Tegneseriesidens twitter-opdateringer for 2009-02-27

Promobilleder fra Watchmen-filmen

Forbløffende! – Astonishing X-Men 1-3 af Joss Whedon og John Cassaday

Cover til Astonishing X-Men 1Der er nogle læseoplevelser, som altid bliver hos en og som præger ens forhold til en bestemt figur eller en bestemt serie for altid. Når vi taler [[X-Men]], var det for mig – som for så mange andre – [[Chris Claremont]] og [[John Byrne]]s fantastiske udgave af serien, som jeg læste da den kom på dansk under titlen [[Projekt X]].

Siden da har X-Men sjældent haft den samme magi … bevares, jeg elskede da hvert ord af [[Grant Morrison]]s New X-Men, men ellers har der været langt mellem snapsene.

Den opmærksomme læser er overbevist om at han eller hun nu ved hvor denne anmeldelse bærer hen: jeg priser [[Astonishing X-Men]] for at have præcis den samme magi som Claremont og Byrne og annoncerer derefter at jeg er født igen og dropper tegneseriesiden for at emmigrere til USA og stifte The First Church of Whedon.

Helt sådan går det ikke.

Men damn, Astonishing X-Men er virkeligt noget usædvanligt i moderne superheltetegneserier – vi har en velfortalt og spændende historie med god forståelse for både holddynamikken og de enkelte personer. Så langt, så godt.

Moderne tegneserier (som i gamle dage)

Historiens detaljer vil jeg ikke komme meget nærmere ind på – det er en solid fortælling med et par virkeligt overraskende twists undervejs og alt hvad man har brug for af drama, action, kærlighed og – heldigvis – humor.

Vi møder både nye og gamle kendinge i persongalleriet, ligesom de forskellige trusler vore kære mutanter er oppe imod både er orginale og velkendte på samme tid – der er på en gang til både nye og gamle læsere på samme tid. Et ekstra plus ved serien er at den står udenfor de øvrige X-Men serier, så den slipper for at blive involveret i (eller bare skulle forholde sig til) de to-tre mere eller mindre inspirerede crossovers per år som Marvel traditionelt lader deres titler deltage i.

Nye læsere kan i sandhed starte her, for selv om serien klart forholder sig til X-titlernes historie, er det på en måde som ikke kræver at man har detaljeret kendskab til 30-40 års historie.

Og nu er det så at jeg smider en lille bombe: jeg er ikke Whedon-fanboy, men han er i mine øjne en langt bedre forfatter end Claremont – han forstår at skrive til mediet, så hans historier fremstår som helheder, fremfor den fornemmelse af at læse noget, der mest af alt minder om en illustreret novelle der ofte hører til at læse Claremont. Whedon kan lade sine figurer gøre noget uden at fortælle os med teksten at de gør det, han håndterer sine plottråde, så det hele virker planlagt fra en start af og hans personer interagerer så jeg tror på det.

Et fremragende værk

Cassadays stil bliver af nogle angrebet for at være kønsløs og airbrushet / Photoshoppet til et punkt, hvor det mangler personlighed. Jeg er bestemt ikke enig – Cassaday er en glimrende tegner med et personligt udtryk og en veludviklet sans for både actionscener og personskildring, og sammen med farvelæggeren Laura Martin (de to arbejdede også sammen på Planetary) er han i mine øjne et meget stærkt kort i amerikansk mainstream pt.

Har jeg da slet ikke noget negativt at sige? Næsten ikke, nej. Jeg kan godt savne nogle lidt mere vilde ideer og nogle lidt større arbevægelser, rent plotmæssigt – man kan dog med god ret hævde at det også er en positiv ting, men nogen New X-Men er det bestemt ikke.

Astonishing X-Men er på en gang en meget klassisk og en meget moderne tegneserie – klassisk fordi man straks føler sig hjemme som gammel superheltelæser og moderne fordi, nåja, den ikke kunne have været udgivet for 25 år siden – dertil bruger den en masse tricks, som man ganske simpelt ikke havde oppe i ærmet dengang. Er det et mesterværk? Hvis ikke det er, er det pretty damn close.

Astonishing har tidligere været udgivet på dansk af Egmont, men [[G. Floy Studio]]s udgave er igen as it should have been – hardcover med flot tryk slår i mine øjne slatne kioskblade til hver en tid.

Fakta om serien

Vurdering: anbefales varmt

Astonishing X-Men, bind 1: De privilegerede
Astonishing X-Men, bind 2: De farlige
Astonishing X-Men, bind 3: De splittede

Forfatter: Joss Whedon
Tegner: John Cassaday
Forlag: [[Marvel]] / [[G. Floy Studio]]

Buffy the Vampire Slayer: No future for you

Efter at serieskaberen Joss Whedon valgte at videreføre sin populære TV serie om vampyrjægeren Buffy i tegneserieform har det været ham selv der har siddet ved roret for serien. Nu overlader han det til Brian K. Vaughan og Tegneseriesiden ser nærmere på hvordan dette vagtskifte spænder af.

Forsiden til Buffy #6Da Joss Whedon i sin tid annoncerede at han ikke ville fortsætte på Astonishing X-Men medførte det straks spekulationer om hvilken serie han ville fortsætte sit arbejde på. At det blev “Runaways” som indtil da havde kørt udelukkende under sin skaber Brian K. Vaughan var nok mere overraskende end at de sidste numre af Whedons arbejde på X-Men ville blive ramt af de tilsyneladende uundgåelige forsinkelser som vi fans af den store mand har for vane at tilgive.

Efter Joss Whedons overraskende korte periode som forfatter på Runaways er det nu Brian K. Vaughan som trods sin tilsvarende travle kalender tager sig tid til at hjælpe Joss Whedon. På forhånd er planen for denne såkaldte ottende sæson af Buffy at der er en gennegående historie som er brudt op i en række segmenter. Mellem hvert af disse segmenter er der planlagt et mellemspil, som er det Brian K. Vaughan får lov til at udfolde sig med.

Nu er det ikke en hvilken som helst figur fra Whedons univers han får lov til at arbejde med, siden hun dukkede op i starten af tredie sæson af TV serien har den mørkhårede vampyrjæger Faith været en favorit hos mange fans af serien.

Faith startede som et modstykke til Buffy, en party-girl der ikke ville tage ansvar for sine handlinger, men da syvende sæson sluttede havde hun udviklet sig til at være den de andre trak på til de virkelig hårde opgaver. Brian K. Vaughan lægger ud med at vise at det ikke har ændret sig, Faith må gøre det beskidte arbejde med at rydde op efter de yngre, mere uerfarne vampyrjægere – fra Lindsay Lohan til Clint Eastwood .

Efter den lille forhistorie når vi så frem til det egentlige plot da en anden af Buffy-universets tidligere rebeller dukker op. Rupert Giles ville i sin tid forsøgte at slippe for ansvaret ved at være Watcher og stak af til London, hvor han med tilnavnet “Ripper” forsøgte sig med punkmusik og sort magi (i TV serien havde man skabt ungdomsbilledet af Giles ved at klistre Tony Head’s ansigt ind på et billede af Sid Viscious fra Sex Pistols). Nu er han leder af det der er tilbage af The Watchers Council og det er i den egenskab han har brug for Faith.

En af de to tusind unge piger der ved afslutningen af syvende sæson fik kræfter som Buffy og Faith viser sig at være så farlig at hun må skaffes af vejen. Imidlertid er hun en del af det engelske aristokrati, så hvis Faith skal have en chance for at snige sig ubemærket ind vil Giles være nødt til at spille Professor Higgins og lære hende nogen manerer, noget det er svært ikke at smile over når den oprindelige skuespiller i rollen som Faith hed Eliza.

Et sikkert kendetegn ved enhver serie med Joss Whedon som forfatter er at dialogen altid er i top og fyldt med referencer til populærkultur. Bortset fra Gilmore Girls er der nok ikke nogen der i den grad er i stand til at byde på verbal pingpong, og modsat sidstnævnte serie så bevarer Joss Whedon begge ben på jorden så man stadigt tror at det er muligt at lave den slags dialoger i den virkelige verden. Dette har altid smittet af på tegneserien når Whedons egne folk som Jane Epsenson og Doug Petire eller hans egne skuespillere som James Marsters og Amber Benson har stået for manuskriptet. Men nu er det en helt uprøvet kraft der skal løfte den tunge arv efter Whedon og venner, og det kan ikke undgås at blive mærket af indgroede fans af serien som undertegnede

Alan MooreFaith og GilesVaughan prøver virkeligt at skrive som Whedon og stadigt fastholde sit eget udtryk, og det er på mange måder det eneste han kan gøre i situationen. Men hans samspil i dialogen er knapt så letbenet som Whedons, og hans refrencer til populærkultur er lidt mere obskure, men ikke desto mindre meget velplacerede, som når Giles henviser til den mægtige skæggede troldmand i Northampton. En fremragende, men diskret reference til en af de to herrers lige- eller snarere overmand, Alan Moore .

Alt i alt synes jeg Brian K. Vaughan lægger op til en god historie her. Jo Chen viser igen at hun er en fremragende forside-kunstner. Selv om der var en del omtale af næste nummers forside skulle vise Faith næsten uden en trevl på kroppen, så holder jeg meget af det her hvor Faith har spraymalet sit navn hen over seriens logo. Det oser af attitude, som en serie med hende skal.

I det store hele er jeg også begejstret for Georges Jeanty som tegner på serien, bortset fra at jeg synes han har en tendens til at konstant give Faith rynker i panden, det får hende til at virke lidt for bekymret i forhold til hvordan jeg opfatter hendes personlighed. Hans Avengers pastiche som forside til næste nummer er til gengæld svær ikke at elske, og her taler vi jo om John Steed og Emma Peel fra TV serien af samme navn, ikke Captain America og kompagni.

For fans af TV serien ser det ud til at serien fortsætter i gode hænder, så fortsæt bare med at købe, for nye fans er her en god lejlighed til at springe på.

Fakta om serien

Buffy the Vampire Slayer Season Eight #6
Bedømmelse: Anbefales varmt

Forfatter: Brian K. Vaughan
Tegner: Georges Jeanty. Forsider af Jo Chan, Georges Jeanty, Dexter Vines & Dave Stewart
Udgiver: Dark Horse

Nye kreative teams til Astonishing X-Men og Runaways

Astonishing X-Men v2 - Simone BianchiDet vælter ind med nyheder fra San Diego Comic Con (SDCC) – hvad for eksempel med nyheden om at Warren Ellis og Simone Bianchi overtager Astonishing X-Men efter at Joss Whedon og John Cassaday efter planen forlader titlen ved årets udgang.

I mine øjne et fint valg, og jeg er spædt på hvorvidt Ellis beholder den lette tone serien har eller tilføjer den sin egen kynisme. Læsværdigt bliver det jo nok under alle omstændigheder!

Warren Ellis bliver på serien i mindst 24 numre, Bianchi så længe som muligt.

Og så forlader Joss Whedon også Runaways som bliver overtaget af ingen mindre end Terry Moore, der ikke er så kendt i Danmark, men som er manden bag den nyligt afsluttede Strangers in Paradise – en serie, der bestemt er værd at læse.

Moore vil tage Runaways tilbage til Californien for at plante et stort, solidt Marvel-flag i den del af landet. Han bliver den tredie forfatter på serien og efterfølger så store navne som Brian K. Vaughan og Joss Whedon.

I mine øjne er Moore det perfekte valg til serien og jeg håber at se flere forfattere og tegnere fra den amerikanske indie-scene blive inviteret indenfor hos de store forlag.

Sjette sæson af Angel som tegneserie?

Netop som Dark Horse gør sig klar til andet oplag af Joss Whedons fortsættelse af Buffy the Vampire Slayer, som samttidigt er begyndt som genudsendelse i dagtimerne på TV2 Zulu, så begynder de første røster at lyder omkring en sjette sæson af Angel i tegneserieform.

Modsat Buffy som stadigt hører hjemme hos Dark Horse, så har rettighederne til Angel og Spike holdt flyttedag til forlaget IDW som har udgivet enkelte historier som foregår efter femte og sidste sæson af Angel, men indtil videre har der kun været løse hentydninger til hvordan seriens hovedpersoner slap ud af den forholdsvist komplicerede situation de befandt sig i ved seriens afslutning.

spike1_messina.jpg

På Wizard World i Los Angeles blev i denne uge løftet lidt af sløret for hvad der kommer til at ske og heldigvis ser det ud til at Joss Whedon selv bliver involveret i projektet på linie med den kommende Buffy sæson (hvor han også har Jeph Loeb og Brian K. Vaughan med sig).

Som en forsmag på hvad der kommer annonceredes “Spike: Shadow puppets” som en slags fortsættelse til episoden “Smile time” hvor Angel bliver forvandlet til at muppet-lignende dukke. I forvejen har IDW udgivet en enkelt Halloween historie hvor man følger Angel, stadigt i dukke-form og varulven Nina umiddelbart efter det sted hvor “Smile time” slutter, men denne gang er det åbenbart Spike der står for skud til at blive forvandlet til en dukke.

Dette vil utvivlsomt være populært hos fans af serien, for allerede længe inden annonceringen af tegneserie-versionen har det været muligt at købe en dukke-version af Spike som supplement til de kopier der blev lavet af Angel-dukken. Mens vi venter på hvad Joss og de øvrige forfattere finder på kan de to allerede udgivne Spike-serier “Spike vs. Dracula” og “Spike: Asylum” anbefales som læsning i ventetiden.

 

Salgstal for 2006

Der er lige lagt en spændende artikel på The Beat – den viser de amerikanske topsællerter for 2006. Først listen over alle forlags salg – det bagerste tal er antal solgte enheder:

#1 NARUTO V9 101,457
#2 NARUTO V1 THE TESTS OF THE NIN 96,651
#3 NARUTO V10 95,859
#4 NARUTO V11 85,184
#5 V FOR VENDETTA 79,907
#6 NARUTO V2 79,071
#7 NARUTO V8 76,489
#8 NARUTO V4 70,366
#9 NARUTO V3 69,865
#10 NARUTO V7 68,207

Det eneste på listen der ikke er mangaen Naruto er Alan Moores V for Vendetta, hvis salgstal nok skal ses i lyset af filmatiseringen. Men ikke dårligt af en over 20 år gammel udgivelse.

Hvis man går til de “to store”, nemlig DC og Marvel, får man følgende billede – først DC:

V FOR VENDETTA 79,907
WATCHMEN 37,554
SUPERMAN BATMAN V1 18,796
MEGATOKYO V4 16,331
BATMAN THE DARK KNIGHT RETURNS 15,689
KINGDOM COME 13,749
SUPERMAN BATMAN V2 SUPERGIRL 13,109
BATMAN THE LONG HALLOWEEN 11,591
SANDMAN V1 PRELUDES & NOCTURNE 11,540
INFINITE CRISIS 11,350

På de første to pladser ligger serier af Alan Moore, på 5. pladsen ligger Frank Millers The Dark Knight Returns, ligesom Kingdom Come, Batman The Long Halloween og Sandman Preludes and Nocturnes alle er ældre udgivelser – de eneste nye (eller nyere) udgivelser på listen er således de to Superman / Batman-samlinger samt DCs store event fra sidste år, Infinite Crisis. Hvis der er så god forretning i genudgivelser, forstår jeg godt at vi ser så mange pt.!

Marvels salgstal er som følger:

HALO GRAPHIC NOVEL 32,174
HOUSE OF M 17,365
ASTONISHING X MEN V2 DANGEROUS 15,328
NEW AVENGERS V1 BREAKOUT 13,874
X-MEN PHOENIX ENDSONG 13,062
MARVEL ZOMBIES 13,037
MARVEL 1602 12,112
ASTONISHING X-MEN V1 10,730
ULTIMATE X-MEN THE ULTIMATE C 9,960
ULTIMATE SPIDER-MAN V14 9,940

Marvel fremviser generelt lavere salgstal, men til gengæld er der mange flere nye og nyere titler på listen – den ældste udgivelse er vel Marvel 1602, og den kan jo ikke just siges at være decideret gammel. Ellers er det Marvels store navne der trækker:Joss Whedon med Astonishing X-Men og Brian Michael Bendis med House of M og Ultimate Spider-Man, Neil Gaiman med 1602 og så er der naturligvis også Marvels surprise-sælger fra sidste år, nemlig Marvel Zombies.

Set i forhold til situationen for bare fem år siden er det ganske pæne salgstal, og den krise der blev talt meget om sidst i 90’erne – både økonomisk og kunstnerisk – ser ud til at være redet af, så det er jo opløftende nyt. Vi kan så også konkludere, at Manga også i USA sælger helt vildt.

Med disse tal i baghovedet, kunne det egentligt være sjovt at kigge på salgstallene for de danske forlag – nogen der ved om de er offentligt tilgængelige?

Joss Whedon

Joss Whedon (født 1964)

Joss Whedon startede sin karriere med at skrive til TV serien “Roseanne” Fray 1 af 8(hans far havde tidligere skrevet til serier som “Benson” ), men det var som manden bag filmen og TV-serien “Buffy the Vampire Slayer” (sent på TV2 som “Buffy, vampyrernes skræk” ) at han slog sit navn fast.

Whedon beskriver sig selv som stor fan af tegneserier, og nævner blandt andet Kitty Pryde fra Marvels X-Men som en inspirationskilde for Buffy. Det blev også via Buffy at Whedon skulle få sin debut som forfatter til tegneserier.

Dark Horse havde sikret sig rettighederne til at lave tegneserie-udgaver baseret på TV-serien, og det var til dem at Whedon nu leverede to manuskripter. Det ene var baseret på Buffy spin-off serien Angel, mens det andet fulgte en vampyrjæger i en fjern fremtid længe efter at Buffy havde kæmpet sin sidste kamp.

“Fray” som serien hed høstede stor anerkendelse, og medførte at blandt andet Marvel Comics fik øjnene op for Whedon, hvor selveste Chris Claremont foreslog at hyre ham.

Astonishing X-Men 16Hos Marvel fik Whedon lejlighed til at få sin egen X-Men titel kaldet “Astonishing X-Men”, som ikke overraskende fik Kitty Pryde som den centrale figur på det X-Men team som Whedon sammensatte.

Oprindeligt var serien planlagt til at vare 12 numre, men baseret på den store succes som serien fik (herunder en Eisner Award) lod man Whedon og tegneren John Cassaday fortsætte i yderligere 12 numre.

Ved siden af X-Men har Whedon leveres historier til “Tales of the Slayers”, placeret i Buffy-universets fortid, “Serenity” som en overgang mellem hans science-fiction kult serie “Firefly” og fimen af samme navn.

Senest er Whedon nævnt i forbindelse med filmatiseringen af Wonder Woman, samt sin egen film “Gooners”. Trods vedholdende rygter om TV-film baseret på Buffy og Angel måtte Whedon i slutningen af 2006 erkende at det ikke var muligt at skaffe den fornødne finansiering. I stedet annoncerede han i samarbejde med Dark Horse en ottende sæson af Buffy, udelukkende som tegneserie og påtog sig samttidigt endnu et engagement med Marvel hvor han overtager serien “Runaways” fra forfatteren Brian K. Vaughan.

I mellemtiden videreføres figurerne Angel og Spike fra Buffy i selvstændige serier på forlaget IDW, men da Whedon har de nødvendige rettigheder kan figurerne optræde i hans historier på Dark Horse.