Comic Creators on Fantastic Four

Den klassiske FF historie om Galactus
Den klassiske FF historie om Galactus

I dag er det Stan Lees fødselsdag, men det vidste de fleste læsere sikkert allerede, for i vore dage bliver man jo opdateret på den slags fra både MySpace, Facebook og alle mulige andre sites, og man kan være sikker på at hvis alle de seje børn er med et sted, så er Stan Lee der også.

Perlerække af store navne

Ligesom sin skaber, så er Fantastic Four også knapt begyndt at vise sin alder. Men i dette tilfælde skyldes det mere at der gennem årene har været andre store serieskabere til at gribe serien efter at Stan Lee og Jack Kirby havde gennemført deres rekordlange samarbejde på mere end hundrede numre.

Det er en sand perlerække af klassiske navne der har bidraget, lige fra skaberen [[Stan Lee]] selv og [[Jack Kirbys]] rentegner [[Joe Sinnott]] over Lees efterfølger som forfatter Roy Thomas og senere fornyere af serien som [[John Byrne]] og [[Mark Waid]]/[[Mike Wieringo]].

I denne bog redigeret af [[Tom DeFalco]] får vi, ligesom i den tidligere omtalte bog om skaberne bag X-Men, en lejlighed til at kigge bag scenen og høre om hvordan de enkelte skabere arbejdede og få et indblik i hvordan de tænkte.

Desværre ingen Kirby

Selv om Fantastic Four og X-Men har de samme skabere, så virker fraværet at Jack Kirby blandt de interviewede så meget mere markant i denne bog. X-Men var måske nok Kirby og Lees ide, men det var først for alvor folk som [[Chris Claremont]] og [[John Byrne]] der gjorde serien berømt.

Hos Fantastic Four var det Lee/Kirby samarbejdet der satte standarden, ikke bare for den sprudlende fantasi og dynamik der var i tegningerne (hvem ellers kunne finde på at placere en fyr på et surfbrædt midt ude i verdensrummet), men også for hele den måde [[Marvel Comics]] skulle producere tegneserier på i fremtiden, den såkaldte [[Marvel method]].

Serieskabernes egen favorit

The Thing i serieskabernes favorithistorie
The Thing i serieskabernes favorithistorie

Indflydelsen på de senere skabere står også klar når de bliver bedt om at vælge deres foretrukne historie. Overraskende er det ikke den blandt almindelige læsere s berømte Galactus-trilogi der ofte nævnes, men derimod historien fra det efterfølgende hæfte “This Man … This Monster!”. Overraskende nok skal man også næsten 2/3 igennem bogen før læsere der ikke lige er bekendt med hele Lee/Kirbys kanoniske værk får en info-boks med oplysninger om denne historie om forholdet mellem Reed og The Thing, fortalt ved hjælp af en anden videnskabsmands forsøg på at få ram på Reed. Reed er ikke fejlfri, selv om han er jordens største eventyrer og videnskabsmand, så kan han hver dag se grænsen for sine evner foran sig i sin manglende evne til at kurere sin bedste ven.

Det er til gengæld også næsten den eneste kritik man kan komme med af informationsniveauet i bogen, hvor hvert enkelt interview bliver suppleret med små bokse med uddybende information, hvis man nu ikke lige er helt skarp på hvem skrull’en Lyja er (det var hende der udgave sig for at være Alicia Masters og som endte med at blive gift med Johnny Storm).

Måske kunne man også brokke sig over at der ikke er billeder nok, men nu er det jo en interview-bog, så i stedet kunne man jo gå ud og investere i DeFalcos “Fantastic Four – The Ultimate Guide” som er en “coffee-table” bog om FF med korte introduktioner til seriens helte og skurke gennem årene omgivet af et væld af lækre illustrationer. Faktisk behøver man ikke at vælge nogen af de to fra – bryd finanskrisen og få sat gang i forbruget igen, det går til et godt formål.

Byrne, næsten venlig

John Byrne møder noget større end sit ego
John Byrne møder noget større end sit ego

Bogens interessante punkter derimod er selvfølgeligt interviewet med Stan Lee selv, men også med John Byrne, der ligesom i bogen om X-Men virker meget mere sympatisk i en professionel interview-situation end de mere eller mindre sammenhængende online situationer man ofte ser ham i nu om dage. Ikke at Byrne ikke af og til har en vigtig pointe med hvad han siger, selv idag, men det hjælper lidt på interessen for hvad han har på hjerte at han ikke på samme tid verbalt skyder vildt omkring sig.

Doom tilbage til rødderne

En anden interessant del er interviewet med Walter Simonson, specielt hans plan om at rehabilitere Doctor Doom. Ikke for at bringe ham tilbage blandt de gode, men for at få fjernet alle de gange hvor han er blevet overlistet af inferiøre helte og bringe ham tilbage til sin egentlige mere imponerende og lidt skræmmende form.

Ideen lyder rigtigt interessant, så jeg konfererede med en virkelig FF ekspert, Tue Sørensen fra foreningen Fantastik, som har langt bedre styr på denne periode i udgivelserne af Fantastic Four, og desværre lader det til at Simonsons ideer mere eller mindre blev forbigået i den efterfølgende kontinuitet.

Valeria Richards lærer et nyt ord
Valeria Richards lærer et nyt ord

En anden af mine yndlingsforfattere som har forsøgt sig med at bringe Doom tilbage til sine rødder er Mark Waid, som har et meget interessant interview hvor han går i dybden med sine tanker om hvor FF skulle bevæge sig hen under hans forfatterskab (læsere der vil vide mere om dette kan også læse hans manifest som er optrykt i første bind af hardcover genoptrykket). Waids indblik når endda at blive suppleret med den nu afdøde tegner Mike Wieringo som var den anden del af dette fremragende samarbejde på serien.

Så alt i alt er der tale om en bog som vil være god både til gamle fans som skal have fyldt et par hjørner ud i deres viden, eller folk der som jeg var fan i gamle dage men som har nogen store hvide pletter på landkortet der gerne skulle fyldes ud. Nye fans bør nok lige tage et kig i et par af de mange genoptryk af FF der heldigvis bliver ved med at komme.

Og så kunne det være interessant med en 2’er. Der er stadigt meget der ikke er dækket endnu, Bendis, Millar og [[Mike Carey]]. [[Mark Millar]] om hvordan det er at overtage FF efter succes’en med Civil War og Brubaker om hvordan det er at genfortælle historien om Doctor Doom. [[Tom DeFalco]] er kun 58, så hvis han er lige så sejlivet som Stan Lee kan han godt nå det endnu.

Comic Creators on Fantastic Four
Comic Creators on Fantastic Four

Fakta om Bogen

Tom DeFalco: Comic creators on Fantastic Four
Bedømmelse: Anbefales
Udgiver: Titan Books 2005
ISBN: 1-84576-053-0

Robert E. Howard i 100 år

Conans “far” runder de 100

En kort gennemgang på den sidste dag af hundredeåret for forfatterens fødsel og 70 året for hans alt for tidlige død.

I virkelighedens verden nåede Robert E. Howard kun lige akkurat at runde de 30 før han tog sit eget liv. 30 år lyder ikke af meget, men i den korte tid nåede han faktisk en produktion på ikke mindre end 800 historier, digte og bøger. Siden da er hans værker blevet genfortalt i medier der stadigt var i deres vordan da han døde eller som slet ikke eksisterede den gang. Tegneserier, TV serier, Hollywood-film, computerspil, animerede film, action figurer – mon ikke den kære Robert E. Howard ville knibe sig selv i armen hvis han stadigt havde været i live her mellem jul og nytår og været i stand til at se den nuværende guvernør over Californien starte sin filmkarriere med at vække hans berømte barbar til live på det store lærred.
Howard, blandt fans kaldet REH, blev født i Texas i 1906, og fik efter fire års skriverier udgivet sin første historie som nitten-årig i det navnkundige magasin “Weird Tales”. Selv om han skrev i flere forskellige genrer er Howard nok først og fremmest kendt for at skrive “sværd og troldom”, en genre han af nogen tilskriver ham æren af at have skabt på samme måde som Tolkien ofte nævnes som fader til Fantasy som genre.

Det kan i nogen tilfælde være svært at se hvor den ene af de to genrer ender og den anden begynder, begge genrer har stærke krigere og magtfulde troldmænd, begge foregår i deres eget univers udsprunget af forfatterens fantasi som en verden “for længe siden”. Men Robert E. Howards verden er mindre romantisk end Tolkiens.

Howard voksede ikke op i et stille og roligt engelsk universitetsmiljø, men i et Texas hvor olieforekomster kunne bringe hundreder eller tusinder til en lille by for at bygge et samfund op, som så faldt fra hinanden når olien slap op. Disse hårdhudede pionerer går igen i REH’s fortællinger hvor en enkelt barbar kan drage ud for at vinde et kongedømme med intet andet end sværdet ved sin side og troen på sine egne evner.

Også forfaldet går igen i Howards historier, hvor hans forskellige helte lever i forskellige tidsaldre der både har deres blomstringstid og deres undergang. Conan lever for eksempel i den Hyboreanske tidsalder efter at Atlantis, hvor forgængeren King Kull herskede, er gået under. Og selv om Conan en dag vil sætte kongekronen på sit hovede, så ved vi at også hans imperie ikke vil blive noget tusindårsrige.

En anden indflydelse hos Howard var venskabet med forfatteren H.P. Lovecraft, som han korresponderede med fra 1930 og frem. Howard skrev en række historier som udspiller sig i Lovecrafts Cthulhu univers, som blandt andet kan læses i “Cthulhu, the Mythos and Kindred Horrors”.

Et godt eksempel herfra er “The Fire of Asshurbanipal”, hovedpersonerne Steve Clarney og hans afghanske guide Yar Ali er handlekraftige mænd som søger en skat i et hemmeligt tempel i ørkenen. Og i den ægte Lovecraft tradition skal det snart vise sig at gemte og glemte templer oftest har bedst ved at forblive sådan hvis man har liv og forstand kært.

Når man ser bort fra at hovedpersonerne er moderne mennesker og bevæbnet med Lee-Enfield rifler, så kunne handlingen lige så godt have passet på Conan, for mens Lovecrafts verden ofte vist blege belæste mennesker som fandt frem til længst glemte ritualer fra unævnelige kulter og monstre med massevis af slimede tentakler, så er det ofte den verden som Conan vandrer igennem på sin søgen efter nye eventyr.

Conan på dansk

De første danske udgivelser af Conan var baseret på Marvel Comics’ udgave som blev optrykt i Seriemagasinet sammen med en anden serie baseret på Howards figur Kong Kull, herskeren over atlantis.
Seriens popularitet første til at man også udgav en række albums med ham. Carlsen if udgav fire albums i farver med historier af Roy Thomas og tegninger af Barry Smith (senere barry Windsor-Smith) med titlerne “Tyve i Hyboria”, “Sorte vinger over Hyboria”, “Blodig morgen over Hyboria” og “Kaos over Hyboria”.

Interpresse udgav et enkelt album med Barry Smith og Roy Thomas’ udgave i deres Karat-serien (Karat-serien 2: Conan og Røde Sonja). Ved siden af fik Conan sin egen serie med under titlen “Barbaren Conan” som nåede at omfatte seks album: “Mørkets magter”, “Kannibaler i Zamboula”, “Slaveprinsessen”, “… og en heks skal fødes”, “Flammekalven” og “Yanaidars ligædere”.

Efter disse udgivelser i halvfjerdserne var der stille omkring danske udgivelser af Conan, som i mellemtiden blev filmatiseret to gange med Arnold Schwarzenegger i rollen som Conan. Schawzenegger optrådte også i en Conan-lignende rolle i “Red Sonja” med danske Brigitte Nielsen i titelrollen, men på grund af problemer omkring rettigheder kunne figuren ikke bære navnet Conan.

I 1993 besluttede Interpresse sig til atter at vove pelsen med en udgivelse i bladformat. Ialt nåede der at udkomme ni numre i perioden fra 15. juli 1993 til 18. januar 1995. Denne gang var det stadigt med historier af Roy Thomas, men fortrinsvist med John Buscema som tegner.

Conan hos Dark Horse

Selv om den danske udgivelse af Marvels Conan ikke kunne holde læserne fanget, så lever Conan i bedste velgående på det amerikanske marked, hvor forlaget Dark Horse har overtaget rettighederne til at udgive serien. Det har blandt andet medført at man har startet en komplet gendigtning af Robert E. Howards oprindelige historier med nye tegnere og forfattere. Desuden genudgiver man de klassiske historier af Roy Thomas, John Buscema og Barry Windsor-Smith med flere under titlen “Chronicles of Conan. Ud over dette lever Conan også videre udenfor de klassiske historier med bidrag fra kendte forfattere som Joe R. Lansdale, Kurt Busiek, Len Wein og ikke mindst den nye faste forfatter Timothy Truman. Røde Sonja videreføres i sin egen titel Red Sonja hos forlaget Dynamite Entertainment.

Links

http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_E._Howard

http://www.darkhorse.com/zones/conan/index.php

http://www.dynamiteentertainment.com/htmlfiles/c-Red_Sonja.html