted hvor kunsten udfordrer status quo og rykker milepæle, vil du føle dig hjemme her.

Fakta om udgivelsen

From Wonderland with Love: Danish Comics in the Third Millennium. 176 sider, både sort/hvid og farve. Pris: 240 kr.

Redigeret af Steffen P. Maarup

Vibe Bredahl: Mary’s Mind Travel

HuskMitNavn: Newspaper Cartoons

Johan F. Krarup: Birte;

Seven Men Practice the Art of Seduction

Nikoline Werdelin: Because I Love You So Much

Christoffer Zieler: Steep Speed

T. Thorhauge: M

Jan Solheim & Maria Isenbecker: The Visit

Mårdøn Smet: Stig & Martha

Peter Kielland: Valküren Träume

Simon Bukhave: All That I Hold in My Hand

Søren Mosdal & Jacob Ørsted: Dog God

Allan Haverholm: Tomb of the Rabbit King

Signe Parkins: Table Manners

Ib Kjeldsmark: Sloth

Julie Nord: From Wonderland with Love

Zven Balslev: Cadarul Zombie

G.R. Mantard: for- og bagsats

Del dette indlæg med andre:

Kære Sisyfos

Det er måske ikke den bedste måde at indlede en samtale på, men fuck dig. På en pæn og sober måde, forstås. Hvorfor?

Well, primært fordi du har trukket denne anmeldelse ud og ud – jeg har syntes at jeg var klar til at skrive flere gange undervejs, men hver gang har du spændt ben for mig ved lige at spille endnu et es frem af ærmet eller holde mig vågen midt om natten, fordi jeg lige skulle læse en passage igen – hvis ikke du bare har lagt dig på gulvet og råbt OM IGEN! (Eller måske OGNEIM?)

Mange gange har jeg været på nippet til at smide med dig, råbe af dig, og alligevel har du holdt mig fast, selv om du er en prætentiøs snob som vil det hele på en gang. Fuck.

Som det måskefremgår er Sisyfos ikke en helt almindelig tegneserie (hvad det så end er). Et eksempel: afsnittet Hændelse består af en række farvede kvadrater, som beskriver forskellige elementer ved en ikke nærmere uddybet hændelse – “Fire mennesker som berøres direkte” er for eksempel fire kvadrater i farvenuancer fra grøn over blå til lys gul.

Jeg bliver – sikkert helt i overensstemmelse med Anders Nilsens formål – lettere provokeret: er det en tegneserie? I want my money back! Efterfølgende kommer de intellektuelle mekanismer i spil – er det en tegneserie? Hvis ikke det er, hvad er det så? Er der en mening med kvadraternes farve? Deres antal?

Og hov! Dér fik han mig – ganske eftertrykkeligt, endda: fra småforarget til inddraget på et splitsekund.

Senere kommer f.eks.denne køretur til Pittsburg (dette er kun et uddrag):

What? Hvor er sammenhængen mellem dialog og billeder? Er den der, eller er det læserens associationer, hans forsøg på at lave sammenhæng, der er det egentlige mål? Er det “bare” et mindfuck eller er der en dybere mening? Hvis nu jeg læser den igen, så dukker der måske en mening op, måske ser jeg en symbolik som jeg havde misset, måske kan jeg …

Dette er enaf Sisyfos’ helt store styrker, for som tænkende menneske kan jeg ikke lade være med at læse igen og igen for at prøve at få hold på mine associationer, måske endda afkode værket nogle af dets hemmeligheder (og der er mange).

Værket er en leg med – og en udfordring af – vores opfattelse af tegneserien som symbolsprog, for hvis en (fart-)streg ved en arm indikerer en bevægelse, hvis ordet BOOM! indikerer lyden af en eksplosion, hvad forhindrer så en samling kvadrater i at symbolisere en hændelse? Det stiller store krav til vore vaner som læsere, til alle de konventioner om mediet og dets rammer, som vi nu engang har vedtaget, men det er et eller andet sted også kunstens rolle – Anders Nilsen går bare helt ud i ekstremen, og tak for det!

Og det eri øvrigt ikke kun billedsiden, der står for skud – i afsnittet “monologer til den kommende plage” bytter to mænd – den ene med en krims-krams-skravering i stedet for et hoved – rundt på sætningen “Kaffe og kage, frem og tilbage“, indtil de til sidst ender med at have reduceret den til en meningsløs række bogstaver (“FRGGGAI / KKTLEEEE / BGMFFOOAA” ).

Ja, det er prætentiøst som ind i helvede, og Sisyfos bevæger sig på den måde hele tiden på grænsen til at være for konstrueret og irriterende fortænkt – i mine øjne heldigvis på den rigtige side, men dine grænser er måske anderledes.

Min store indvending- for jeg har én – imod Sisyfos er denne, og det er en stærkt subjektiv holdning: hvis man virkeligt skal op og ringe, skrive sig ind på min personlige top ti, så skal man tale til mit hjerte og ikke min hjerne, og det gør værket alt, alt for sjældent. Min hjerne er på hårdt arbejde det meste af tiden, men mit hjerte hæver sjældent sit pulsslag til over normalen.

Er det et originalt og (næsten) genialt værk? Ja. Bør det stå i enhver nysgerrig læsers samling? Ja, uden tvivl. Er det et værk som vil hjemsøge mig de kommende år, som vil bevæge mig og finde plads ved mit indre højbord? Nej, desværre ikke – desværre fordi jeg klart tror at Anders Nilsen har det i sig.

Så fuck dig, Sisyfos – du var så tæt på!

Med Sisyfos er Anders Nilsen helt derude hvor grænserne for mediet går, der hvor det defineres og ikke nok med det – han piller ved dem som en skoledreng piller ved en sårskorpe. Det er ikke en nem tegneserie, det er et af de mest krævende værker jeg har læst i nyere tid, og er det ikke netop en af de ting, der skiller den store kunst fra … alt det andet?

Sisyfos er i al fald stor kunst og et af de mest originale værker jeg har læst – jeg mangler bare som tidligere beskrevet at føle mig involveret udover den initiale provokation (som vel også mest er af intellektuel art), men det skal ikke betyde at du ikke bliver det. Under alle omstændigheder er værket required reading. Jeg venter her til du bliver færdig.

Fakta om værket

Sisyfos. Hardcover, ca. 160 sider, nogle i farver.

Forfatter og tegner: Anders Nilsen
Oversætter: Steffen P. Maarup
Forlag: Aben Maler

Flere smagsprøver på forlagets hjemmeside

Del dette indlæg med andre: