Flere billeder fra Watchmen-filmen

Zack Snyder har frigivet en del billeder fra optagelserne til den kommende filmatisering af Alan Moores Watchmen, og det ser godt ud!

Man kan i al fald konkludere at de har en glimrende flok producion designers på jobbet – se f.eks. billedet af Rorschach, der går igennem New York – som taget ud af tegneserien:

Billede fra Watchmen-filmen
(klik for stort detaljeret billede)

En ofte hørt bekymring fra seriens fans er at alle de mange lag i historien ikke vil kunne komme med i filmen – bl.a. er der mange der har travlt med subplottet med pirattegneserien The Black Freighter. Der bliver i al fald refereret til den i filmen:

Billede fra Watchmen-filmen
(klik for stort og se på siden af kiosken)

Det er stadigvæk en kolossal opgave Hr. Snyder har taget på sig, men i al fald har han fat i det rigtige look til filmen. Om resten af den så holder samme standard, vil tiden vise …

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar