Vlad pælespidderen

Vlad pælespidderenHermann og Yves H fortæller historien om den historiske Dracula

Normalt er jeg ikke meget for europæiske tegneserier fordi der herhjemme er en underlig form for snobberi omkring dem i forhold til de amerikanske ditto. Men opfostret som jeg jo er på Tomb of Dracula og lignende serier kunne jeg ikke stå imod da jeg opdagede at Hermann ogYves H havde begået et album som forsøger at afdække den historiske person bag den Dracula som vi som oftest kender mere som en aristokrat i smoking og slængkappe i stedet for en kristen ridder på en håbløs opgave mod en overmagt af invaderende osmanniske styrker.

En tilsvarende historisk skildring vil nogen danskere måske allerede kende fra forfatteren Karsten Overskovs bog “Dracula – Dræberen. Portræt af en massemorder” som udkom på Branner & Koch i 1989, men hvor Overskov forsøgte at komme ind i hovedet på den historiske Vlad og i dramatiseringer finde ud af hvad han har tænkt, så er Hermann og Yves H’s ærinde mere at forholde sig til de historiske fakta.

Denne måde at tilgå stoffet gør at det er sværere at lade sig rive med af fortællingen som mest bliver gengivelser af de politiske intriger bag Vlads kamp for at nå magtens tinder og at kæmpe sig tilbage da situationen vender sig til ugunst for ham suppleret med en morbid fascination af den grusomme henrettelsesform som gav Vlad sit historiske tilnavn.

Generelt virker Yves H lidt fraværende, distanceret som fortæller, som om at han ikke tør træde for meget i karakter. Måske er han afskrækket af at Vlad Dracula trods sin grusomhed rummer aspekter som er lidt tvetydige.

Hans post som den kristne tros forsvarer er ikke misundelsesværdig, og fører til en vanskelig balancegang mens han hele tiden også skal vogte sig for indre fjender og intrigante nabofyrster. Hans grusomhed er blevet gjort legendarisk, men hvis man, som Overskov gør det i sin bog, prøver at sætte ham i relation til visse samtidige monarker – for eksempel vor egen kong Christian og hans Stockholmske blodbad, så virker han måske mere som et produkt af sin tid end som et enkeltstående grusomt menneske.

Endeligt er der også hans eget opgør med Valakiets adelsmænd, som på den ene side kan ses som et personligt hævntogt, men som også i nogens øjne sætter ham i rollen som en tidlig social reformator. Dette ry kan man stadigt genfinde i visse egne af Rumænien hvor man ikke er så begejstrede for den rolle som Bram Stoker og Hollywood i fællesskab har givet deres helt.

Helhedsindtrykket er, at man får en opdateret historie om en altid interessant person, men på samme tid meget få konklusioner om hvem manden egentlig er for en størrelse, og det er synd. For skal en bog som “Vlad Pælespidderen” stikke ud i den betydelige samling af tegneserier om Dracula der findes så skal den engagere læseren på samme måde som de gør, ellers ender den let som noget kun indædte fans af figuren vil investere i. Omvendt må man så også vedgive Hermann og Yves H at de er betydeligt mere redelige i deres omgang med historien end den tilsvarende fortælling om den historiske Dracula som Marvel gav i sin “Dracula Lives”. Læsere der har lyst til at sammenligne kan investere i Essential Tomb of Dracula vol. 4.

Carlsen har til gengæld gjort deres til at skabe et lækkert produkt med en hardcover udgave til en pris på 169 kroner som kan holde til mange genlæsninger, eller genudlån på det lokale bibliotek. Anbefales til indædte fans af Dracula eller fans af Hermann, hvis tegninger som altid er en fornøjelse at se på.

Sjette sæson af Angel som tegneserie?

Netop som Dark Horse gør sig klar til andet oplag af Joss Whedons fortsættelse af Buffy the Vampire Slayer, som samttidigt er begyndt som genudsendelse i dagtimerne på TV2 Zulu, så begynder de første røster at lyder omkring en sjette sæson af Angel i tegneserieform.

Modsat Buffy som stadigt hører hjemme hos Dark Horse, så har rettighederne til Angel og Spike holdt flyttedag til forlaget IDW som har udgivet enkelte historier som foregår efter femte og sidste sæson af Angel, men indtil videre har der kun været løse hentydninger til hvordan seriens hovedpersoner slap ud af den forholdsvist komplicerede situation de befandt sig i ved seriens afslutning.

spike1_messina.jpg

På Wizard World i Los Angeles blev i denne uge løftet lidt af sløret for hvad der kommer til at ske og heldigvis ser det ud til at Joss Whedon selv bliver involveret i projektet på linie med den kommende Buffy sæson (hvor han også har Jeph Loeb og Brian K. Vaughan med sig).

Som en forsmag på hvad der kommer annonceredes “Spike: Shadow puppets” som en slags fortsættelse til episoden “Smile time” hvor Angel bliver forvandlet til at muppet-lignende dukke. I forvejen har IDW udgivet en enkelt Halloween historie hvor man følger Angel, stadigt i dukke-form og varulven Nina umiddelbart efter det sted hvor “Smile time” slutter, men denne gang er det åbenbart Spike der står for skud til at blive forvandlet til en dukke.

Dette vil utvivlsomt være populært hos fans af serien, for allerede længe inden annonceringen af tegneserie-versionen har det været muligt at købe en dukke-version af Spike som supplement til de kopier der blev lavet af Angel-dukken. Mens vi venter på hvad Joss og de øvrige forfattere finder på kan de to allerede udgivne Spike-serier “Spike vs. Dracula” og “Spike: Asylum” anbefales som læsning i ventetiden.

 

Bill Sienkiewicz tegner ny 30 Days of Night

Teaser til 30 Days of Night: Beyond BarrowJo, den er god nok – Sienkiewicz slutter sig til Steve Niles i en ny historie i 30 Days-universet, kaldet “30 Days of Night: Beyond Barrow”. CBR har i den anledning interviewet dem begge.

Niles lover at historien lægger en ny vinkel på hele “30 days”-universet, og at den skaber en baggrund og historie i universet som giver en ny vinkel på alle hændelserne.

Sienkiewicz har følgende at sige om sin tilgangsvinkel til tegningerne:

I’ve always felt the mind will fill in the more horrifying images than you can just simply show the audience. The way horror has been handled for the most part is there’s always a lot of darkness, but just for darkness’s sake. What I’d like to see is a little bit more contrast and beauty and set-up in terms of the landscape being a character. Let the environment play a role. So, when things go horribly wrong, you’re suddenly plunged into a horrific world, made ever so much more so when compared to the beauty you were just looking at. Or, have something very dark happen out in the sunshine. True horror can happen unexpectedly and it doesn’t necessarily have to happen in a dark room that’s been dirtied up a bit.

Der skulle være lagt i kakkelovnen til en af årets helt store gyseroplevelser når disse to herrer byder os indenfor i en verden befolket af vampyrer og det, der er værre.

Anita Blake og Laurell K. Hamilton

kellerman_small.jpg

På nogenlunde samme tid som Joss Whedon sad og filosoferede over den gamle kliche med en lyshåret pige som drejer ind i en mørk gyde, for straks efter at blive bidt af noget inde i mørket, sad Laurell K. Hamilton andetsteds og gjorde sig sine egne tanker om en barsk, ikke særligt høj ung dame som slog vampyrer ihjel som en del af sit job.

Joss Whedons ide blev til den ikke helt så succesfulde film “Buffy the Vampire Slayer”, og på det tidspunkt hvor Buffy blev et hit i skikkelse af Sarah Michelle Gellar havde Laurell K. Hamilton allerede skrevet flere bøger om Anita Blake som hendes vampyrjæger kom til at hedde. Og selv om man ikke kan have en historie om vampyrer uden at der er erotik i luften, så måtte folkene bag Buffy være parate til at underlægge sig de krav til moralsk retskaffenhed som amerikansk TV nu en gang kræver.

Laurell K. Hamilton derimod var ikke underlagt nogen krav til hvad Anita Blake måtte og ikke måtte foretage sig, og det betød at historierne meget hurtigt blev både mere blodige og mere saftige på det erotiske område end de tilsvarende for hendes lyshårede TV-modstykke. Til gengæld måtte folk så danne deres egne billeder.

Det vil sige, indtil for nyligt, for gennem en nyligt indgået aftale mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er det lykkes at få sat ansigt på Anita og hendes vampyr-tilbeder Jean-Claude, uden tvivl til stor glæde for den hastigt voksende kvindelige fanskare som har været med til at skabe denne subgenre til den traditionelle vampyr historie, ofte benævnt “Dark romance”.

Anita Blakes gotiske verden

755new_storyimage4050102_full.jpgAnita Blake er egentlig ikke vampyrjæger af proffesion, hun er “animator”. Det betyder ikke at hun sidder og arbejder på tegnefilm, men at hun har evnen til at kunne genopvække de døde. Det er en nyttig evne at have i Anitas verden, hvor folk gerne betaler en del for at få vækket arveonklen fra de døde for at få afgjort et omstridt testamente.

Som de fleste nok har gættet, så er Anitas verden ikke helt som den vi andre lever i. Laurell K. Hamilton har nemlig valgt en lidt anderledes måde at bortforklare at vampyrer, varulve og andre monstre optræder i hendes historier – det gør de nemlig efter tilladelse fra højesteret! I Anitas verden har nogen nemlig på et tidspunkt før den første af historierne anlagt en sag med påstand om at vampyrer også er en slags mennesker, ihvertfald en slags levende væsner.

Det har ført til at vampyrerne ikke længere gemmer sig i skyggerne, men er kommet ud af skabet og driver størstedelen af nattelivet i St. Louis. Her er det så at Anitas anden beskæftigelse kommer ind i billedet. Vampyrerne har nemlig kun opnået deres borgerrettigheder så længe de ikke suger nogens blod mod deres vilje, I modsat fald udstedes der en retskendelse på at de skal skaffes af vejen og vampyrjægere som Anita tager sig af at sikre at der bliver drevet en træpæl gennem lovovertræderen.

Anita Blake hos Marvel

Gennem aftalen mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er der blevet banet vej for at Anita Blake nu indtræder i tegneseriernes verden. Laurell K. Hamilton indrømmer selv at hendes kendskab til dette medie er forholdsvist begrænset, men hun har været så heldig at kunne trække på sin mand der har læst tegneserier i mange år.

Resultatet indtil videre er ganske imponerende, i form af seks numre baseret på den første bog om Anita Blake “Guilty Pleasures”. Guilty Pleasures er navnet på et etablisement i vampyr-distriktet hvor handlingen sættes i gang da Anita lokkes i byen under foregivende af at skulle deltage i en polterabend for en veninde. Men det viser sig at vampyrerne gerne vil have fat i Anita af deres helt egne grunde, og ikke fordi hun har dræbt adskillige af deres slags i embeds medfør, men fordi de gerne vil have hende til at standse en anden som gør det på eget initiativ.

Sex, vold og vampyrer

Som serien om Anita blake har udviklet sig er visse elementer blevet mere fremherskende, dels er de forbrydelser som Anita bliver involveret i endt med at være ganske voldsomme og blodige, dels er den i begyndelsen forholdsvist moralske og tilbageholdende Anita begyndt at udvikle sig i en mere eksplicit erotisk retning efterhånden som hendes forhold til Jean-Claude udvikler sig.

På sin egen officielle hjemmeside fastholder forfatteren at denne udvikling kan forsvares

Two things I do well in books are sex and violence, but I don’t want gratuitous sex or violence. The sex and violence are only as graphic as need be. And never included unless it furthers the plot or character development.

Det kan derfor godt undre at et mainstream forlag som Marvel har valgt at binde an med Anita Blake, men udtalelser indtil videre har været at man mener godt at kunne håndtere det erotiske indhold på en måde så man ikke kommer i konflikt med de snævre amerikanske moralbegreber når det kommer til den slags indhold. Indtil videre ser Marvels satsning da også ud til at have været helt rigtig, det første nummer af “Guilty Pleasures” er allerede genoptrykt flere gange (hvis man ikke har læst det er en elektronisk udgave tilgængelig på Marvels hjemmeside – det kræver dog at man registerer sig som bruger og logger ind for at få lov til at læse. Men selve kontoen hos Marvel koster ikke noget. Mere information kan findes på http://www.marvel.com/digitalcomics/).

Et andet fremtrædende punkt i Laurell K. Hamiltons bøger som derimod netop har tigget om at blive omsat til et mere visuelt medie er de medvirkendes påklædning. Men fristes næsten til at synes at forfatteren må have en beklædnings-fetish efter at have arbejdet sig igennem den meget udførlige beskrivelse af både Anitas og diverse vampyrer og varulves påklædning fra scene til scene efterhånden som historierne udvikler sig. Der er ingen tvivl om at vampyrers modesans har udviklet sig en del siden Dracula i sin tid dikterede det klassiske kjole og hvidt med slængkappe som de rigeur.

Dark romance som tegneserier

659new_storyimage9288325_full.jpgSidst men ikke mindst kan man håbe at Laurell K. Hamiltons gennembrud til tegneseriegenren vil føre til at flere af hendes kolleger får samme muligheder. Der findes en lang række ganske glimrende, ofte kvindelige, forfattere indenfor dette område der blandt andet har fået betegnelsen Dark Romance, for eksempel Kim Harrison og Kelley Armstrong. Men mandlige læsere skal ikke lade sig afskrække af brugen af orde “romance” i genrebetegnelsen, der er masser af sex og action i historierne ved siden af de oftest ganske veldrejede hekse, vampyrer og varulve.

Ud over fortællingerne om Anita Blake er Laurell K. Hamilton forfatter til endnu en længere serie om Meredith Gentry, en efter sigende ligeså erotisk historie som udspiller sig blandt elver. Desuden har hun udgivet et par mindre novellesamlinger og bidraget med to bøger baseret på Star Trek TNG og Ravenloft rollespillet.

Læs mere på på Marvels forum for Dabel Brothers serier: http://www.marvel.com/comics/Dabel_Brothers

Marvel har også udsendt et podcast om aftalen med Dabel Brothers og Anita Blake serien, der er mulighed for at lytte på denne adresse: http://www.marvel.com/news/comicstories.653.