Det er den ultimative, katastrofale katastrofe – zombier, død og eksplosioner overalt i det centrale København og det ser sort ud for vores hovedpersoner Viola, Hassan og Bernt, som vi i slutningen af bind et efterlod på toppen af et hotel med hele bygningen fyldt af udøde.
Men der er ikke noget der er så slemt, at det ikke kan blive værre, og når både militæret og specialstyrker prøver at kontrollere situationen ved en garvet zombie-fan godt at man skal være på vagt. Vi efterlader vores hovedpersoner på vej igennem en brændende, zombiefyldt by i en jeep fyldt med våben, hvilket forhåbentlig leder til endnu mere højspænding i bind 3.
Exodus 2 tager afsæt i første bind, men er, well, endnu bedre – der er endnu bedre hold på personerne (og vi får fyldt noget baggrund på dem), pacingen er helt rigtig og de sort/hvide træsnitsagtige tegninger står endnu skarpere end før. Der bliver også introduceret nye plotelementer, endda i en sådan grad at jeg har svært ved at se hvordan serien skal kunne slutte tilfredsstillende på kun ét bind. Well, Exodus bind 4-6 ville da også være endda meget velkomne, for her er tale om en udgivelse, der fænger fra start til slut.
Jacob Rask Nielsens bøger har – som denne sides faste læsere nok har gættet – en høj stjerne hos mig. Jeg falder først og fremmest for den energi, som ligefrem stråler ud af siden – her er sgu fortælleglæde, som ikke lader sig knægte af noget som helst, og i sidste ende er det meget centralt i forhold til hans produktion: det har en uforlignelig energi og wow-faktor og frem for alt en tydelig kærlighed til mediet og det at fortælle historier som sådan.
Ligningen ser i sidste ende sådan ud:
Zombier*√(hjerner*ofre/ild±økser i hjerneskaller) + 2*awesome² = Exodus.
Vi tænkte for lidt over det på OFV da vi anmeldte den her, der er virkelig ikke meget at sige om den her, der er helt sikkert mindre at sige om den end der blev sagt i vores podcast. Jeg synes de skrevne anmeldelser der er kommet efter følgende har været meget bedre til at gøre det interessant, for helt ærligt det er det samme som etteren bare bedre, og hvor det i andre medier ville ha’ udløst et ”men jeg har jo set det før” fra mig, er den her bare en så hurtigt læst, at man ikke kan nå at blive træt af mere, og jeg er sikker på at vi vil ha’ mere når den sidste er udkommet, men bam den er slut(på toppen forhåbentligt)