Dominion

Det starter med at ligne en kliche, en betjent på sin fridag – så ved man bare at noget vil gå galt. Det gør der også. En mystisk sygdom begynder at ramme indbyggerne i Chicago og i stedet for en smule feber og en løbende næse taler vi om ustyrlige overnaturlige kræfter.

Det første tilfælde af sygdommen, som betjent Dick Urbanski må håndtere, minder mistænkeligt om The Absorbing Man fra Marvel universet, og et kort øjeblik overvejer man om folkene bag ”Dominion” har mistet grebet.

Det har de selvfølgeligt ikke, for det er [[Keith Giffen]] og Ross Ritchie der har været idemænd bag og det fremadstormende talent [[Michael Alan Nelson]] der står for historien.

Så fra det øjeblik hvor den første fare er håndteret begynder det at gå op for læseren at ”Dominion” tager en af de klassiske klicheer og vender rundt på den.

Normalt er vi læsere af Marvel, DC med videre jo vant til at der kommer et eller andet udefra, gammestråler, kosmiske stråler, mutationer eller hvad det nu er. Det udefra kommende skaber overnaturlige kræfter hos den eller de personer som bliver påvirket og så har vi historiens helt.

Men i ”Dominion” skabes der ikke nogen superhelte, kræfterne er ude af kontrol og der er ikke nogen rar professor Xavier til at lære dem at styre hvad der sker. Så i stedet har vi en by i kaos, en overbebyrdet politistyrke og en undrende omverden der overvejer at gribe til drastiske midler.

I den slags situationer kan man så vælge hvad man vil gøre, skal man træde i karakter, som Urbanski gør det, eller skal man giver op og krybe i skjul, som han chef gør det ved at krybe ind i flasken og trække proppen i efter sig.

Så en anden pointe hos Michael Alan Nelson her er nok at det ikke altid er store kræfter, usædvanlige evner og lignende der skaber helte, nogen gange er det bare at man gør noget med det man har. En pointe som jeg må sige jeg holder meget af, for selv om jeg ofte udtaler mig syrligt om menneskeheden som sådan, så er jeg en stor tilhænger af at det enkelte menneske udnytter sit potentiale til det yderste.

Historien holder et højt tempo mens Urbanski får selskab af en kvindelig læge som måske har fundet nøglen til angrebet. Tempoet holder helt frem til slutningen, som nogen måske nok vil finde meget amerikansk, men hey – jeg læser ikke amerikanske tegneserier for at få subtile underspillede følelser. Så skal man gå overbord så gør det hele vejen.

Fakta om serien

Dominion, 2008. 130 sider, farver.

Bedømmelse: Anbefales.

Concept: Keith Giffen og Ross Ritchie

Forfatter: Michael Alan Nelson

Tegner: Tim Hamilton

Forlag: Boom! Studios