Robert E. Howard i 100 år

Conans “far” runder de 100

En kort gennemgang på den sidste dag af hundredeåret for forfatterens fødsel og 70 året for hans alt for tidlige død.

I virkelighedens verden nåede Robert E. Howard kun lige akkurat at runde de 30 før han tog sit eget liv. 30 år lyder ikke af meget, men i den korte tid nåede han faktisk en produktion på ikke mindre end 800 historier, digte og bøger. Siden da er hans værker blevet genfortalt i medier der stadigt var i deres vordan da han døde eller som slet ikke eksisterede den gang. Tegneserier, TV serier, Hollywood-film, computerspil, animerede film, action figurer – mon ikke den kære Robert E. Howard ville knibe sig selv i armen hvis han stadigt havde været i live her mellem jul og nytår og været i stand til at se den nuværende guvernør over Californien starte sin filmkarriere med at vække hans berømte barbar til live på det store lærred.
Howard, blandt fans kaldet REH, blev født i Texas i 1906, og fik efter fire års skriverier udgivet sin første historie som nitten-årig i det navnkundige magasin “Weird Tales”. Selv om han skrev i flere forskellige genrer er Howard nok først og fremmest kendt for at skrive “sværd og troldom”, en genre han af nogen tilskriver ham æren af at have skabt på samme måde som Tolkien ofte nævnes som fader til Fantasy som genre.

Det kan i nogen tilfælde være svært at se hvor den ene af de to genrer ender og den anden begynder, begge genrer har stærke krigere og magtfulde troldmænd, begge foregår i deres eget univers udsprunget af forfatterens fantasi som en verden “for længe siden”. Men Robert E. Howards verden er mindre romantisk end Tolkiens.

Howard voksede ikke op i et stille og roligt engelsk universitetsmiljø, men i et Texas hvor olieforekomster kunne bringe hundreder eller tusinder til en lille by for at bygge et samfund op, som så faldt fra hinanden når olien slap op. Disse hårdhudede pionerer går igen i REH’s fortællinger hvor en enkelt barbar kan drage ud for at vinde et kongedømme med intet andet end sværdet ved sin side og troen på sine egne evner.

Også forfaldet går igen i Howards historier, hvor hans forskellige helte lever i forskellige tidsaldre der både har deres blomstringstid og deres undergang. Conan lever for eksempel i den Hyboreanske tidsalder efter at Atlantis, hvor forgængeren King Kull herskede, er gået under. Og selv om Conan en dag vil sætte kongekronen på sit hovede, så ved vi at også hans imperie ikke vil blive noget tusindårsrige.

En anden indflydelse hos Howard var venskabet med forfatteren H.P. Lovecraft, som han korresponderede med fra 1930 og frem. Howard skrev en række historier som udspiller sig i Lovecrafts Cthulhu univers, som blandt andet kan læses i “Cthulhu, the Mythos and Kindred Horrors”.

Et godt eksempel herfra er “The Fire of Asshurbanipal”, hovedpersonerne Steve Clarney og hans afghanske guide Yar Ali er handlekraftige mænd som søger en skat i et hemmeligt tempel i ørkenen. Og i den ægte Lovecraft tradition skal det snart vise sig at gemte og glemte templer oftest har bedst ved at forblive sådan hvis man har liv og forstand kært.

Når man ser bort fra at hovedpersonerne er moderne mennesker og bevæbnet med Lee-Enfield rifler, så kunne handlingen lige så godt have passet på Conan, for mens Lovecrafts verden ofte vist blege belæste mennesker som fandt frem til længst glemte ritualer fra unævnelige kulter og monstre med massevis af slimede tentakler, så er det ofte den verden som Conan vandrer igennem på sin søgen efter nye eventyr.

Conan på dansk

De første danske udgivelser af Conan var baseret på Marvel Comics’ udgave som blev optrykt i Seriemagasinet sammen med en anden serie baseret på Howards figur Kong Kull, herskeren over atlantis.
Seriens popularitet første til at man også udgav en række albums med ham. Carlsen if udgav fire albums i farver med historier af Roy Thomas og tegninger af Barry Smith (senere barry Windsor-Smith) med titlerne “Tyve i Hyboria”, “Sorte vinger over Hyboria”, “Blodig morgen over Hyboria” og “Kaos over Hyboria”.

Interpresse udgav et enkelt album med Barry Smith og Roy Thomas’ udgave i deres Karat-serien (Karat-serien 2: Conan og Røde Sonja). Ved siden af fik Conan sin egen serie med under titlen “Barbaren Conan” som nåede at omfatte seks album: “Mørkets magter”, “Kannibaler i Zamboula”, “Slaveprinsessen”, “… og en heks skal fødes”, “Flammekalven” og “Yanaidars ligædere”.

Efter disse udgivelser i halvfjerdserne var der stille omkring danske udgivelser af Conan, som i mellemtiden blev filmatiseret to gange med Arnold Schwarzenegger i rollen som Conan. Schawzenegger optrådte også i en Conan-lignende rolle i “Red Sonja” med danske Brigitte Nielsen i titelrollen, men på grund af problemer omkring rettigheder kunne figuren ikke bære navnet Conan.

I 1993 besluttede Interpresse sig til atter at vove pelsen med en udgivelse i bladformat. Ialt nåede der at udkomme ni numre i perioden fra 15. juli 1993 til 18. januar 1995. Denne gang var det stadigt med historier af Roy Thomas, men fortrinsvist med John Buscema som tegner.

Conan hos Dark Horse

Selv om den danske udgivelse af Marvels Conan ikke kunne holde læserne fanget, så lever Conan i bedste velgående på det amerikanske marked, hvor forlaget Dark Horse har overtaget rettighederne til at udgive serien. Det har blandt andet medført at man har startet en komplet gendigtning af Robert E. Howards oprindelige historier med nye tegnere og forfattere. Desuden genudgiver man de klassiske historier af Roy Thomas, John Buscema og Barry Windsor-Smith med flere under titlen “Chronicles of Conan. Ud over dette lever Conan også videre udenfor de klassiske historier med bidrag fra kendte forfattere som Joe R. Lansdale, Kurt Busiek, Len Wein og ikke mindst den nye faste forfatter Timothy Truman. Røde Sonja videreføres i sin egen titel Red Sonja hos forlaget Dynamite Entertainment.

Links

http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_E._Howard

http://www.darkhorse.com/zones/conan/index.php

http://www.dynamiteentertainment.com/htmlfiles/c-Red_Sonja.html

Anita Blake og Laurell K. Hamilton

kellerman_small.jpg

På nogenlunde samme tid som Joss Whedon sad og filosoferede over den gamle kliche med en lyshåret pige som drejer ind i en mørk gyde, for straks efter at blive bidt af noget inde i mørket, sad Laurell K. Hamilton andetsteds og gjorde sig sine egne tanker om en barsk, ikke særligt høj ung dame som slog vampyrer ihjel som en del af sit job.

Joss Whedons ide blev til den ikke helt så succesfulde film “Buffy the Vampire Slayer”, og på det tidspunkt hvor Buffy blev et hit i skikkelse af Sarah Michelle Gellar havde Laurell K. Hamilton allerede skrevet flere bøger om Anita Blake som hendes vampyrjæger kom til at hedde. Og selv om man ikke kan have en historie om vampyrer uden at der er erotik i luften, så måtte folkene bag Buffy være parate til at underlægge sig de krav til moralsk retskaffenhed som amerikansk TV nu en gang kræver.

Laurell K. Hamilton derimod var ikke underlagt nogen krav til hvad Anita Blake måtte og ikke måtte foretage sig, og det betød at historierne meget hurtigt blev både mere blodige og mere saftige på det erotiske område end de tilsvarende for hendes lyshårede TV-modstykke. Til gengæld måtte folk så danne deres egne billeder.

Det vil sige, indtil for nyligt, for gennem en nyligt indgået aftale mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er det lykkes at få sat ansigt på Anita og hendes vampyr-tilbeder Jean-Claude, uden tvivl til stor glæde for den hastigt voksende kvindelige fanskare som har været med til at skabe denne subgenre til den traditionelle vampyr historie, ofte benævnt “Dark romance”.

Anita Blakes gotiske verden

755new_storyimage4050102_full.jpgAnita Blake er egentlig ikke vampyrjæger af proffesion, hun er “animator”. Det betyder ikke at hun sidder og arbejder på tegnefilm, men at hun har evnen til at kunne genopvække de døde. Det er en nyttig evne at have i Anitas verden, hvor folk gerne betaler en del for at få vækket arveonklen fra de døde for at få afgjort et omstridt testamente.

Som de fleste nok har gættet, så er Anitas verden ikke helt som den vi andre lever i. Laurell K. Hamilton har nemlig valgt en lidt anderledes måde at bortforklare at vampyrer, varulve og andre monstre optræder i hendes historier – det gør de nemlig efter tilladelse fra højesteret! I Anitas verden har nogen nemlig på et tidspunkt før den første af historierne anlagt en sag med påstand om at vampyrer også er en slags mennesker, ihvertfald en slags levende væsner.

Det har ført til at vampyrerne ikke længere gemmer sig i skyggerne, men er kommet ud af skabet og driver størstedelen af nattelivet i St. Louis. Her er det så at Anitas anden beskæftigelse kommer ind i billedet. Vampyrerne har nemlig kun opnået deres borgerrettigheder så længe de ikke suger nogens blod mod deres vilje, I modsat fald udstedes der en retskendelse på at de skal skaffes af vejen og vampyrjægere som Anita tager sig af at sikre at der bliver drevet en træpæl gennem lovovertræderen.

Anita Blake hos Marvel

Gennem aftalen mellem Marvel Comics og Dabel Brothers er der blevet banet vej for at Anita Blake nu indtræder i tegneseriernes verden. Laurell K. Hamilton indrømmer selv at hendes kendskab til dette medie er forholdsvist begrænset, men hun har været så heldig at kunne trække på sin mand der har læst tegneserier i mange år.

Resultatet indtil videre er ganske imponerende, i form af seks numre baseret på den første bog om Anita Blake “Guilty Pleasures”. Guilty Pleasures er navnet på et etablisement i vampyr-distriktet hvor handlingen sættes i gang da Anita lokkes i byen under foregivende af at skulle deltage i en polterabend for en veninde. Men det viser sig at vampyrerne gerne vil have fat i Anita af deres helt egne grunde, og ikke fordi hun har dræbt adskillige af deres slags i embeds medfør, men fordi de gerne vil have hende til at standse en anden som gør det på eget initiativ.

Sex, vold og vampyrer

Som serien om Anita blake har udviklet sig er visse elementer blevet mere fremherskende, dels er de forbrydelser som Anita bliver involveret i endt med at være ganske voldsomme og blodige, dels er den i begyndelsen forholdsvist moralske og tilbageholdende Anita begyndt at udvikle sig i en mere eksplicit erotisk retning efterhånden som hendes forhold til Jean-Claude udvikler sig.

På sin egen officielle hjemmeside fastholder forfatteren at denne udvikling kan forsvares

Two things I do well in books are sex and violence, but I don’t want gratuitous sex or violence. The sex and violence are only as graphic as need be. And never included unless it furthers the plot or character development.

Det kan derfor godt undre at et mainstream forlag som Marvel har valgt at binde an med Anita Blake, men udtalelser indtil videre har været at man mener godt at kunne håndtere det erotiske indhold på en måde så man ikke kommer i konflikt med de snævre amerikanske moralbegreber når det kommer til den slags indhold. Indtil videre ser Marvels satsning da også ud til at have været helt rigtig, det første nummer af “Guilty Pleasures” er allerede genoptrykt flere gange (hvis man ikke har læst det er en elektronisk udgave tilgængelig på Marvels hjemmeside – det kræver dog at man registerer sig som bruger og logger ind for at få lov til at læse. Men selve kontoen hos Marvel koster ikke noget. Mere information kan findes på http://www.marvel.com/digitalcomics/).

Et andet fremtrædende punkt i Laurell K. Hamiltons bøger som derimod netop har tigget om at blive omsat til et mere visuelt medie er de medvirkendes påklædning. Men fristes næsten til at synes at forfatteren må have en beklædnings-fetish efter at have arbejdet sig igennem den meget udførlige beskrivelse af både Anitas og diverse vampyrer og varulves påklædning fra scene til scene efterhånden som historierne udvikler sig. Der er ingen tvivl om at vampyrers modesans har udviklet sig en del siden Dracula i sin tid dikterede det klassiske kjole og hvidt med slængkappe som de rigeur.

Dark romance som tegneserier

659new_storyimage9288325_full.jpgSidst men ikke mindst kan man håbe at Laurell K. Hamiltons gennembrud til tegneseriegenren vil føre til at flere af hendes kolleger får samme muligheder. Der findes en lang række ganske glimrende, ofte kvindelige, forfattere indenfor dette område der blandt andet har fået betegnelsen Dark Romance, for eksempel Kim Harrison og Kelley Armstrong. Men mandlige læsere skal ikke lade sig afskrække af brugen af orde “romance” i genrebetegnelsen, der er masser af sex og action i historierne ved siden af de oftest ganske veldrejede hekse, vampyrer og varulve.

Ud over fortællingerne om Anita Blake er Laurell K. Hamilton forfatter til endnu en længere serie om Meredith Gentry, en efter sigende ligeså erotisk historie som udspiller sig blandt elver. Desuden har hun udgivet et par mindre novellesamlinger og bidraget med to bøger baseret på Star Trek TNG og Ravenloft rollespillet.

Læs mere på på Marvels forum for Dabel Brothers serier: http://www.marvel.com/comics/Dabel_Brothers

Marvel har også udsendt et podcast om aftalen med Dabel Brothers og Anita Blake serien, der er mulighed for at lytte på denne adresse: http://www.marvel.com/news/comicstories.653.

 

Empowered – anti-girl power?

14043.jpg“Empowered” er titlen på en trade paperback som udkommer i marts fra forlaget Dark Horse, skrevet og tegnet af Adam Warren. Historien virker umiddelbart som en humoristisk indfaldsvinkel til den bølge af “girl power” der ellers har været indenfor kvindelige superhelte.

Hos DC har man fået en barsk, asiatisk udgave af Batgirl, som kan kæmpe lige op selv med de fjender Batman har besvær med. Supergirl viser bar mave og fester igennem på det lokale diskotek. Hos Marvel har man gen-introduceret Rachel Summers som en yngre Phoenix og lanceret unge kvindelige udgaver af Wolverine og Nightcrawler i form af X-23 og Nocturne.

Men mens Batgirl og X-23 måske nok er den bedste babe til det de gør bedst, så er tingene lidt mere besværlige for heltinden ved navn Empowered. For det første er hendes navn ikke rigtigt cool, hendes dragt sidder tæt, men da hun ikke er helt tryg ved at vise sin krop frem på den måde hjælper det ikke ret meget, specielt ikke da den har det med at gå i stykker eller ikke virke når dens indbyggede kræfter skal bruges.

Som hun selv udtrykker det “… but that power doesn’t work if my suit’s really torn up like this. Or if I’m too distracted or scraed. Or if I don’t get enough sleep the night before”. Så hendes rygte blandt heltene er ikke det bedste, til gengæld får hun så hjælp af sin skumle kæreste og en fordrukken ninja-veninde, for ikke at glemme en dæmon der er fanget hjemme på hendes stuebord, som får tiden til at gå med at se DVD’er og komme med skurkagtige råd.

Så mens at de kvindelige helte har fået en tand opdad med hensyn til de barske egenskaber, så er der så til gengæld også blevet plads til den kvindelige anti-helt på samme måde som vi tidligere har set det på mande-siden. Umiddelbart lyder foromtalen ihvertfald til at der skulle være et par gode grin at hente.

Mere information kan fås hos Dark Horse selv.

Joss Whedon

Joss Whedon (født 1964)

Joss Whedon startede sin karriere med at skrive til TV serien “Roseanne” Fray 1 af 8(hans far havde tidligere skrevet til serier som “Benson” ), men det var som manden bag filmen og TV-serien “Buffy the Vampire Slayer” (sent på TV2 som “Buffy, vampyrernes skræk” ) at han slog sit navn fast.

Whedon beskriver sig selv som stor fan af tegneserier, og nævner blandt andet Kitty Pryde fra Marvels X-Men som en inspirationskilde for Buffy. Det blev også via Buffy at Whedon skulle få sin debut som forfatter til tegneserier.

Dark Horse havde sikret sig rettighederne til at lave tegneserie-udgaver baseret på TV-serien, og det var til dem at Whedon nu leverede to manuskripter. Det ene var baseret på Buffy spin-off serien Angel, mens det andet fulgte en vampyrjæger i en fjern fremtid længe efter at Buffy havde kæmpet sin sidste kamp.

“Fray” som serien hed høstede stor anerkendelse, og medførte at blandt andet Marvel Comics fik øjnene op for Whedon, hvor selveste Chris Claremont foreslog at hyre ham.

Astonishing X-Men 16Hos Marvel fik Whedon lejlighed til at få sin egen X-Men titel kaldet “Astonishing X-Men”, som ikke overraskende fik Kitty Pryde som den centrale figur på det X-Men team som Whedon sammensatte.

Oprindeligt var serien planlagt til at vare 12 numre, men baseret på den store succes som serien fik (herunder en Eisner Award) lod man Whedon og tegneren John Cassaday fortsætte i yderligere 12 numre.

Ved siden af X-Men har Whedon leveres historier til “Tales of the Slayers”, placeret i Buffy-universets fortid, “Serenity” som en overgang mellem hans science-fiction kult serie “Firefly” og fimen af samme navn.

Senest er Whedon nævnt i forbindelse med filmatiseringen af Wonder Woman, samt sin egen film “Gooners”. Trods vedholdende rygter om TV-film baseret på Buffy og Angel måtte Whedon i slutningen af 2006 erkende at det ikke var muligt at skaffe den fornødne finansiering. I stedet annoncerede han i samarbejde med Dark Horse en ottende sæson af Buffy, udelukkende som tegneserie og påtog sig samttidigt endnu et engagement med Marvel hvor han overtager serien “Runaways” fra forfatteren Brian K. Vaughan.

I mellemtiden videreføres figurerne Angel og Spike fra Buffy i selvstændige serier på forlaget IDW, men da Whedon har de nødvendige rettigheder kan figurerne optræde i hans historier på Dark Horse.