Vlad pælespidderen

Vlad pælespidderenHermann og Yves H fortæller historien om den historiske Dracula

Normalt er jeg ikke meget for europæiske tegneserier fordi der herhjemme er en underlig form for snobberi omkring dem i forhold til de amerikanske ditto. Men opfostret som jeg jo er på Tomb of Dracula og lignende serier kunne jeg ikke stå imod da jeg opdagede at Hermann ogYves H havde begået et album som forsøger at afdække den historiske person bag den Dracula som vi som oftest kender mere som en aristokrat i smoking og slængkappe i stedet for en kristen ridder på en håbløs opgave mod en overmagt af invaderende osmanniske styrker.

En tilsvarende historisk skildring vil nogen danskere måske allerede kende fra forfatteren Karsten Overskovs bog “Dracula – Dræberen. Portræt af en massemorder” som udkom på Branner & Koch i 1989, men hvor Overskov forsøgte at komme ind i hovedet på den historiske Vlad og i dramatiseringer finde ud af hvad han har tænkt, så er Hermann og Yves H’s ærinde mere at forholde sig til de historiske fakta.

Denne måde at tilgå stoffet gør at det er sværere at lade sig rive med af fortællingen som mest bliver gengivelser af de politiske intriger bag Vlads kamp for at nå magtens tinder og at kæmpe sig tilbage da situationen vender sig til ugunst for ham suppleret med en morbid fascination af den grusomme henrettelsesform som gav Vlad sit historiske tilnavn.

Generelt virker Yves H lidt fraværende, distanceret som fortæller, som om at han ikke tør træde for meget i karakter. Måske er han afskrækket af at Vlad Dracula trods sin grusomhed rummer aspekter som er lidt tvetydige.

Hans post som den kristne tros forsvarer er ikke misundelsesværdig, og fører til en vanskelig balancegang mens han hele tiden også skal vogte sig for indre fjender og intrigante nabofyrster. Hans grusomhed er blevet gjort legendarisk, men hvis man, som Overskov gør det i sin bog, prøver at sætte ham i relation til visse samtidige monarker – for eksempel vor egen kong Christian og hans Stockholmske blodbad, så virker han måske mere som et produkt af sin tid end som et enkeltstående grusomt menneske.

Endeligt er der også hans eget opgør med Valakiets adelsmænd, som på den ene side kan ses som et personligt hævntogt, men som også i nogens øjne sætter ham i rollen som en tidlig social reformator. Dette ry kan man stadigt genfinde i visse egne af Rumænien hvor man ikke er så begejstrede for den rolle som Bram Stoker og Hollywood i fællesskab har givet deres helt.

Helhedsindtrykket er, at man får en opdateret historie om en altid interessant person, men på samme tid meget få konklusioner om hvem manden egentlig er for en størrelse, og det er synd. For skal en bog som “Vlad Pælespidderen” stikke ud i den betydelige samling af tegneserier om Dracula der findes så skal den engagere læseren på samme måde som de gør, ellers ender den let som noget kun indædte fans af figuren vil investere i. Omvendt må man så også vedgive Hermann og Yves H at de er betydeligt mere redelige i deres omgang med historien end den tilsvarende fortælling om den historiske Dracula som Marvel gav i sin “Dracula Lives”. Læsere der har lyst til at sammenligne kan investere i Essential Tomb of Dracula vol. 4.

Carlsen har til gengæld gjort deres til at skabe et lækkert produkt med en hardcover udgave til en pris på 169 kroner som kan holde til mange genlæsninger, eller genudlån på det lokale bibliotek. Anbefales til indædte fans af Dracula eller fans af Hermann, hvis tegninger som altid er en fornøjelse at se på.

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

3 tanker om “Vlad pælespidderen”

  1. Den må jeg hellere læse ved lejlighed! Hermanns tegninger er oftest pæne at kigge på, og det er jo unægteligt en spændende figur serien handler om.
    Jeg læste et eller andet sted, at det er sandsynligt at ottomanerne havde overtage store dele af Europa, hvis ikke Vlad havde pælespiddet dem, så der er klart flere vinkler på den historie end "grusom hersker".

  2. "Normalt er jeg ikke meget for europæiske tegneserier fordi der herhjemme er en underlig form for snobberi omkring dem i forhold til de amerikanske ditto."Det var en meget præcis udlægning, tak for det. Det har også irriteret mig i mange år – jeg læser dog europæiske serier. Jeg kan godt se at dit udsagn er en hele diskussion i sig selv, men er stadig glad for du bragte det på banen. Undre mig tit over voksne mænde der brokker sig over Superhelte-tegneserier samtidigt med at de forguder en and der render rundt uden bukser på og altid har sine 3 nevøer på slæb.

  3. Du har jo egentlig ret Lars – det er jo lidt skummelt at dømme en genre af tegneserie på de læsere af genren man møder. Det er jo lidt på samme måde som dem der ikke kan lide Wagners operaer fordi de var populære i det tredie rige :-)  … og en del af de amerikanske tegneserier jeg godt kan lide er jo faktisk lavet af skotter som Morrison og Millar, en canadier som Byrne og englændere som Moore og Claremont :-)

Skriv et svar