Shoot: den forbudte Hellblazer

Hellblazer #141: ShootFor efterhånden mange år siden var Warren Ellis forfatter på Hellblazer, hvilket i manges øjne gik rigtigt godt – hans næsten uundgåelige kynisme passede meget godt med John Constantine som figur og hans syntes at have et godt greb om titlens ånd. Ellis udtalte på sin hjemmeside, at han regnede med at blive på serien i 40 numre. Serien skiftede tegnere tit, men med Ellis blev det for alvor en del af konceptet – tegneren skulle passe til historiens ånd, og det fungerede godt. Alt var vel.

Men så gik det galt – kun otte numre inde. Ellis havde skrevet #141 og Phil Jimenez havde færdiggjort sine tegninger, da Warner Bros. (som ejer DC/Vertigo, der udgiver Hellblazer) slog bremsen i og krævede ændringer i manuskriptet hvis det skulle udgives.

Ellis svarede igen ved at forlade titlen så hurtigt han kunne – hvilket i praksis blev med #143.

#141 blev aldrig udgivet. Hvad skete der?

Lad os kigge på foromtalen:

“When a female psychologist researches a wave of premeditated mass killings in the American heartland, an enigmatic, chain-smoking Brit shows her that the roots of evil run deeper than she’d imagined.”

Det lyder da ikke specielt chokerende eller censurværdigt – både Hellblazer og serier som Preacher har da budt på værre plotelementer end det. Warren Ellis har mere at sige om indholdet:

“We follow a female psychologist in America as she gathers and prepares research work on the wave of ‘schoolyard slayings’ – children gunning down other children en masse that’s slowly sweeping the country – for a Senate investigative committee. She’s also writing a paper on not only the pathology of premeditated mass killing, but the psychology of the victims. Jonestown is her starting point. She’s heard the tape of Jim Jones’ last sermon while his followers were screaming out in pain, the poison chewing through their guts. The children were poisoned too. They screamed too.”

“In this unslept state of constant horror, she notices one cohesive factor in the last few instances of children blowing away their playmates in the playground. A lean, rumpled, middle-aged Englishman in a trenchcoat. She starts investigating him, suspecting a connection. But Constantine – the original, spooky Constantine, seen from a distance, enigmatic, appearing and disappearing at will – prowls round her, bringing her to understanding of what’s really going on. He makes her look properly at the video evidence of the thing he came from England for (an old friend’s son who moved to America was shot dead in one of these incidents).”

Og her har vi så fat i noget – Hellblazer #141 skulle have udkommet et par uger efter massakren i Colombine, hvor to skoleelever dræbte 12 og sårede endnu flere. Medierne og befolkningen var ude efter blod, og populærkulturen stod – som det så ofte sker i den slags situationer – for skud.

Det var på grund af voldelige computerspil lød én anklage. Det var på grund af filmen “The Matrix” lød en anden. Og Warner ville under ingen omstændigheder skulle håndtere anklagen “Det var på grund af tegneserien Hellblazer”, hvor hovedpersonen – ligesom drabsmændene – går klædt i trenchcoat.
Man kan næsten mærke panikken forplante sig op i systemet igennem executive efter executive, til en eller anden med vægt har sat foden ned og sagt stop for udgivelsen – muligvis endda uden at have læst historien.

Nuvel, for nogle år siden begyndte kopier af den ufarvelagte serie at cirkulere i fankredse, og derfra gik der ikke længe før billederne ramte nettet. Hvor chokerende er serien så?

Bedøm selv:

Hellblazer #141: Shoot s. 1Hellblazer #141: Shoot s. 2Hellblazer #141: Shoot s. 3Hellblazer #141: Shoot s. 4Hellblazer #141: Shoot s. 5Hellblazer #141: Shoot s. 6Hellblazer #141: Shoot s. 7Hellblazer #141: Shoot s. 8Hellblazer #141: Shoot s. 9Hellblazer #141: Shoot s. 10Hellblazer #141: Shoot s. 11Hellblazer #141: Shoot s. 12Hellblazer #141: Shoot s. 13Hellblazer #141: Shoot s. 14Hellblazer #141: Shoot s. 15Hellblazer #141: Shoot s. 16Hellblazer #141: Shoot s. 17Hellblazer #141: Shoot s. 18Hellblazer #141: Shoot s. 19Hellblazer #141: Shoot s. 20Hellblazer #141: Shoot s. 21Hellblazer #141: Shoot s. 22

Det er en mørk og misantropisk historie, men det er der mange andre Hellblazer-historier der er. Men var det nok til at censurere / ikke udgive den? Ellis mener ja:

“At the last moment, DC’s executive level felt that the story could not go out in its original form. All media, particularly the narrative arts, are particularly sensitive to the politics of post-Columbine blame-placement at this time, and their concern was entirely justified given their position and special responsibilities. But the changes required created a story that I could not stand behind as a writer.”

Hvis man spørger mig, er det ikke bare fordi den omhandler de kontroversielle schoolyard slayings, men måden den gør det på – den peger en anklagende finger ind i USAs allerdårligste samvittighed, der hvor den amerikanske drøm er blevet en betændt byld.
Og den gør det rigtigt godt.

Jeg er ikke sikker på at jeg helt er enig i pointen, men vigtigheden af denne bidende sociale kommentar er ikke til at komme udenom. Og damn, om ikke den sidste side får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

Kommer vi så nogensinde til at se historien på tryk? Det er svært at sige. DC har i de seneste år (gen-)udgivet en del af de historier, som man ellers aldrig troede man ville se på tryk (igen), men i lyset af at historien har for vane at gentage sig, skal man nok ikke sætte sine forventninger for højt.

Hvad siger du? Er det en god historie, er det med god ret at den blev sløjfet og er Ellis genial eller en sensationalistisk popforfatter?

Kriminalforfatter skal skrive Hellblazer

Ian RankinThe Scotsman har et interview med forfatteren Ian Rankin – bedst kendt som forfatter til kriminalromanerene om Inspektør Rebus – hvor han løfter sløret for at han er i forhadlinger med DC om at skrive 6 numre af serien Hellblazer, og i modsætning til mange andre romanforfattere, der forsøger sig som tegneserieforfattere, lader han til at have forstået en fundamental sandhed:

Let’s wait and see if I can do it; maybe it will turn out that I can’t. It is much more like a screenwriter’s skill than a novelist’s skill. You have to use very few words, and a lot of the writing is just instructions to the artist.

Jeg kender ikke Rankins romaner, men er da spændt på hvad han kan gøre med John Constantine.

Det er da også en sjov tendens hvor etablerede romanforfattere pludseligt kaster sig over tegneserien som om det er en helt ny kunstform – er det en dille eller et tegn på at tegneserien er ved at blive mere etableret?

Lady Constantine

ladyconstantine.jpgJeg har været fan af John Constantine og Hellblazer lige siden han første gang dukkede op i Swamp Thing, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået købt op af de mange trade paperback udgivelser der kom efter den allerførste. Så i min søgen efter hvilken af de mange der nu måtte være nummer to faldt jeg så pludseligt over den unge dame til højre for teksten her, og kunne selvfølgeligt ikke modstå fristelsen – Constantines fandenivoldskhed i kvindelig udgave i 1785 kunne da ikke undgå at blive en god historie.

Forfatteren til historien er Andy Diggle som for ganske nyligt blev udnævnt til også at skulle overtage stolen som forfatter på den almindelige Hellblazer serie, og ligesom jeg er han gammel fan af serien helt fra den gang Constantine kun var en bifigur der lignede Sting og gik Swap Thing på nerverne.

Med sig har han den kroatiske tegner Goran Sudzuka, som blandt andet tidligere har været tegner på “Y: The last man”. Hans linier er lidt mere rene end de fleste Hellblazer historier jeg har set, men det fungerer udmærket i den her sammenhæng.

Som nævnt i indledningen, så skriver vi 1785 og Lord og Lady Constantine er for år tilbage blevet dømt og henrettet for forræderi. Deres datter Johanna som knapt var teenager på det tidspunkt endte på gaden, uden titel og uden penge, men bestemt ikke uden ambitioner. I indledningen til historien er hun en voksen ung dame som uden held forsøger at løse alkymiens gåder, eller rettere hvordan man omdanner værdiløse metaller til guld i rette tid til at betale huslejen for sig selv og sin lillesøster.

Til alt held for Johanna viser det sig at regeringen har brug for hendes evner ud i det okkulte til at hente en kasse op fra et skib som er sunket ud for Spitzbergen. Helt i tråd med sin efterkommer lover Johanna at det sagtens vil kunne lade sig gøre, såfremt hun som modydelse kan få sin titel og en årlig sum penge, uden i øvrigt at have nogen ide om hvordan det vil kunne lade sig gøre.

Men Johanna og den engelske regering er ikke de eneste der har en interesse i den mystiske boks, og der er noget dystert og skæbnesvangert ved den. Da jeg første gang så tegningen af den kunne jeg ikke lade være med at se en vis lighed med Lemarchands skæbnesvangre æske fra de gamle Hellraiser film, og i betragtning af at Hellblazer jo skulle have heddet Hellraiser indtil man opdagede at Clive Barker-filmatiseringen allerede var undervejs, kunne det godt have været en hilsen. Det er det nu ikke, og hvad der er inden i skal ikke afsløres her, kun at Johannas måde at håndtere de ting hun støder på undervejs er helt på linie med hvad John Constantine ville have gjort i samme situation.

Ikke at man behøver at kende John Constantine for at kunne læse historien, men det giver en ekstra dimension. Alt i alt synes jeg at de godt hundrede kroner som Faros Cigarer ved Lyngby Station forlangte for denne trade paperback var godt givet ud.