DCs “Final Crisis” skrives af …

Final Crisis… Grant Morrison og tegnes af JG Jones.

Dette var en af de mange annonceringer DC kom med under deres panel på den igangværende San Diego Comic Con (SDCC), men i mine øjne så langt den vigtigste. Efter en god start med Infinite Crisis, 52 og (især) Seven Soldiers har DCs store events mistet dampen, med den igangværende Countdown som noget af de værste forlaget har udgivet i nyere tid. At DC så lader en sværvægter som Morrison skrive den event, der ifølge de hidtidige udmeldinger skal skabe fundament for deres univers i mange år fremefter fylder mig med håb for forlaget.

Der blev ikke afsløret meget om selve serien andet end at den bliver i syv månedlige afsnit og at

Kamandi, the Last Boy on Earth, would be on the last page of “Final Crisis” and Anthro, the First Boy, would be on the first.

De øvrige udmeldinger fra forlaget kort:

  • Bill Willingham (Fables) skriver en miniserie, Salvation Row, som omhandler det faktum at superskurkene altid undslipper fra fængslet og hvad myndighederne har tænkt sig at gøre ved det. Sjov lille ide.
  • Grant Morrison skriver på en fortsættelse til sin miniserie “Seaguy” fra for et par år siden. Godt nyt – Seaguy blev klart overset da den kom og jeg vil meget gerne se mere til dens univers.
  • DC vil genoptage deres Tangent-univers, som muligvis er et af de 52 universer som DC nu består af.
  • Der er naturligvis planer for DCs 75 års jubilæum i 2010.

Alt i alt rigtigt glædelige nyheder – fra at være ved at afskrive forlaget helt, følger jeg dem nu med skærpet interessse.

Nyt teaser-billede fra DC

Som dansk læser af DC comics er man ilde stedt med hensyn til de mange store crossover begivenheder der er sket indenfor de seneste år. Mens vi har været heldige at få både House of M og Civil War fra Marvel, så har der desværre ikke vist sig en lejlighed til at udgive Infinite Crisis, 52 eller Countdown. Så indtil videre er fans der ønsker at være med på noderne hos DC henvist til de amerikanske udgivelser.

Personligt er jeg stadigt igang med trade paperback udgaverne af 52 og derfor håbløst bagud. Til gengæld kan jeg varmt anbefale 52 som et overraskende bevis for at man godt kan fortælle historier i DC universet uden at de største helte er med.

Til gengæld ved jeg at de store helte er med i både Countdown og den nyeste annoncering Final Crisis, i hvert fald hvis man� skal dømme efter den række af såkaldte teaser-billeder som DC har udsendt. Hvis nogen ikke skulle være bekendt med konceptet, så går det ud på at DC i god tid inden udgivelsen frigiver et billede som så at sige skal sætte stemningen for den kommende udgivelse.

Fortolkningen af disse billeder er tilsyneladende en hel videnskab i sig selv, for eksempel skulle man kunne udlede af nogen billeder hvem der overlever historien ved at se hvilke figurers fødder som er i kontakt med jorden på billedet.

Hvorom alting er, så har DC igen frigivet et billede som ser ud til at annoncere en Final Crisis netop på det tidspunkt hvor den nuværende Countdown historie vil slutte.

Final Crisis

Selv om DC generelt ikke er så slemme som Marvel til at genoplive helte og omstøde store ændringer til dere univers, så skal ordet “Final” sikkert tages med adskillige gran salt.