HOLY SHOCKEROO! It’s … Batman: Scarecrow Tales

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

“Fear has no brains; it is an idiot.”

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941
Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

Citatet stammer fra den amerikanske forfatter og journalist, Ambrose Bierce, men kunne lige såvel have været formuleret af Jonathan Crane, psykologen der blev Scarecrow. Som barn morede Jonathan sig med at skræmme fugle, som professor Crane ved Gotham University fornøjede han sig med at skræmme de psykologistuderende.

Det sidste var selvfølgelig et led i hans entusiastiske forskning i frygtens psykologi, men universitetets ledelse så anderledes på sagen. Inden Jonathan Crane blev afskediget, havde han igennem længere tid måttet døje sine kollegers hån, mobning og bagtalelse. Ikke på grund af hans akademiske evner, men fordi han var en særling, der brugte alle sine penge på bøger og derfor gik klædt som et fugleskræmsel. Med andre ord en sympatisk person. Da han til sidst ikke længere kunne udholde omgivelsernes pres, slog han ind på en kriminel karriere som pengeafpresser, idet han maskerede sig som et fugleskræmsel: ”So I look like a scarecrow … That will be my symbol … A symbol of poverty and fear combined!”

Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941
Bill Finger, Bob Kane, m.fl. World’s Finest Comics #3, Fall 1941

Det er oprindelseshistorien, sådan som den er fortalt i ”Riddle of the Human Scarecrow” (1941) skrevet af Bill Finger og tegnet af Bob Kane, Jerry Robinson og George Roussos. Det er naturligt nok også den indledende fortælling i SCARECROW TALES (2005), en antologi med i alt otte historier, der strækker sig over perioden 1941-2002.

Coverillustration af Jim Balent & Bill Sienkiewicz Scarecrows eneste våben er frygt.

Crane, der kan mere end sin Freud, benytter sig af visse gasarter, kemiske midler og højfrekvente lydbølger til at indgyde sine omgivelser frygt eller ligefrem vække specifikke fobier til live hos sine ofre og (ikke mindst) sine modstandere – den dynamiske duo. Ifølge Freud opstod fobier når det frygtede objekt blev symbol for noget skræmmende, som det var pinligt at benævne. Cranes tilgangsvinkel er mere evolutionær. Når Ambrose Bierce skriver, at frygt gør hjerneløs, har han utvivlsomt ret. Irrationel frygt medfører i mange tilfælde en højst uhensigtsmæssig adfærd, værst naturligvis når vi deler vores frygt med andre – over for f.eks. burkaer eller influenza – og veksler frygten til vrede, en mekanisme som reformatorer, ambitiøse politikere og avisredaktører til alle tider har benyttet sig af. Ikke desto mindre har frygt (eller fobi) en adaptiv funktion. Chimpanser født i fangeskab skriger i rædsel første gang, de ser en slange, hvilket er en indlysende hensigtsmæssig adfærd. Vi kender sikkert alle til noget lignende – slangen i græsplænen, der bare var en haveslange, eller det lille gib når vi overraskes af en fuldstændig harmløs edderkop. Pointen er, at der kunne være fare på færde. Som psykologen og hjerneforskeren Steven Pinker skriver: “Fear is the emotion that motivated our ancestors to cope with the dangers they were likely to face.”

Gardner Fox, Bob Kane & Joe Giella. Batman #189, February 1967Det er i udgangpunktet intet hverken irrationelt eller neurotisk i at frygte mørket, især ikke når man bliver spærret inde i et bælgmørkt rum med et par rovdyr, således som det sker for Batman og Robin i ”Fright of the Scarecrow” (1967) forfattet af Gardner Fox (der allerede i ’39 var med til at udvikle Batmanfiguren) og tegnet af Bob Kane og Joe Giella. Her er slam-bang action så det batter, men da Batman indser at frygten ikke kan bekæmpes med næver alene, må han ty til viden! ”The Scarecrow’s Trail of Fear” (1975) er Denny O’Neil på automatpilot, men stadig læselig takket være Dick Giordanos rentegning (den perfekte balance mellem kraftige strøg og henkastede streger).

I ”The Scarecrow’s Fearsome Face-Off!” (1976) er Batman helt fraværende, til gengæld får vi Jokeren versus Scarecrow: – Die laughing, Scarecrow! – No, Joker … It’s you who will die … of fright!

Herefter følger antologiens længste og kedeligste historie, ”The 6 Days of the Scarecrow” (1981), som dog har et interessant lille twist. Som bekendt tilskriver fuglenes instinkt dem en vis påpasselighed over for mennesker, heraf fugleskræmslet på marken. Rationalet bag Batmans kostume er det samme – at indgyde frygt i de kriminelles sind. Men da Scarecrow injicerer Batman med et frygtfremkaldende hormon, begynder han at sprede mere frygt end godt er.

Som sagt har frygt en adaptiv funktion. Ikke overraskende viser studier at mennesker og andre dyr, der af en eller anden grund ikke registrerer frygt, har en kort levetid. Dette er oplægget til ”Fear For Sale” (1987) af Mike W. Barr. Det er en orginal historie, hvor Scarecrow giver sine ofre frygtløshed, men desværre tegnet i 1980’ernes værste stil.

Ligeså original, men langt bedre tegnet og fortalt, er ”Mistress of Fear” (1998) af Peter Milligan og Duncan Fegredo (makkerparret bag THE ENIGMA). Uforvarende får Scrarecrow sympati for et af sine ofre, en ung kvinde ved navn Becky, som han efterfølgende kurtiserer på sin egen særprægede facon. Det går hårdt ud over Becky, men alligvel formår Milligan at skabe et dybfølt og forstående portræt af Jonathan Crane.

Samlingen rundes af med den uinspirerede ”Fear of Sucess” (2002), der intet nyt føjer til Scarecrow-figuren, og selv visuelt er den en bundskraber – Roger Robinsons streg får Bob Kane til at fremstå som en mester.

Ja, kvaliteten svinger i SCARECROW TALES – sådan er det jo med antologier – men generelt er der dog tale om et fint lille udvalg, der både introducerer og reintroducerer en af Batmanmytologiens mest interessante skurke.

Fakta om serien

Batman: Scarecrow Tales (2005) 171 sider

Forfatter: Bill Finger, Gardner Fox, Denny O’Neil, Elliot S! Maggin, Gerry Conway, Mike W. Barr, Peter Milligan, Devin Grayson
Tegner: Bob Kane, Jerry Robinson, George Roussos, Joe Giella, Irv Novick, Don Newton, Alan Davis, Duncan Fegredo, Roger Robinson
Rentegner: Dick Giordano, Tex Blaisdell, Dan Adkins, Paul Neary, John Floyd
Pinups: George Pratt, Mark Stutzman, Jim Balent & Bill Sienkiewicz, Mike Mignola, Dermot Power
Forlag: DC

Dansk X-Men 142

Dansk X-Men 142 (X-Men 179+Deadly Genesis 1-3)

Titel: 179 House Arrest: del 3 Togetherness og Deadly Genesis 1-3

Forfatter: Peter Milligan og Ed Brubaker

Tegner: Salvador Larroca og Trevor Hairsine

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

Bladet startede med slutningen af House Arrest, som havde de 2 første kapitler i sidste nummer. Det sidste kapitel X-MenImage Hosting at Photo-Host.org 179 Togetherness, starter med Iceman, der får sine kræfter tilbage, som vi også kan ane ud fra den sidste side i det forrige nummer. Ikke nok med at han har fået sine kræfter igen, så har de også udviklet sig i en grad vi ikke er helt sikre på endnu. For nu skal han til at lære at få styr på sine kræfter igen.

Og så bliver Sapien League slået tilbage, af X-Men og Sentinel Squad O*N*E, som bliver hos skolen for at overvåge den mod fjender.

Så begynder Deadly Genesis. Hvert X-Men medlem kommer ud for modstand i form tilfangetagelse, sabotage, gamle spøgelser osv., så det ser mildest talt ikke godt ud for X-mændene. En af X-Men dør endda i det her nummer, men jeg siger ikke hvem, for det synes jeg man selv skal læse sig frem til. Eller ved man det sikkert allerede.
Image Hosting at Photo-Host.orgImage Hosting at Photo-Host.orgUpload Photos at Photo-Host.org
Men som sagt var der jo en tilfangetagelse og i rollerne som fangerne har vi Cyclops og Marvel Girl. Der er taget til fange af en mystisk mand med kræfter, som jeg ikke helt kan sige hvad er endnu, men de er i hvert fald overvældende. Han kom fra et nedstyrtet rumskib, og har åbenbart drevet rundt i rummet i mange år nu, og vil have hævn over Cyclops og X-Men. Grunden til det ved man ikke endnu.

Peter Milligan laver et godt arbejde på House Arrest historien, som afsluttes fint. Med at der er 2 X-men der forlader truppen, hvor fint det nu er, kan diskuteres, men det ryster lidt op i tingene, og giver X-Men færre kort at spille med. 2 sidehistorier, med Mystique og Pulse som røver et hus og en videnskabsmand der opdager noget ved en udgravning i Akkaba, giver anledning til eftertanke. Det er nok noget vi hører til senere. Salvador Larroca laver tegninger til historien, som jeg synes er udmærkede, selvom den har ændret sig en del siden Xtreme X-Men dagene, så er jeg helt fjong med ham stadig.

Deadly Genesis af Ed Brubaker, som vi ikke har set så forfærdelig meget til på dansk, er en solid historie. Der nærmest forudser X-mens endeligt, på grund af deres overmægtige fjende, og deres restriktioner af O*N*E. Men som erfaren X-Men fan, så ved jeg de har prøvet at være ude i tovene før, og har klaret sig gennem lignende oplevelser, så jeg ser optimistisk på det.

Men en ting ved Deadly Genesis, kan jeg nu ikke lide, og det er Trevor Hairsines tegnestil, den er alt for simpel synes jeg. Hvis man ser på Beast, synes jeg nærmest han begynder at ligne en abe, med langt hængende hår på hovedet, ja han har næsten altid haft langt eller mellemlangt hår, men det har aldrig været så tydeligt. Og den ene Sentinel virker alt for stor, den er simpelthen for overdimensioneret. Sentinels har altid været store, men ikke så store.
Free Ebay Image Hosting at Photo-Host.org
Hele bladet har nogle solide historier, med gode tegninger, om end med nogle få skønhedsfejl, så er de ekstra 10 kr., som bladet koster fra år 2007, godt givet ud.

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Titel: The Day After, 177 House Arrest: del 1 Losing It og 178 House Arrest: del 2 The Transmogrification of Robert Drake

Forfatter: Chris Claremont og Peter Milligan

Tegner: Salvador Larroca

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

The Day After er fantastisk, en rigtig katastrofe dag. X-Corps hovedkvarter bliver sprunget i luften af en lastbil, som drøner med fuld fart lige ind i bygningen, og ingen ved hvem der er ansvarlig for hændelsen. Mange mutanter mister deres evner, f.eks. Blob, der pludselig er helt tynd, men med den hæslige bieffekt af at han har masser af overskydende hud tilbage, over halvdelen af mutanterne på Xaviers skole har mistet deres kræfter og bliver sendt hjem. De bliver overøset af telefonopkald på skolen, fra både pressen, foruroligede forældre og nogle særlinge som nævnt fra karma.

Antallet af mutanter på jorden er nu nede på godt og vel 198. Skolen får besøg af den fjendtlige organisation Sapien League, og ikke nok med det, så sender O*N*E. (Office of National Ermergency) en gruppe af deres Sentinels hen til skolen. De egentlig kommer for at beskytte X-Men, men det tror X-men selvfølgelig ikke på, så der udbryder kamp, hvor det så viser sig at Polaris også har mistet sine kræfter. Hun ville holde det skjult, for hun troede de ville vende tilbage.

I sidste ende bliver chefen for enheden, Valerie Cooper, nødt til at give sig til kende for at X-Men tror på dem, for de kender hende nemlig fra tidligere eskapader. Til sidst munder det så ud i, at Sapien League angriber skolen, og under angrebet genvinder Iceman sine kræfter. Afslutningen af kampen, bliver vi så desværre nødt til at vente på i næste blad.

Det var nogle hæsblæsende historier, som hænger så godt som perfekt sammen. Man lægger egentlig ikke mærke til hvornår The Day After slutter og X-Men 177 starter – hvis det ikke var for titlen ”Losing it”, som kommer på første side af X-men 177.

Salvador Larroca, som er en af mine absolut ynglings tegnere, må jeg sige har gjort et godt job. Vi ham så sidst på dansk i Xtreme X-men, som jeg er meget vild med. Chris Claremonts og Peter Milligans to historier passer så godt sammen, at man nærmest skulle tro de havde arbejdet meget tæt sammen, som jeg sagtens kan forestille mig. Men Randal Greens tegninger, synes jeg er en smule for kantede nogen steder, men ellers var de ok.

De 2 artikler fra den nye Kim Helt, giver en god baggrundsviden til District X og House of M, og så også lige det næste nummer af X-Men. Det er godt for nye og såvel gamle læsere af X-men, et stort tak herfra. Jeg ser frem til de kommende artikler, eller hvad Kim Helt nu kan finde på. Historien er jo i 3 dele, men vi får kun 2 af delene her i bladet, så det slutter jo med en rigtig Cliffhanger, hvor jeg spændt venter til næste nummer.