Improvisationer over et simpelt tema – JLA af Grant Morrison

The Brave and the Bold #28For en interstellar søstjerne må Jordens maritime landskab have forekommet et indflytningsklart paradis – hvis det det ikke havde været for Justice League of America, et nydannet forbund af superhelte. Året var 1960, og historien stod at læse i The Brave and the Bold #28 fra marts samme år.

En ny succes fra DC Comics var undfanget, og få måneder senere sprang Justice League ud i deres eget blad: amazoneprinsessen Diana, bedre kendt som Wonder Woman; Flash, verdens hurtigste mand; Martian Manhunter, som trods navn og kulturel baggrund er et særdeles benevolent og humanistisk væsen; Green Lantern, bærer af en magisk ring; Aquaman, verdenshavenes regent; og endelig Batman og Superman, som næppe behøver nærmere introduktion.

I årenes løb har der været en del udskiftninger, men da serien sidst i halvfemserne overgik til Grant Morrison og i den anledning blev akronymiseret til JLA, var det med de oprindelige syv medlemmer som udgangspunkt. Morrison var på det tidspunkt kendt – og berygtet – for at have genoplivet både Doom Patrol og Animal Man, samt skabt The Invisibles.

Hvor Animal Man i bogstaveligste forstand sprængte panelerne og kulminerede i forfatterens transformation til tegneseriefigur, havde The Invisibles et subversivt plot, som ikke ligefrem er hverdagskost i tegneserieverdenen (eller andre steder). Hvad angår “verdens mærkeligste helte”, Doom Patrol, ligger de nærmere det tradionelle DC univers. Med Morrisons egne ord i et interview med Mark Salisbury: “DC’s always been about science – I’m just making it weird science.” Men i forhold til Doom Patrol er Justice League nærmest banale – her er i hvert fald ingen transseksuelle gader eller hermafroditter.

Om sin tilgang til superheltegenren i almindelighed, og Justice League i særdeleshed, forklarer han følgende i ovennævnte interview:

“The way I look at it is comic book superhero stories are pretty simple. There’s one guy who’s got one set of powers and he’s got to fight another guy who’s got another set of powers, or else he’s got to deal with a natural disaster or something.”

Alt hvad Morrison gør, udtaler han, er at foretage “clever little improvisations on a basic structure.”

New World Order (JLA #1-4)

JLA - New World OrderEn improvisation over en grundstruktur er præcis, hvad vi møder i de første fire numre af JLA. En gruppe rumvæsner kaldet The Hyperclan ankommer til Jorden og går straks i gang med at bekæmpe forureningen og omskabe Sahara til et frodigt, grønt landskab. Som en anden Rennie fra The Day the Earth Stood Still (1951) har Hyperklanen altså de bedste hensigter, men vores helte fra Justice League forholder sig skeptiske – med god grund.

Mens medierne kalder JLA for reaktionære, fortsætter Hyperklanen med at underminere menneskenes tillid til deres gamle superhelte og således bane vejen for det som viser sig at være en storstilet invasion. Der er altså for så vidt intet nyt i denne underholdende historie, men det er her den sære videnskab kommer ind i billedet. Især Flashs kamp mod den ligeledes superhurtige Zum fra Hyperklanen er et godt eksempel: da Flash nærmer sig lysets hastighed, forøges hans masse betragteligt, og det resulterende knytnævestød er derefter; samtidig bliver de visuelle input blåforskudte, og i et panel gives der et fantasifuldt bud på, hvordan en tunnel af komprimerede protoner ser ud.

Naturligvis klarer vores syv helte skærene, men anticiperende nye ekstraterrestrielle farer opfører de deres nye base på månen. Og farer – dem er der rigeligt af i de efterfølgende numre.

American Dreams (JLA #5-9)

JLA - American DreamsFor at imødegå beskyldninger for elitisme beslutter JLA sig for at rekruttere nye medlemmer. Green Arrow og Aztek bliver optaget, samt Tomorrow Woman der præsenterer sig som en mutant med imponerende telekinetiske kræfter. Men i virkeligheden er hun en kunstig livsform med en elektromagnetisk pulsbombe i sit hjerte, skabt af to gale videnskabsmænd.

Dr. Ivo: You must be that “mad scientist” we’re always hearing about …

Morrow: I’ll have you know I studied mad science at Harvard, you oaf!

Senere kommer endnu et nyt medlem til, nemlig englen Zauriel, som har sagt himlen ret farvel og fravalgt udødeligheden fremfor dødeligheden. Den slags gør man ikke ustraffet, og i Zauriels kølvand ankommer Asmodel og en hel skare af himmelske væsner, indvarslende intet mindre end dommedag!

Og mens JLA kæmper mod Asmodel og alt hans væsen, vågner en mand op fra en lang coma: det er The Key, en gammel fjende, som i modsætning til så mange andre skurke ikke primært benytter sig af muskelkraft, men af intelligens. Det lykkes ham således at fange hele JLA (med undtagelse af Green Arrow) og injicere dem med en programmeret psyko-virus, som overtager centralnervesystemet og skaber strukturerede hallucinationer.

På denne snedige måde håber The Key at sjæle energi fra deres hjerner, overføre energien til sig selv og åbne døren til det negative rum: “When I enter negative space, the entire universe will fit around me like a glove!”

Igen virker både historie og illustrationer fint, det eneste problem er Superman, som i overgangen mellem #4 og #5 er blevet transformeret til et væsen af ren energi. Hvordan er det sket? Vi får ingen forklaring, og det forstyrrer læseoplevelsen. Disse forstyrrelser kommer der desværre flere af …

Rock of Ages (JLA #10-15)

JLA - Rock of AgesWonder Woman er død, Superman er stadig transformeret, og Flash er såret. Forklaringen er at disse begivenheder er sket i andre samtidige serier (tak til bl.a. The Continuity Pages, www.sequart.com) hvilket udgiveren af JLA af uudgrundelige årsager undlader at bemærke. Men ellers starter Rock of Ages meget fint.

Lex Luthor har formet The Injustice Gang, som foruden ham selv består af The Joker, Circe, The Mirror Master, Ocean Master og Doctor Light. Luthors mål er som altid at besejre Superman og vinde verdensherredømmet, hvilket JLA naturligvis skal forhindre. Det burde være simpelt nok, men der er en hage: hvis JLA vinder, vil det resultere i Darkseids invasion af Jorden en gang i fremtiden. Og her kører fortælligen af sporet.

De to plottråde er forvirrende, de videnskabelige begreber er for sære, og der er alt for mange karakterer på for lidt plads. Det eneste lyspunkt i dette narrative og grafiske rod er genintroduktionen af Plastic Man, som alt for længe har befundet sig i tegneseriernes limbo.

Til slut opløser JLA sig selv – for derefter straks at blive gendannet.

Strength in Numbers (JLA #16-23)

JLA - Strength in NumbersEt gendannet JLA behøver naturligvis nye medlemmer: Steel, tekno-kunstner og videnskabsmand; The Huntress fra Gotham City; og den vidunderlige Plastic Man med de mange grafiske muligheder. Endelig er Wonder Woman kommet tilbage, det vil sige, ikke den oprindelige, men hendes moder.

I kulisserne står skurkene nærmest i kø for at tage favntag med JLA. Den første er Prometheus, som i sit had til retfærdigheden naturligvis ønsker at bekæmpe retfærdighedens vogtere. Ikke blot har han studeret og lært at dræbe og lemlæste i et dusin sprog, men han har også erhvervet sig en nøgle fra et havareret rumskib (som tibetanerne kalder Shamballa) og med den nøgle har han fået adgang til limbo.

Den anden skurk er kvantefysikeren dr. Julian September. Forfulgt af uheld hele sit liv, har han endelig fundet en måde at manipulere tilfældigheder på et subatomart niveau. Dr. September vinder nobelprisen, vinder i lotteriet i syv dage i træk, osv. Men langsomt begynder sandsynlighedslovene at bryde sammen, og synkronisiteter begynder at optræde. Universelt kaos truer, men heldigvis får JLA hjælp af The Atom.

Green Lantern: Wait. I’m confused. If we’re smaller than light particles now, how are we even seeing?

The Atom: You’re not … Not in any human way. The five senses become something else entirely at this quantum level. Your mind’s doing you a favor. It’s processing all this into familiar visuals so you won’t go insane.

Fortællingen om Julian September er ikke skrevet af Grant Morrison, men af Mark Waid, som måske er bedst kendt for Kingdom Come. Det er også Waid som udsætter JLA for deres næste eventyr hvori de bliver kidnappet af en tilsyneladende sindssyg Adam Strange.

I den sidste fortælling er Morrison tilbage ved tastaturet med en rigtig lille sci-fi-horror à la Jack Finneys Invasion of the Body Snatchers (1955): JLA bliver kontaktet af ingen ringere end The Sandman hvis rige er blevet invadet af et væsen, som af udseende minder en hel del om en interstellar søstjerne. Men også kun af udseende …

Afsluttende bemærkninger

“I came into JLA at a time when most comics were about guys in trenchcoats. So I thought, let’s make them somebody to look up to instead of look down on,”

udtaler Grant Morrison til Salisbury, og det er i høj grad lykkedes ham (som senere med New X-Men fra det rivaliserende forlag).

Hvad der derimod ikke er lykkedes er forsøget på at sætte lighedstegn mellem Justice Leagues medlemmer og det græske pantheon. Jovist har f.eks. Aquaman, Flash og Steel en vis affinitet med henholdsvis Poseidon, Hermes og Hephaistos, og Green Arrow har en bue ligesom Apollon, men lighederne er i bedste fald overfladiske, i værste fald anstrengte.

Dermed ikke sagt at JLA (som så mange andre superhelte, især Superman) ikke har klare mytologiske træk. Problemet er bare at Morrison blot smider nogle kendte navne ind i fortællingen, uden at det har nogen konsekvens for handlingen.

Men alt i alt er Morrisons JLA en ganske god tegneserie. Hvis man savner mere personlighed hos nogle af Justice Leagues medlemmer, opvejes det rigeligt gennem portrættet af den dystre Batman hvis intellekt ofte træder til når de andres superkræfter svigter. Og så er der det rige og opfindsomme galleri af superskurke der som bekendt udgør mindst den halve fornøjelse ved en tegneserie, hvis ikke mere. Howard Porters illustrationer tager ikke ligefrem vejret fra en, men de passer fint til en tegneserie som i bund og grund er ren mainstream.

Sluttelig skal det bemærkes at Morrison ikke blot fortsatte som forfatter af JLA indtil #41, samlet i Justice for All (1999) og World War III (2000), men også skrev JLA 1,000,000 (1998), samlet i DC One Million (1999), samt JLA: Earth 2 (2000).

Fakta om serien

JLA: New World Order (1997) 94 sider, opsamler JLA #1-4
Forfatter: Grant Morrison
Tegner: Howard Porter
Rentegner: John Dell, m.fl.
Forlag: DC

JLA: American Dreams (1997) 111 sider, opsamler JLA #5-9
Forfatter: Grant Morrison
Tegner: Howard Porter, Oscar Jimenez
Rentegner: John Dell, m.fl.
Forlag: DC

JLA: Rock of Ages (1998) 157 sider, opsamler JLA #10-15
Forfatter: Grant Morrison
Tegner: Howard Porter, Gary Frank, Oscar Jimenez
Rentegner: John Dell, m.fl.
Forlag: DC

JLA: Strength in Numbers (1998) 223 sider, opsamler JLA #16-23
Forfatter: Christoffer Priest, Grant Morrison, Mark Waid
Tegner: Howard Porter, Arnie Jorgensen
Rentegner: John Dell, Doug Hazlewood, m.fl.
Forlag: DC

Læs også:

Mark Salisbury: Writers On Comics Scriptwriting. Titan Books 1999.

Justice League-film instrueres af George Miller

JLASom tidligere rapporteret går Fox i gang med at indspille en Justice League-film til næste år, og nu har de så fået sat en instruktør på, nemlig George Miller som har instrueret alt fra Mad Max-filmene til Babe, den kække gris. Et spændende valg, men Miller er en kompetent instruktør, så det skal nok gå.

Det lader til at JLA i filmen kommer til at bestå af Superman, Batman og “mindst” Aquaman, Wonder Woman og The Flash – for de sidste tos vedkommende tales der om muligheden for en solo-film bagefter Justice League-filmen.
Tidligere rygter om at det blev en film baseret næste udelukkende på Motion Capture lader ikke til at have noget på sig – der er tale om en live-action film med masser af Special Effects.

Der er ikke noget nyt om hvem der spiller de forskellige figurer, men det er forholdsvis sikkert at vi ikke ser Christian Bale og Brandon Routh som henholdsvis Batman og Superman.

Justice League-film på vej

JLADer har gået rygter om det i nogen tid, men nu skulle det være ganske vidst: Warner er i fuld gang med at lave en Justice League-film, og gerne så hurtigt som muligt rapporterer Blog@Newsarama:

JLA is one of the projects the studio hopes to rush into production before a potential talent strike essentially shuts down the film industry next summer.

Contracts with the Screen Actors Guild and Directors Guild of America expire on June 30, which means studios must start filming by March 1 to beat the strike deadlines. It also means Warner Bros. will have to hire a director immediately and begin casting.

Det bliver spændende at se hvilke helte de tager med i filmen – Superman, Batman og Wonder Woman bør være selvskrevne, ligesom det er skuffende hvis ikke Flash og Green Lantern dukker op på en eller anden måde. Men ellers? Er det overhovedet ønskværdigt at have flere helte med i filmen – vil de kunne få nok screentime?

Men ellers ved jeg ikke rigtigt hvordan jeg har det med denne nyhed – en JLA-film er jo pricipielt en god ting, men der kommer sjældent noget godt ud af at Hollywood skynder sig. Desuden ser det ud til at vi hverken får Christian Bale eller Brandon Routh som Batman og Superman, så jeg forholder mig skeptisk indtil der bliver grund til det modsatte …

Nyt fra de amerikanske conventions

The FlashDisse dage er der både HeroesCon og Wizard World Philadelphia, og naturligvis fører det til en nyhed eller to.

I vilkårlig rækkefølge:

  • Brad Meltzer (nok bedst kendt for Identity Crisis) stopper som planlagt på Justice League efter de planlagte 12 numre. Nyheden er så, at Dwayne McDuffie (nuværende forfatter på Fantastic Four) overtager. Læs hvad han fortæller om sine planer for serien. Jeg er foreløbigt lidt skeptisk over hans Fantastic Four, men kunne på den anden side godt lide hans Firestorm, så han får en chance – også fordi jeg godt kan lide serien.
  • Den nuværende Flash-serie, Flash: the Fastest Man Alive – bliver lukket efter nummer 13, hvorefter den måske bedste forfatter på Flash nogensinde, nemlig Mark Waid, tager over – først med en special med titlen All Flash#1 og derefter med The Flash #231. Jeg kan næsten ikke få armene ned! Waid skriver Flash igen = verden er blevet et lidt bedre sted.
  • Som rapporteret i går bliver Friendly Neighborhood Spider-Man lukket efter at den nuværende historie slutter, og der var nok mange der gerne ville vide hvad der så bliver af seriens forfatter, Peter David. Han overtager såmænd She-Hulk efter at seriens nuværende forfatter Dan Slott slutter. Davids første nummer bliver nummer 22. For mig er det rigtigt gode nyheder, da jeg synes at Slott var kørt lidt død i serien og jeg altid gerne læser hvad David skriver.
  • Den nye X-Men crossover hedder Messiah Complex og starter i oktober med et one-shot af Ed Brubaker, hvorefter det fortsætter i Uncanny X-Men, X-Men, New X-Men og X-Factor. Nice.
  • Brian Michael Bendis skriver Ultimate Origin, der – som titlen antyder – udforsker Ultimate-universets oprindelse. Serien vil blive tegnet af Jackson Guice. Bendis har også fornyet sin kontrakt med Marvel. Jeg kan godt lide Guice og Bendis, så jeg vil checke serien ud.

Flere nyheder når jeg får læst op på dem!

Kurt Busiek

Kurt Busiek

Note: denne artikel er undtaget fra tegneseriesidens sædvanlige copyright, idet den er overgået til ComicWiki og dermed er omfattet af en Creative Commons-licens.

Du kan fra nu af altid finde den nyeste version af artiklen på ComicWiki.

Kurt Busiek (født 16. september, 1960) er nok herhjemme bedst kendt som forfatteren til Marvels, men har igennem sin lange karrierre arbejdet på snesevis af serier. Af mainstream-serier han har skrevet kan nævnes The Avengers (hans samarbejde med George Perez er af mange betragtet som noget af det bedste i serien), Iron Man, Thunderbolts og JLA. Han stod også for det store Avengers/JLA crossover i 2003.

Han har skrevet nogle serier som foregår i “udkanten” af de etablerede universer, nemlig Marvels, som skildrer Marveluniverset igennem en fotografs øjne og Superman: Secret Identity, som fortæller historien om Superman hvis han var dukket op i vores virkelighed i stedet for DC-universet.

Udenfor mainstream har han skrevet Arrowsmith og måske især den imponerende Astro City.

I perioden 2003-2005 revitaliserede han figuren Conan for forlaget Dark Horse, men forlod titlen til fordel for en eksklusivkontrakt med DC Comics.

I dag skriver han Aquaman: The Sword of Atlantis og Superman for DC.

Busiek har i løbet af sin karrierre vundet adskillige priser, heriblandt Squiddy Awards, Comics’ Buyer’s Guide Awards for Favorite Writer og ikke mindst Eisner Awards.

JLA #121 (World Without a Justice League, 2 af 6)

JLA #121Titel: JLA #121 (World Without a Justice League, 2 af 6)
Forfatter: Bob Harras
Tegner: Tom Derenick & Dan Green
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 6]

Igen bedre end sidste gangs “paint by numbers” (#120), men i dette tilfælde ikke den store forbedring – plottet kommer ikke rigtigt videre, tegningerne hæver sig ikke over gennemsnittet og jeg bladrede lidt fraværende igennem bladet.
At Green Arrow forsøger at spille Nightwing ud mod Batman er marginalt interessant set i lyset af det seneste års hændelser i DC-universet, men stadigvæk … meh.
Jeg håber at Harras har brugt disse to numre som setup til et stort brag i de sidste 4 numre af “World Without a Justice League” og han han bringer skurken The Key tilbage som en reel trussel i DC-universet. Vi får se.

Justice #2 (af 12)

Justice 02Titel: Justice 02 (af 12)
Forfatter: Jim Krueger og Alex Ross
Tegner: Doug Braithwaite og Alex Ross
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 7]

Lad det være sagt med det samme: jeg kan ikke rigtigt lide Alex Ross. Jeg synes at hans tegninger generelt mangler den dynamik, som også er nødvendig i en superhelteserie (om end han fanger heltenes symbolværdi som få andre) og jeg kan ikke fordrage hans hængen i fortiden (“superhelte VAR nu bedre i gamle dage”).
Men af en eller anden grund kan jeg godt lidt Justice – serien får fanget nogle basale ting ved Justice League og får derudover fortalt en basalt spændende historie. Jeg er splittet mellem at synes at det er godt at folk endeligt tager Riddler alvorligt som skurk og så på den anden side ikke rigtigt at kunne forstå deres behov for at tage ham alvorligt (Batmans indre dialog er også lidt irriterende). Men serien er fyldt med gode indfald og generelt solidt forfatterskab, og Ross’ tegninger virker lidt mere levende denne gang (hvilket de ofte gør når han maler ovenpå en andens skitser).

JLA #120 – World Without a Justice League 1 (af 6)

JLA #120Titel: JLA #120 – World Without a Justice League 1 (af 6)
Forfatter: Bob Harras
Tegner: Tom Derenick og Dan Green
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 6]

Yay, det er “Batman stoler ikke på JLA”-tid. Igen.
Og JLA er splittet, J’onn er ikke død (hvem hoppede på den?), Green Arrow er hidsig, Flash er naiv, Green Lantern er en spejderdreng … det her er i høj grad tegneseriens svar på “paint-by-numbers”, men det er da gjort godt og hvem søren er skurken, som gemmer sig i kloakken og skal være den store trussel?
Jeg håber at historien bliver bedre med tiden, for jeg har et ømt punkt for JLA takket være Grant Morrison.

JLA v2 #119 (Crisis of Conscience 5 af 5)

JLA 119Titel: JLA v2 #119 (Crisis of Conscience 5 af 5)
Forfatter: Geoff Johns, Allan Heinberg
Tegner: Chris Batista
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 7]
Mere optakt til Infinite Crisis her, og med en noget bedre udførsel end OMAC – kampen mellem JLA og Despero er varieret og spændende til det sidste, opløsningen af JLA er tilpas følelsesladet og den store cliffhanger er set før, javist, men ikke desto mindre hænger jeg på til starten af Infinite Crisis. Mit bud på hvem personen i kappen er? Hank “Cyborg Superman” Henshaw.