Dansk X-Men 143

xdeadly51.jpgTitel: Deadly Genesis nr.4-6 og Greys End nr.1
Forfatter: Ed Brubaker og Grant MorrisonTegner: Trevor Hairsine og Chris Bachalo

Udgiver: Marvel Comics

Bedømmelse (samlet): [rate 7.5]

Så slutter Deadly Genesis i dette blad, og vi starter på Greys End.

I Deadly Genesis får endelig at vide hvem ham fyren er, som tager Cyclops og Marvel Girl til fange.

Han stammer langt tilbage i X-Mens historie – han kaldte sig selv for Kid Vulcan, og faktisk var han medlem af det første hold, der skulle ud og redde de originale X-Men fra øen Krakoa (altså holdet der kom før det andet hold, som bestod af Wolverine, Storm, Colossus, Sunfire, Nightcrawler, Banshee og Thunderbird).

Men det endte så med at hans hold ikke magtede opgaven, og de døde, som alle troede. Men han døde ikke alligevel, for han blev sendt ud i rummet på et stykke klippe af øen, af den anden gruppe. Efter at have drevet rundt i rummet i mange år, har han pludselig opnået omega niveauet. Det vil sige at han som mutant er i den stærkeste klasse af mutanter. Historien skifter meget mellem nutiden og flashbacks fra dengang Kid Vulcan og hans hold trænede, og i sidste ende tabte i kampen på Krakoa.

Marvel Girl undslap fangenskabet, da Vulcan eller Kid Vulcan blev angrebet af en Sentinel, men det var med vilje, at hun skulle flygte så hun kunne fortælle de andre X-Men om hvor han havde tænkt sig at tage hen. Og selvfølgelig kom X-men så til hjælp på Muir Island, hvor Vulcan og Cyclops var taget hen. Grunden til at han ville have dem samlet, var ikke at han ville slås mod X-Men, men snarere at han ville have at Professor X skulle fortælle dem hele sandheden om ham og hans hold.

Da det så går op for Vulcan at hans forældre blev myrdet af kejseren af Shi’ar imperiet, og han selv var en slave for dem i mange år, opstår der et nyt had til kejseren i ham, så han suser af sted i det ydre rum efter hævn på Shi’ar imperiets kejser.

Men bare rolig – senere på året får vi efterfølgeren, som hedder ”The rise and fall of the Shi’ar empire”. Greys End er en historie der går tæt ind på sjælen af Marvel Girl. Historien giver en god opfølgning på hvor Marvel Girl kommer fra, og hvad der lige er sket indenfor den seneste fortid med X-Men. Om Psylockes genopstandelse, og vogterne som har givet X-Men husarrest. Ellers sker der ikke så meget andet end at Marvel Girl er på besøg hos sin familie, og ja så er det lige sidste side, hvor der sker noget mega uforventet, men det må du selv læse.

x41.bmpxdeadlyg005_cov_sm.jpgxdeadlyg006.jpguxmen466cover_sm.jpg

På tegnersiden har vi Trevor Hairsine, der faktisk gør det godt – i sidste nummer var jeg ikke så meget for hans streg, men nu synes jeg lidt bedre om den. Det kan være han har forbedret sig lidt siden sidst, eller har jeg bare vænnet mig til ham. Forfatteren Ed Brubaker er som i alt det jeg har set fra ham, simpelthen bare fantastisk, når han formår at tage gamle tråde op fra blade, som er mange år gamle. Og kan opfinde nye personer, som ikke bare er en personer med superstyrke og superudholdenhed, men personer med utrolige kræfter. Som Darwin fra Vulcans hold, der kan tilpasse sin krop til alle omgivelser.

Grant Morrison på Greys End, er en ret interessant forfatter, nu er det jo sådan at man enten hader ham for hans lange historier eller elsker ham for sine utroligt godt sammenskruede fortællinger med det visse ekstra. Jeg hører til dem der elsker ham, men jeg venter stadig på at Greys End kommer i gang, jeg synes den er lidt kedelig i første historie. Selvom der er en overraskende slutning, så håber jeg at der kommer mere gang i historien i næste blad. Tegneren til historien er Chris Bachalo, og ham er jeg ikke vild med – hans stegninger gør personerne alt for miniatureagtige, tykke og udetaljerede, benene er især tykke. Når man ser på Psylocke, så ligner hun da en lille pige, og ikke en voksen kvinde, hans stil er ikke min kop te.

Et godt blad med skønhedsfejl, der ikke ødelægger helhedsindtrykket, rammer lige plet i beskrivelsen på dette blad.

Ultimate Galactus Trilogy – hardcover udgaven

Læseren advares om at denne anmeldelse indeholder omtale af brugen af Galactus i den nyeste Fantastic Four film “Rise of the Silver Surfer”. Læsere som ikke ønsker at få afsløret handlingen i filmen bør ikke læse denne anmeldelse.

Ultimate GalactusSelv om jeg ikke har været særligt imponeret af det jeg indtil videre har set af Ultimate universets udgave af Fantastic Four, så må jeg indrømme at jeg ikke kunne lade være med at lade mig fascinere af coveret til den tredie del, Ultimate Extinction, som såvidt jeg kan gennemskue er lavet af Brandon Peterson. Galactus har altid været en af mine foretrukne skurke hos Marvel, hvis man i det hele taget kan kalde ham en skurk – naturkraft eller kosmisk væsen er måske mere korrekt. Men uanset hvad man vælger at kalde ham, så har Galactus altid for mig været en “ham”, et væsen som på en gang havde menneskelige træk, men på samme tid kræfter og motiver der lå hinsides vores verdensbillede. Derfor var det selvsagt også en stor skuffelse at man i den nylige Fantastic Four film valgte at erstatte vores velkendte udgave af Galactus med en udefinerbar sky.

Rygterne havde svirret i tiden op til filmens premiere, og efter at flere personer på nettet havde nævnt Ultimate Galactus som et eksempel på hvordan man godt kunne afvige fra den klassiske Galactus uden at ødelægge historien, så var jeg nysgerrig nok til at investere i “Ultimate Galactus Trilogy” som samler alle historierne med Galactus i Ultimate universet i et hardcover bind, hvor man i tilgift får et par sketches og designoplæg til de forskellige figurer. Ekstra-materialet er bestemt ikke noget der er med til at sælge denne specialudgave, men heldigvis så er indholdet i sig selv så fremragende at det sælger sig selv.

Historien falder i tre dele forfattet af Warren Ellis, med Ultimate Vision #0 af Mark Millar som en ekstra historie der samler op på en fortsat fortælling der ellers var henlagt til forskellige numre af The Ultimates. Det hele startes op med Ultimate Nightmare der sætter stemningen på et meget dystert niveau. Jeg husker at da historien først blev annonceret var jeg sikker på at man var på vej til at introducere en af Marvels horror figurer i Ultimate universet. Vi starter i Tunguska i det tidligere Sovjetunionen, hvor et meteor slår ned i 1904. Men først i vore dage, hundrede år senere begynder effekten af denne begivenhed at vise sig. På bedste Lovecraft maner bliver jordens befolkning hjemsøgt af mareridt og under indflydelse af dem begynder folk på uforklarlig vis at begå selvmord.

Ultimate NightmareDette tiltrækker sig opmærksomhed fra to grupper, dels X-Men og dels en anden gruppe ledet af Nick Fury med Captain America, Black Widow og Ultimate udgaven af Falcon som medlemmer. Begge grupper drager til Tunguska med hver deres motiver til at finde årsagen til bølgen af mareridt. Begge grupper ender i et underjordisk militærkompleks er forfaldet lige siden det sovjetiske imperie brød sammen, og takket være Trevor Hairsine og Steve Eptings fremragende tegninger får man straks den uhyggelige følelse der ellers er reserveret til øjeblikke hvor man spiller Doom helt alene i sin lejlighed sent om aftenen hvor det kun er skærmen giver lys fra sig.

Ultimate Secret fortsætter historien med undersøgelser af det fund som de to grupper ender med at gøre i Tunguska. En budbringer som skal advare mod faren fra Gah Lak Tus, men som desværre har været spærret inde i et århundrede, og læsere der tror de har regnet ud hvem budbringeren er vil blive en smule overraskede, for som det senere skal vise sig, så er Ultimate universets udgave af Silver Surfer ganske anderledes end sit oprindelige forbillede.

Slutspillet hvor menneskeheden skal forsøge at forsvare sig mod truslen fra Gah Lak Tus sker i Ultimate Extinction, hvor man ser at Gah Lak Tus ikke er et enkelt væsen, men en sværm af væsener, maskiner med intelligens, men uden følelser, drømme eller håb.

Ideen med at lade Gah Lak Tus optræde som en sværm i stedet for et gigantisk væsen er en interessant nyskabelse. Stephen King påpeger et sted at amerikansk horror i enhver tidsalder afspejler den fremherskende tidsånd. 50’ernes koldkrig gav frygten for teknologisk avancerede væsener fra rummet. Frygten for de moderne og uregerlige teenagere slog igennem i 70’ernes “The Exorcist” og frygten for kræft og andre sygdomme kan ses afspejlet i Cronenbergs tidlige film. Tilsvarende kunne man sige at Gah Lak Tus afspejler frygten for de muligheder som nano-teknologi og intelligente maskiner som vi oplever den i vor tid. Denne frygt kan for eksempel ses i Bill Joys essay “Why the future don’t need us”. Denne dystre fremtidsvision kom midt under den hysteriske optimisme i forbindelse med dot-com boomet, og overraskede mange, da Bill Joy selv gennem en årrække havde været en fremtrædende profil indenfor high-tech verdenen med tilnavnet “the Edison of the internet”.

Truslen fra Gah Lak Tus samler ganske godt op på denne på en gang frygt for de teknologier vi er ved at slippe løs og så på den anden side vores tyrkertro på at mennsket er udviklingens herrer og at vi er istand til at beherske teknologien og anvende den til at forbedre alting. Modsat tidligere tiders historier hvor Reed Richards og Silver Surfer må slutte pagt med noget der ligner en gammeltestamentelig gud, så vi i Ultimate Galactus nået frem til en Nick Fury der selvsikkert forventer at gud rømmer sin himmelske trone og lader ham indtage sin retmæssige plads. Om arkitekterne bag Ultimate universet vil lade ham slippe afsted med denne hybris må vi vente og se. I forbindelse med lanceringen af filmen er der allerede meldt om at Silver Surfer vender tilbage til Ultimate Fantastic Four, så det sidste ord er nok ikke skrevet i denne saga.

Dansk X-Men 142

Dansk X-Men 142 (X-Men 179+Deadly Genesis 1-3)

Titel: 179 House Arrest: del 3 Togetherness og Deadly Genesis 1-3

Forfatter: Peter Milligan og Ed Brubaker

Tegner: Salvador Larroca og Trevor Hairsine

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

Bladet startede med slutningen af House Arrest, som havde de 2 første kapitler i sidste nummer. Det sidste kapitel X-MenImage Hosting at Photo-Host.org 179 Togetherness, starter med Iceman, der får sine kræfter tilbage, som vi også kan ane ud fra den sidste side i det forrige nummer. Ikke nok med at han har fået sine kræfter igen, så har de også udviklet sig i en grad vi ikke er helt sikre på endnu. For nu skal han til at lære at få styr på sine kræfter igen.

Og så bliver Sapien League slået tilbage, af X-Men og Sentinel Squad O*N*E, som bliver hos skolen for at overvåge den mod fjender.

Så begynder Deadly Genesis. Hvert X-Men medlem kommer ud for modstand i form tilfangetagelse, sabotage, gamle spøgelser osv., så det ser mildest talt ikke godt ud for X-mændene. En af X-Men dør endda i det her nummer, men jeg siger ikke hvem, for det synes jeg man selv skal læse sig frem til. Eller ved man det sikkert allerede.
Image Hosting at Photo-Host.orgImage Hosting at Photo-Host.orgUpload Photos at Photo-Host.org
Men som sagt var der jo en tilfangetagelse og i rollerne som fangerne har vi Cyclops og Marvel Girl. Der er taget til fange af en mystisk mand med kræfter, som jeg ikke helt kan sige hvad er endnu, men de er i hvert fald overvældende. Han kom fra et nedstyrtet rumskib, og har åbenbart drevet rundt i rummet i mange år nu, og vil have hævn over Cyclops og X-Men. Grunden til det ved man ikke endnu.

Peter Milligan laver et godt arbejde på House Arrest historien, som afsluttes fint. Med at der er 2 X-men der forlader truppen, hvor fint det nu er, kan diskuteres, men det ryster lidt op i tingene, og giver X-Men færre kort at spille med. 2 sidehistorier, med Mystique og Pulse som røver et hus og en videnskabsmand der opdager noget ved en udgravning i Akkaba, giver anledning til eftertanke. Det er nok noget vi hører til senere. Salvador Larroca laver tegninger til historien, som jeg synes er udmærkede, selvom den har ændret sig en del siden Xtreme X-Men dagene, så er jeg helt fjong med ham stadig.

Deadly Genesis af Ed Brubaker, som vi ikke har set så forfærdelig meget til på dansk, er en solid historie. Der nærmest forudser X-mens endeligt, på grund af deres overmægtige fjende, og deres restriktioner af O*N*E. Men som erfaren X-Men fan, så ved jeg de har prøvet at være ude i tovene før, og har klaret sig gennem lignende oplevelser, så jeg ser optimistisk på det.

Men en ting ved Deadly Genesis, kan jeg nu ikke lide, og det er Trevor Hairsines tegnestil, den er alt for simpel synes jeg. Hvis man ser på Beast, synes jeg nærmest han begynder at ligne en abe, med langt hængende hår på hovedet, ja han har næsten altid haft langt eller mellemlangt hår, men det har aldrig været så tydeligt. Og den ene Sentinel virker alt for stor, den er simpelthen for overdimensioneret. Sentinels har altid været store, men ikke så store.
Free Ebay Image Hosting at Photo-Host.org
Hele bladet har nogle solide historier, med gode tegninger, om end med nogle få skønhedsfejl, så er de ekstra 10 kr., som bladet koster fra år 2007, godt givet ud.