De sande troende

Vidste du at Reed Richards havde en dom for at flyve Fantasticar’en i beruset tilstand? Det gjorde jeg heller ikke før jeg fik fat i True Believers, en ny miniserie fra Marvel.

Serien følger en lille gruppe superhelte der arbejder for at nå frem til Sandheden – de afslører slemme øvrighedspersoner, der driver en ulovlig Fight Club-lignende klub, bortset fra at de kæmpende er prostituerede, der bliver dopet til at slås og publikum er klædt ud som superhelte. Ok, så er det ikke særligt meget som Fight Club.

Så er der Reeds førnævnte DUI-sag og ikke mindst sagen om hovedpersonen Mavis Trents afdøde far og det projekt han arbejdede på.

Vi kommer rundt omkring holdets medlemmer (som bliver antydet uden at blive udpenslede) og ser en masse til S.H.I.E.L.D., hvilket i mine øjne altid er en god ting – mere agenthalløj og blå briller til folket!

Cary Bates er en på mange måder usædvanlig forfatter – han begyndte at indsende forslag til DC da han var 13 år gammel (hvoraf flere blev til forsider, bl.a. Superman #167 fra 1964) og han begyndte at sælge historier til DC som 17-årig.

Op igennem 70’erne og 80’erne arbejdede han i tegneseriebranchen – fortrinsvis for DC – og stod bl.a. for fænomenalt vilde historier som Flash vs. Future Abe Lincoln, men igennem 90’erne har han mest arbejdet med manuskripter til filmbranchen og især til tv-serier (bl.a. Gargoyles og W.I.T.C.H.).

Nu er han vendt tilbage, denne gang hos Marvel, og det er et generelt glædeligt gensyn – manuskriptet virker nogle gange lidt gammeldags og det tager også nogen tid inden vi for alvor føler med hovedpersonen. Tegningerne er af 70’er-veteranen Paul Gulacy, som leverer det bedste jeg har set ham tegne i årevis.

True Believers har veloplagt dialog, vilde og sjove ideer og en bagved liggende professionalisme, som aldrig overspilles, men altid anes – det er simpelthen godt, gammeldags håndværk, vi har fat i her!