Batencyklopædien

Supersleuth, arch-avenger of crime, foe of the underworld … this is the Batman! … A dark-mantled fighter who seems to dwell in night itself and whose fame as a scourge of evil has become almost legendary. (Batman #4/4, Winter 1941)

Cover til BatencyclopædienSom det vil være de fleste bekendt, har Batman i år rundet syv begivenhedsrige decennier: Fra Bill Fingers “The Case of the Chemical Syndicate” til Grant Morrisons Batman: R. I. P. og Final Crisis; fra Bob Kanes kantede efterligning af Chester Goulds stil til Tony S. Daniels super glatte streg; fra utallige revisioner, udvidelser, alternative virkeligheder og parallelle verdener til det multidimensionale DC-univers’ kollaps og videre til 52 – hvem pokker kan holde styr på alt dette?

Svaret er Robert Greenberger, forhenværende DC-redaktør, medforfatter til DC Comics Encyclopedia og egenhændig ophavsmand til The Essential Batman Encyclopedia. Egenhændig er måske så meget sagt, bl.a. bygger Greenberger på Michael Fleishers og Janet Lincolns The Encyclopedia of Comic Books Heroes Vol. 1: Batman (1976), der længe har trængt til at blive ført à jour.

En god encyklopædi er for mig først og fremmest en fælde. Jeg søger måske efter faktuelle oplysninger inden for et specifikt emne, men før jeg ved af det, er jeg via krydsreferencernes snørklede irgange kommet fra (lad os sige) kynikeren Diogenes til sommerfuglen Argynnis.

Selv med afgrænsede encyklopædier er der mange muligheder for at blive fanget og ende med meget mere information end den ønskede. Et tilfældigt opslag i The Essential Batman Encyclopedia kan således føre fra Poison Ivy til Floronic Man (hvem?) til Swamp Thing til Lex Luthor til Braniac, etc., etc., idet alle veje naturligvis fører til Rom, i.e. Batman.

Cover til Batman #1 Cover til Batman #251 Cover til Batman #688

Robert Greenbergers vidtspændende og gennemillustrerede Batencyklopædi opfylder altså mit første kriterium. En effektiv fælde ville den dog ikke være, hvis den ikke også var konsistent, gennemarbejdet, overskuelig, velskrevet og fuld af detaljer om stort og småt i perioden maj 1939 til september 2007 – hvilket den er. Lad os tage et kig på en af de kortere artikler, Doctor Dreemo (krydsreferencer angives ved versaler):

DARBY DEEMS was a stage performer, a self-professed expert on dreams. As Doctor Deemo, he used his stage notority to become host of radio’s The Nightmare Hour. Rather than use his expertise to help people understand their dreams, however, he was actually delving deep to better understand his guest’s subconscious fears. Deems then schemed to exploit them at a later date, as he did when he blackmailed one guest who had committed murder. Batman and ROBIN tracked and apprehended Doctor Dreemo and his men, ending the threat. (World’s Finest Comics #17, Spring 1945)

Hvem får ikke lyst til at læse lige præcis det nummer? Som ved så mange andre encyklopædier af denne art har man dog på fornemmelsen, at referaterne kan være mere interessante end historierne, men det er så absolut ingen anke – i mange tilfælde vil historierne jo desuden være uopdrivelige.

Et udvalg af Batmans skurkeI lighed med Fleisher & Lincoln koncentrerer Greenberger sig “kun” om de karakterer, der har optrådt mindst to gange i en af de mange kernetitler (og for Greenbergers vedkommende tillige miniserier og Batman-relaterede titler som Catwoman, Robin, Justice League of America og Birds of Prey), men det forhindrer altså ikke for eksempel Doctor Dreemo i at få en artikel i begge encyklopædier.

Den største forskel ligger i detaljerne. I kerneartikler følger Fleisher & Lincoln personerne kronologisk efter de enkelte titlers udgivelsesår, og deres referater er spækkede med (ofte lange) citater, mens Greenbergers tekstuelle referencer er mere arbitrære, citatløse og kortere. Til sammenligning spænder Alfred Pennyworth over næsten ni sider i den gamle encyklopædi, i den nye sølle to sider. En anden forskel er at Greenberger desværre ikke medtager historiske personer, så hvis man vil vide hvor, og hvornår Jules Verne assisterede Batman, må man ty til Fleisher & Lincoln, hvis optegnelser stopper sidst i tresserne (svaret er Batman #98/1, March 1958).

Greenbergers The Essential Batman Encyclopedia overflødiggør altså ikke sin forgænger, men supplerer den, og – måske vigtigst af alt – fører den stadigt voksende historie om Batmans eventyr op til dato. Bogen er med sine 388 sider for stor til dit utility belt (se under U), men uundværlig hvis du ønsker at genopfriske Bathulens interiør, bekendtskabet med Jokeren, Two-Face og Hugo Strange, besøge fremmede planeter eller blot tilbringe et par timer med at tilegne dig en viden, som med garanti ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Fakta om værket

Robert Greenberger: The Essential Batman Encyclopedia. DC Comics/Del Rey Books 2008. Paperback, 388 sider, rigt illustreret i s/h og farve.

Azzarello og Bermejos Joker

Navnet Joker behøver vist ingen nærmere introduktion. Men ud over at være Batmans yndlingsfjende, er det også titlen på en nyligt udkommet graphic novel skrevet af Brian Azzarello og tegnet af Lee Bermejo.

Joker, med ryggen til Arkham Asylum. Gotham går en hård tid imøde.
Joker med ryggen til Arkham Asylum. Gotham går en hård tid imøde.

Lad mig starte med at sige at Lee Bermejos tegnestil er fantastisk. Jeg nærmest savlede mig igennem bogen (begge gange), og måtte udvise en for mig meget ukarakteristisk selvkontrol og tvinge mig til også at læse teksten. Ikke at den ikke er god – det kommer vi til – men illustrationerne er virkelig ”to die for” som man siger på godt dansk.

Men uden handling ingen illustrationer. Joker er, modsat så mange andre historier, fortalt fra en udefrakommendes synspunkt. I dette tilfælde følger vi den kriminelle Jonny Frost, som længe har ønsket at blive til noget stort, og mest af alt, at Joker skal lægge mærke til ham. Han melder sig derfor frivilligt til at hente Joker, som just er blevet udskrevet fra Arkham Asylum. Hvad der herefter følger, er fortalt gennem Jonnys øjne. Det er ham, der betragter Jokers gøren og laden, hans raseren gennem den kriminelle underverden i kampen for at genvinde sin magt. Og Jonny hjælper kun alt for villigt til.

Der er delte meninger om det faktum, at historien er fortalt gennem en tredjeparts øjne. Nogen synes at det lægger en for stor distance til handlingen. Jonny selv er nu heller ikke nogen særligt interessant figur, men personligt gjorde det mig intet. Faktisk synes jeg det er lidt af en genistreg. Både fordi det giver mulighed for betragtninger via Jonnys ord, som ingen ellers ville have kunnet give os, havde der ikke været en fortæller. Men ikke mindst fordi det simpelthen er forfriskende anderledes. Det er rart at se noget nyt blive prøvet.

Vores hovedperson(er) smukt illustreret af Lee Bermejo. Nævnte jeg, at jeg var begejstret for billederne?

Joker er en dyster fortælling. Joker selv er grum og impulsiv. Men heller ikke helt uden humor, og jeg kunne ikke lade være med at grine, da Joker i starten af historien giver fingeren til Arkham Asylum, lige efter han er kommet ud.

Vi møder en del af Gothams underverden, blandt andet et muskelbundt af en Killer Croc, og the Penguin, som Joker af uransagelige årsager bliver ved med at referere til som Abner. Og så selvfølgelig Harley Quinn, Jokers sidekick. Det er en meget anderledes Harley vi får præsenteret. Væk er den fjollede blonde pige med sit tøsecrush, og værsgo, her har vi en Harley der stripper, og mest af alt ligner et narkovrag. Hun passer dermed fint ind i historiens stil, og det giver faktisk også et billede af et langt mere jævnbyrdigt forhold mellem hende og Joker. Om det er noget rart forhold er så en anden sag. I en meget stærk scene som jeg ikke vil afsløre, ser hun fuldstændig uberørt og uengageret ud. Og så ytrer hun i øvrigt ikke et ord i hele historien, hvilket klæder hende meget.

Azzarello har udtalt, at han ville lege lidt med Jokers sexualitet, og der er da også blevet plads til lidt antydende billeder og tekst. Det er vist længe siden at en reje har set så fallisk ud. Bermejo var dog mere tilbageholdende og mente det var bedre at overlade den flamboyante homo-Joker til folk som Grant Morrison. Det kan han nok have ret i; det ville heller ikke passe ind i den mørke crime noir ånd.

Jeg må dog sige, at dialogen ikke er så skarp som man kunne have håbet. Der er mange gode øjeblikket, men historien er bare ikke den stærkeste jeg har læst i nyere tid. Her står Sam Keiths Secrets langt mere tydeligt, pga de enormt intense dialoger, der lader Joker noget tilbage at ønske. Men det opvejer illustrationerne til fulde, og mere til. Og er man som jeg bare en smule fascineret af Joker, er den helt klart et køb værd.

Fakta om serien

Joker, 128 sider, 2008
Forfatter: Brian Azzarello
Tegner: Lee Bermejo
Forlag: DC

Batman uden Joker?

Teaser poster til Batman med Heath Ledger som JokerDårligt nyt: Heath Ledger, der fik rollen som Jokeren i Batman: The Dark Knight, er fundet død i en lejlighed i Manhattan. Man er endnu usikker på årsagen til hans død, om end fundet af receptmedicin i lejligheden har gjort at der har været rygter fremme om selvmord. Dette har NYPD dog afkræftet. Hvad dødsårsagen så var er endnu uklart, men der er en undersøgelse i gang.

Det super-egoistiske spørgsmål er så: får det indflydelse på filmen? Svaret er “sandsynligvis ikke” – alle scener er i kassen og filmen er i post production, hvilket vil sige at de er i gang med at finpudse alle detaljerne og få al teknikken – lyd, klipning og special effects – til at fungere optimalt. Så ja, der bliver en Batman: The Dark Knight og også med Heath Ledger som Joker (så tilgiv mig overskriften på denne artikel).

Jeg får flashbacks til Brandon Lee og The Crow, om end omstændighederne omkring Ledgers død lader til at være lige knap så dramatiske som Lees død. Men alligevel: der er potentialet for en kultdannelse omkring filmen og Heath Ledger.