HOLY SHOCKEROO! It’s … Batman: Scarecrow Tales

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

“Fear has no brains; it is an idiot.”

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941
Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

Citatet stammer fra den amerikanske forfatter og journalist, Ambrose Bierce, men kunne lige såvel have været formuleret af Jonathan Crane, psykologen der blev Scarecrow. Som barn morede Jonathan sig med at skræmme fugle, som professor Crane ved Gotham University fornøjede han sig med at skræmme de psykologistuderende.

Det sidste var selvfølgelig et led i hans entusiastiske forskning i frygtens psykologi, men universitetets ledelse så anderledes på sagen. Inden Jonathan Crane blev afskediget, havde han igennem længere tid måttet døje sine kollegers hån, mobning og bagtalelse. Ikke på grund af hans akademiske evner, men fordi han var en særling, der brugte alle sine penge på bøger og derfor gik klædt som et fugleskræmsel. Med andre ord en sympatisk person. Da han til sidst ikke længere kunne udholde omgivelsernes pres, slog han ind på en kriminel karriere som pengeafpresser, idet han maskerede sig som et fugleskræmsel: ”So I look like a scarecrow … That will be my symbol … A symbol of poverty and fear combined!”

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941
Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

Det er oprindelseshistorien, sådan som den er fortalt i ”Riddle of the Human Scarecrow” (1941) skrevet af Bill Finger og tegnet af Bob Kane, Jerry Robinson og George Roussos. Det er naturligt nok også den indledende fortælling i SCARECROW TALES (2005), en antologi med i alt otte historier, der strækker sig over perioden 1941-2002.

Coverillustration af Jim Balent & Bill Sienkiewicz Scarecrows eneste våben er frygt.

Crane, der kan mere end sin Freud, benytter sig af visse gasarter, kemiske midler og højfrekvente lydbølger til at indgyde sine omgivelser frygt eller ligefrem vække specifikke fobier til live hos sine ofre og (ikke mindst) sine modstandere – den dynamiske duo. Ifølge Freud opstod fobier når det frygtede objekt blev symbol for noget skræmmende, som det var pinligt at benævne. Cranes tilgangsvinkel er mere evolutionær. Når Ambrose Bierce skriver, at frygt gør hjerneløs, har han utvivlsomt ret. Irrationel frygt medfører i mange tilfælde en højst uhensigtsmæssig adfærd, værst naturligvis når vi deler vores frygt med andre – over for f.eks. burkaer eller influenza – og veksler frygten til vrede, en mekanisme som reformatorer, ambitiøse politikere og avisredaktører til alle tider har benyttet sig af. Ikke desto mindre har frygt (eller fobi) en adaptiv funktion. Chimpanser født i fangeskab skriger i rædsel første gang, de ser en slange, hvilket er en indlysende hensigtsmæssig adfærd. Vi kender sikkert alle til noget lignende – slangen i græsplænen, der bare var en haveslange, eller det lille gib når vi overraskes af en fuldstændig harmløs edderkop. Pointen er, at der kunne være fare på færde. Som psykologen og hjerneforskeren Steven Pinker skriver: “Fear is the emotion that motivated our ancestors to cope with the dangers they were likely to face.”

Gardner Fox, Bob Kane & Joe Giella. Batman #189, February 1967Det er i udgangpunktet intet hverken irrationelt eller neurotisk i at frygte mørket, især ikke når man bliver spærret inde i et bælgmørkt rum med et par rovdyr, således som det sker for Batman og Robin i ”Fright of the Scarecrow” (1967) forfattet af Gardner Fox (der allerede i ’39 var med til at udvikle Batmanfiguren) og tegnet af Bob Kane og Joe Giella. Her er slam-bang action så det batter, men da Batman indser at frygten ikke kan bekæmpes med næver alene, må han ty til viden! ”The Scarecrow’s Trail of Fear” (1975) er Denny O’Neil på automatpilot, men stadig læselig takket være Dick Giordanos rentegning (den perfekte balance mellem kraftige strøg og henkastede streger).

I ”The Scarecrow’s Fearsome Face-Off!” (1976) er Batman helt fraværende, til gengæld får vi Jokeren versus Scarecrow: – Die laughing, Scarecrow! – No, Joker … It’s you who will die … of fright!

Herefter følger antologiens længste og kedeligste historie, ”The 6 Days of the Scarecrow” (1981), som dog har et interessant lille twist. Som bekendt tilskriver fuglenes instinkt dem en vis påpasselighed over for mennesker, heraf fugleskræmslet på marken. Rationalet bag Batmans kostume er det samme – at indgyde frygt i de kriminelles sind. Men da Scarecrow injicerer Batman med et frygtfremkaldende hormon, begynder han at sprede mere frygt end godt er.

Som sagt har frygt en adaptiv funktion. Ikke overraskende viser studier at mennesker og andre dyr, der af en eller anden grund ikke registrerer frygt, har en kort levetid. Dette er oplægget til ”Fear For Sale” (1987) af Mike W. Barr. Det er en orginal historie, hvor Scarecrow giver sine ofre frygtløshed, men desværre tegnet i 1980’ernes værste stil.

Ligeså original, men langt bedre tegnet og fortalt, er ”Mistress of Fear” (1998) af Peter Milligan og Duncan Fegredo (makkerparret bag THE ENIGMA). Uforvarende får Scrarecrow sympati for et af sine ofre, en ung kvinde ved navn Becky, som han efterfølgende kurtiserer på sin egen særprægede facon. Det går hårdt ud over Becky, men alligvel formår Milligan at skabe et dybfølt og forstående portræt af Jonathan Crane.

Samlingen rundes af med den uinspirerede ”Fear of Sucess” (2002), der intet nyt føjer til Scarecrow-figuren, og selv visuelt er den en bundskraber – Roger Robinsons streg får Bob Kane til at fremstå som en mester.

Ja, kvaliteten svinger i SCARECROW TALES – sådan er det jo med antologier – men generelt er der dog tale om et fint lille udvalg, der både introducerer og reintroducerer en af Batmanmytologiens mest interessante skurke.

Fakta om serien

Batman: Scarecrow Tales (2005) 171 sider

Forfatter: Bill Finger, Gardner Fox, Denny O’Neil, Elliot S! Maggin, Gerry Conway, Mike W. Barr, Peter Milligan, Devin Grayson
Tegner: Bob Kane, Jerry Robinson, George Roussos, Joe Giella, Irv Novick, Don Newton, Alan Davis, Duncan Fegredo, Roger Robinson
Rentegner: Dick Giordano, Tex Blaisdell, Dan Adkins, Paul Neary, John Floyd
Pinups: George Pratt, Mark Stutzman, Jim Balent & Bill Sienkiewicz, Mike Mignola, Dermot Power
Forlag: DC

Komiks 2008 – en overvældende success

Da Tegneseriesidens udsendte ankom til Vanløse station omkring klokken ti lørdag formiddag var det et noget overvældende syn der mødte ham. Kø hele vejen fra medborgerhuset over til stationen af forventningsfulde tegneseriefans, og uanset hvilken genre man er til ser Komiks 2008 ud til at have noget at byde på.

Køen foran Komiks 2008Det helt store trækplaster var selvfølgeligt Anders And tegneren Don Rosa. Heldigvis flyttede køen ved indgangen sig hurtigt men vel ankommet til medborgerhuset kunne man gå direkte til en anden kø. Antallet af fans som ønskede at få signeret “Her er dit liv Onkel Joakim” var enormt, så det var en træt Don Rosa der ved dagens slutning kunne hilse Egmont Serieforlagets Kim Helt med ordene “You’re the man I’ve been looking for all day”. Kim Helt var nemlig den sidste mand i køen til signeringen.

Kim Helt var bare en af mange navne indenfor tegneserie fankulturen som havde lagt vejen forbi, de var der allesammen lige fra Super-Ove og Marvel-Morten til Ondskabens Flydende Vatikan som rapporterer fra festivalen her.

Et af dagens højdepunkter for Tegneseriesidens dynamiske duo var panelet om Superhelte, som hurtigt udviklede sig til et Kurt Busiek show med Hellboy-tegneren Duncan Fegredo og danske Peter Snejbjerg som lejlighedsvise statister. Busiek behøver kun ganske få stikord for at tale om Superhelte i alle afskygninger.

Det blev til forklaringer om hvorfor dårlig trykkvalitet førte til superheltenes meget markante dragter, hvorfor Buffy og Angel også er superhelte selv om de ikke har førnævnte dragter på, hvordan den amerikanske mangel på en oprindelig mytologi måske var drivkraften bag superheltenes opståen og hvorfor det er  interessant at udforske heltene gennem karakterudvikling.

Entutiasmen fortsatte i det efterfølgende interview som Tegneseriesiden havde arrangeret med Busiek. Trods flere årtier i branchen er Busiek stadigt entutiastisk og gav et kvarter mere end den afsatte tid, hvorefter han venligt signerede redaktionens medbragte eksemplarer af Avengers, Astro City og Conan.

Dagen afsluttedes med en Tegneseriequiz hvortil Ulf og undertegnede var blevet kapret af en entutiastisk Tue Sørensen fra foreningen Fantastik. Hans fornemmelse for at sammensætte et bredt dækkende hold skulle vise sig at give pote da det kombinerede Tegneseriesiden/Fantastik hold “De farlige fem” løb af med sejren foran et stærkt kæmpende hold af bonusrunde-specialister under banneret “Alles mit schwung”.

Her sluttede det ordinære program, men for de der ikke havde fået nok var der reception på Lopperiet på Christiania hvor Palle Schmidts “Blodets konkubine” blev præsenteret sammen med en udstilling af original dansk tegneseriekunst. Ulf har allerede anmeldt historien andetsteds her på siden, så jeg vil kun tilføje at der er tale om en udgivelse der virker meget lidt dansk – en udtalelse som er ment på en meget positiv måde,  som den også blev opfattet af den meget sympatiske forfatter, som absolut ikke ligner en der kunne finde på at skrive en historie hvor dogmet er at “lige meget hvor i bogen man slår op, så vil man kunne se sex, vold eller skydevåben”.

Efter at have skyllet dagens indtryk ned med et par af de lokale økologiske øl gik turen hjem, tynget af en indkøbspose fra Fantask der truede med at sprænges hvert øjeblik efter at have besøgt de mange stande hvor den nyligt ankomne månedsløn straks kunne få ben at gå på.

Nu truer en ny dag, solen skinner, flere tegneserieoplevelser venter forude. Tegneseriesiden vender tilbage med indtryk fra anden dag af festivalen og ikke mindst det store interview med Kurt Busiek.

Godt nyt for Hellboy-fans: Duncan Fegredo til Komiks.dk

Fegredo-cover til Hellboy: Darkness CallsNej, det er ikke Mignola selv, men Duncan Fegredo er nu heller ikke en mister hvemsomhelst – udover hans fremragende Hellboy: Darkness Calls husker jeg ham især for de skummelt sanselige illustrationer til Peter Milligans undervurderede Enigma. Og nu kommer han altså på komiks.dk 2008:

En af de mest elskede tegneseriefigurer i nyere tid er Mike Mignolas Hellboy. Indtil for nylig tegnede Mignola selv serien, men nu har han overladt tegnearbejdet til den britiske tegner Duncan Fegredo, der har høstet mange roser for sit arbejde på miniserien Hellboy: Darkness Calls. Fegredo arbejder allerede på en ny Hellboy miniserie, men i mellemtiden slår han vejen forbi Københavns Internationale Tegneseriefestival, Komiks.dk.

Duncan Fegredo blev født i Leiceister i England i 1968 og brød igennem i tegneseriebranchen ved at vise sit portefølje på UKCAC tegneseriefestivalen. Hans første arbejde var på en stribe i det engelske blad Heartbreak Hotel. Senere arbejdede han på det banebrydende Britiske tegneserieblad Crisis, men hans store gennembrud kom, da han samarbejdede med den skotske forfatter Grant Morrison på miniserien Kid Eternity for DC Comics i 1991.

Fegredo har siden slået sine streger på så forskellige tegneserier som Judge Dredd, Alien – Havoc, Before the Fantastic Four – Reed Richards samt på tegneserieudgaven af figurerne Jay and Silent Bob fra Kevin Smiths serie af kultfilm. Han samarbejdede med forfatteren Peter Milligan på miniserien Girl samt på den banebrydende Enigma.

På det seneste har Fegredo fungeret som den nye, faste tegner på Mike Mignolas Hellboy for Dark Horse Comics. Deres første miniserie sammen hedder Hellboy: Darkness Calls. Sammen med tegneren Sean Phillips skabte Fegredo i 2007 det grafiske eksperiment Intersections, der beskrives som uformelt møde imellem to kunstneriske hjerner, der spiller ping pong med en tegneblok. Vi er stolte over at kunne præsentere begge disse talentfulde tegnere på Komiks.dk.

Se hvilke andre gæster, som også kigger forbi her: http://www.komiks.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=19&Itemid=43

Programmet til komiks.dk tegner rigtigt godt, og både Duncan Fegredo og Sean Philips på samme festival kunne give nogle rigtigt spændende oplevelser.