Når alt forandres – Orbiter af Warren Ellis

Efter at have kigget på den dystre og misantropiske Fell, foretager vi nu en 180 graders vending og kigger på et – ganske ukarakteristisk – optimistisk og håbefuldt værk af Warren Ellis.

Den første kontakt

Cover til OrbiterI Science Fiction er der et begreb, der hedder First Contact – det er historien om menneskeheden, der for første gang opnår kontakt med ikke-menneskelige intelligenser. 2001 af Arthur C. Clarke er et af de mest kendte eksempler på en First Contact-historie, men der er snesevis af andre eksempler. I Orbiter giver Warren Ellis sit bud på hvordan den første kontakt mellem mennesket og fremmede intelligenser kunne foregå.

Da Orbiter starter har rumprogrammet været sløjfet i næsten 10 år – da man mistede kontakten med rumfærgen Venture, skønnede man at den bemandede rumfart var for bekostelig og for farlig og derfor måtte skrottes. Men så en dag vender Venture tilbage til Jorden, dækket af en hudlignednde substans og med sand fra Mars på landingsstellet – hvilket vel at mærke ikke burde kunne lade sig gøre, da en rumfærge ikke på nogen måde ville kunne gennemføre en sådan tur.

Besætningen på syv er væk på nær én, nemlig piloten John Cost, der ved ankomsten talte et uforståeligt sprog og angreb bjærgningsstyrken, der blev sendt ind i rumfærgen. Cost er fysisk i topform, hvilket burde være umuligt hvis han havde tilbragt ti år i verdensrummet – der burde være skader på hans celler og muskler som følge af bl.a. den manglende tyngdekraft. Det er med andre ord lidt af et mysterium der lander på Kennedy Space Center.

Hvad skete der?

Orbiter - undersøgelserne er i gangFor at løse mysteriet om Ventures tilbagekomst, tilkaldes tre personer, der skal lede hver sin del af efterforskningen – den tidligere astronaut Michelle Robeson, som er strandet her på jorden efter at rumprogrammet er blevet nedlagt, Terry Marx, som er den førende ekspert i alternativ drivkraft og noget nær et geni, og endeligt psykiateren Anna Bracken, der mens rumprogrammet fandtes talte med astronauterne efter de havde været i rummet og både hjalp og evaluerede dem.

Denne lille flok bliver sat i spidsen for hver sin lille undersøgelse af Ventures forsvinden og genkomst – Michelle leder teamet der skal undersøge den hudagtige substans der dækker skibet, Terry skal finde ud af hvad der har drevet den frem og Anna skal prøve tale med John Cost og finde ud af hvad der er sket uden af fremprovokere endnu en voldelig episode.

Det lyder lidt som en gyser a la filmen Event Horizon, men ca. en trediedel inde i bogen går det langsomt op for en at der er ingen dæmoner fra Helvede, ingen savlende, morderiske aliens, intet der kan koste selv den mest følsomme læser nattesøvn. Snarere tværtimod.

Fremragende håndværk

Orbiter - Venture i fri flugtUndervejs kommer vi igennem en masse videnskabelige forklaringer på hvad der er sket med Venture, og de er alle fascinerende og har rod i mere eller mindre velfunderede teorier. Her er der nok ikke mange – hvis nogen – nulevende forfattere, der kan formidle de underliggende videnskabelige teorier til lægmand som Ellis kan – det er en ren fornøjelse og et klart plus i forhold til historiens flow. Ellis er i det hele taget ikke til at skyde igennem i Orbiter – han forfalder på intet tidspunkt til sin karakteristiske “alle er nogle bastards”-rolle men gør sig al mulig umage for at få fortalt historien og få budskabet frem, som man klart kan fornemme ligger hans hjerte nært.

Colleen Doran tegner fremragende i Orbiter – generelt er jeg ikke vild med hendes måde at tegne ansigter på, men her fungerer det lige som det skal, og især figuren Terry Marx får tilført ekstra liv igennem hendes tegninger. Sidekompositionerne er stramme, men også med masser af plads når det er nødvendigt – der er nogle fantastiske helsidesopslag, som tager vejret fra en. Farvelægningen står Eisner-vindende Dave Stewart (kendt bl.a. fra The New Frontier, The Escapists og Hellboy) for, og den er lige som den skal være.

At møde mysteriet

Orbiter vil – som jeg tidligere har bemærket – lige det modsatte af at skræmme – den vil oplyse og opløfte vore øjne imod himmelrummet igen. På den måde minder den en del om Carl Sagans klassiske Contact, men Orbiter er ikke tynget ned af overvejelser om Guds eksistens eller andre småtunge overvejelser som Contact i mine øjne er – Ellis pacer sin historie perfekt, og når vi når konklusionen er vi parate, parate til at møde mysteriet, parate til at hæve os over vores smålighed, parate til at være en del af universet.

I Orbiter giver Warren Ellis sit bud på hvordan den første kontakt kunne komme til at foregå, og det sker med både indføling, spænding og først og fremmest en storslået vision for menneskets fremtid. Hvis du tænder på ideen om rumrejser, på tanken om at udforske universet og møde hvem eller hvad der er at møde derude, er der en stor sandsynlighed for at du vil tænde – rigtigt hårdt, endda – på Orbiter.

“All the rules change.
I mean that.
Right this second is when everything changes.

Going up.”

Fakta om serien

Orbiter
Bedømmelse: anbefales varmt

Forfatter: Warren Ellis
Tegner: Colleen Doran
Udgiver: Vertigo (DC)
År: 2003